Nikolai Alnor og Kevin Vo deler i porten i O´Town

Rebuys craziness: To spillere all-in blindt

På Casino Odense blev der hygget med en 20 mands tirsdagsturnering den 27. januar 2026. Turneringen blev afviklet præcis en måned før den nye turneringsserie O´Town Spring Open får sin debut på kasinoet.

Ugeturneringen havde 20 spillere der foretog 29 rebuys og 20 add-ons, hvilket bragte præmiepuljen op på 16.971 kr.

Det kan gå vildt for sig når der er rebuymulighed. I Odense er de vant til vildskaben og de mange spillere som chancer butikken. I går i ugeturneringen var de 250 kr. et rebuy koster åbenbart ikke så betydeligt, for to spillere endte all-in blindt.

Blindt raise og blindt all-in

Det var faktisk en sjov hånd. Torben Radoor raiser blindt fra tidlig position, et par spillere kalder inden Kenny Veiling går all-in fra small-blind. Torben kigger på sin hånd og virker tilfreds og kalder. De andre folder. Torben vender

6C2C

Kenny indrømmer, at han var all-in blindt og vender

TH9C

Boardet blanker med

JS5D5SQD

inden Torben igen er heldig da

2H

dukker op på river.

All-in preflop: T9 vs. 62 på J55Q2 board

Quads baby

Vi missede godt nok hvem der var med i hånden – men tjek lige det her gigant setup:

All-in på floppet: JJ vs. T9 vs. KQ på KQJJ5 board

Lige før pausen ryger Rune Jeppesen med knægte til en spiller med esser og så var finalebordet fundet.

Sent finalebord

Det blev et noget sent finalebord denne aften trods der flere gange var en spiller der ramte quads. På finalebordet var der en del velkendte ansigter men også et par nye. Altid godt med nye spillere.

Da Michael Larsen ryger som nr. 5, så vælger de sidste fire spillere at lave en trøsteboblepræmie på 1.000 kr. Den nupper Ole “Bondenmanden” Andersen et par hænder efter (først så ramte han en heldig 7er på river og dobler – men ryger lidt senere alligevel):

Bondemandens heldige 7er på river

Derefter var det slut for Mads Fredsøe efter en ellers flot spillet turnering. Mads fik 3.193 kr. for tredjepladsen.

Heads-up deal

Det efterlod Kevin Vo og Nikolai Alnor der valgte at dele i porten og fik 6.789 kr. Nikolai havde flest chips og fik sejren.

Nikolai Alnor med sejren på Casino Odense

Tirsdagsturnering NLH – Startstack 2.000 – Buyin 400 kr. (320 kr. + 80 kr.)

Totale entries: 49 stk. (20 unikke, 29 rebuys og 20 add-ons)

Præmiepulje: 16.971 kr.

PlaceringNavnPræmie
1Nicolai Alnor6.789 kr. (Deal)
2Kevin Vo6.789 kr. (Deal)
3Mads Fredsøe3.193 kr.
4Ole Andersen1.000 kr.

Statistik Casino Odense 2026

Fremover vil der blive ført løbende statistik over spillerne med fokus på antal cashes, sejre, top 3-placeringer og samlet præmieindtjening.

NavnAntal cashSejreAntal Top 3Præmie i alt
Nicolai Alnor2117.789 kr.
Kevin Vo31210.903 kr.
Mads Fredsøe113.193 kr.
Ole Andersen325.908 kr.

Kommende pokerturnering på O´Town

Næste gang der spilles turnering på Casino Odense er i morgen torsdag den 29. januar kl. 18.45, tilmelding sker på Casino Odenses hjemmeside her.

Alle billeder er venligst udlånt af Casino Odense.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail