WSOP Europe 2026 er skudt i gang, og allerede i et af de første events blev der leveret et dramatisk højdepunkt. Det første event i årets WSOP Europe er afgjort. Der blev spillet €3k Mixed PLO/PLO8/Big O.
Amerikanske Shaun Deeb var tæt på sin niende WSOP-bracelet-titel, men måtte se sig slået på målstregen, da hans modstander ramte quads i en afgørende hånd.
I stedet blev det hollandske Frank Koopman, der trak det længste strå og sikrede sig sin første WSOP-bracelet-titel. Koopman har mange år på bagen med poker såvel live som online. Han har været med til at udvikle pokerturneringer på kasinoerne i Europa og har selv spillet med i årevis.
Tæt på endnu en titel til Deeb
Shaun Deeb er en af de mest vindende og stabile spillere på den internationale scene med hele otte WSOP-bracelets på CV’et. Derfor var det heller ikke nogen overraskelse at se ham dybt i turneringen, hvor han endnu
en gang spillede sig frem til de afgørende pladser. Men trods solidt spil hele vejen igennem, glippede det i den sidste duel.

Foto: poker.org – Shaun Deeb
Afgjort i vild hånd
Turneringen blev afgjort i en hånd, hvor Deeb ellers så godt ud med en stor flush, men hvor han alligevel måtte se sig slået, af sin modstander, der tilfreds kunne vise quads ved showdown.
Lost hu one of the sickest hu hands 3b a3ddkqss he calls flop t42sss I bet small he raises small I call turn 4 check call like 1/3rd my remaining stack river ko I check call allin I see dry ace in his hand I start to celebrate then realize he was way more happy and notice his…
— shaun deeb (@shaundeeb) April 1, 2026
Det efterlod Deeb uden chance og sikrede Koopman sejren – og ikke mindst karrierens første WSOP-bracelet.
Bracelet-titlerne regnes som noget af det mest prestigefyldte i pokerverdenen, og sejren markerer derfor et stort gennembrud for vinderen.

Artikelfoto: WSOP.com – Frank Koopman
Ingen fest endnu
Dansk Poker fangede Frank Koopman her til formiddag. Han fortæller eksklusivt til Dansk Poker:
“I feel absolutely amazing. I always said for me trophys aren’t important, I rather play for the pricemoney. But a bracelet is a complete different story”.
Vi ville høre Frank om de fik fejret hans første bracelet hele natten. Men der måtte han skuffe:
“No partying yet. Maybe tonight”
WSOPE er i gang
Turneringen er en del af WSOP Europe 2026, som netop er påbegyndt og forventes at tiltrække en lang række af verdens bedste spillere. Med flere events på programmet er der stadig masser af action i vente – og nye muligheder for både etablerede profiler og nye navne til at skrive sig ind i historiebøgerne.



