Der var gang i rebuy-kanonen på Casino Odense, og den store aktivitet betød, at hele tre Malta-pakker kom i spil

Sæsonens ranglistefinaler afsluttet på Casino Odense

På Casino Odense var scenen lørdag sat til sæsonens sidste ranglistefinale, hvor navnene på de sidste spillere til septembers Malta-tur skulle findes. Oprindeligt var der to Malta-pakker på højkant, men den store aktivitet betød, at der undervejs kom en tredje pakke i spil.

40 spillere var inviteret til Ranglistefinale 2, der startede kl. 16.00 med mulighed for rebuys. 28 af de inviterede spillere mødte frem, og de sørgede i den grad for aktivitet ved bordene.

Lørdagens finalefelt

Hele 239 rebuys à 100 kr. blev det til, hvilket sendte præmiepuljen op på 67.391 kr. og samtidig betød, at der kom en ekstra Malta-pakke i spil. Dermed var der hele tre Malta-pakker at kæmpe om, mens spillerne på 4.-6. pladsen kunne se frem til kontante præmier.

Turneringsinfo

På Malta-turen får de tre vindere selskab af de øvrige kvalificerede spillere fra Casino Odense samt vinderne fra Casino Munkebjerg, når turen går sydpå i midten af september.

Vild hånd

En sjælden hånd udspillede sig lørdag på Casino Odense, hvor de involverede spillere blev sendt på lidt af en rutsjebanetur. Til sidst endte det hele dog i en splitpot, da begge spillede boardet – quads med es-kicker.

QQ vs. AQ

Finalebordet

Efter seks timers spil blev finalebordet samlet omkring kl. 22.00, og herfra begyndte jagten for alvor på de tre eftertragtede Malta-pakker.

David Andersen fik den lidet fornøjelige oplevelse at slutte på syvendepladsen og måtte dermed gå tomhændet hjem. De sidste seks spillere var nu sikret en præmie, men det helt store mål ventede fortsat i toppen, hvor tre Malta-pakker til en værdi af 18.000 kr. stykket var på højkant.

Adam Larsen blev den første af de seks til at forlade turneringen og kunne tage 2.678 kr. med sig for sjettepladsen. Herefter måtte John Sørensen strække våben på femtepladsen til 4.018 kr.

Nu var der kun fire spillere tilbage og spændingen kunne næsten ikke være større. Én af dem måtte nøjes med den kontante fjerdepræmie, mens de øvrige tre kunne begynde at pakke kufferten til Malta.

Det blev Henning Hansen, som måtte tage til takke med fjerdepladsen og 6.695 kr. og nu må se, om det kan lykkes at sikre sig en plads på belønningsturen næste år.

Tre glade Malta-vindere

Med exitten til Henning Hansen kunne Jan Storgaard, Lars Klinkby og Makrel Mai lade jubelen bryde løs. De tre havde sikret sig hver sin Malta-pakke til en værdi af 18.000 kr. lige på falderebet og satte dermed det perfekte punktum for en lang ranglistesæson på Casino Odense.

Makrel Mai, Jan Storgaard og Lars Klinkby

PlaceringSpillerPræmie
1.Jan StorgaardMalta-pakke – 18.000 kr.
1.Lars KlinkbyMalta-pakke – 18.000 kr.
1.Makrel MaiMalta-pakke – 18.000 kr.
4.Henning Hansen6.695 kr.
5.John Sørensen4.018 kr.
6.Adam Larsen2.678 kr.
BubbleboyDavid Andersen

En lang sæson er slut og de sidste billetter er uddelt – næste stop er Malta i midten af september.

Hotellets swimmingpool

Kommende turneringer på Casino Odense

Næste gang der spilles turneringspoker på Casino Odense er på tirsdag den 25. august kl. 18.45, hvor der spilles 400 kr. NLH-turnering. Tilmelding sker via linket her.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail