Sebastian Mortensen med imponerende stack efter dag 2c i Millionaire Maker

Sebastian Mortensen blandt de største stacks i WSOP Millionaire Maker

Der er fortsat masser af danske forhåbninger tilbage i Event #50: $1.500 Millionaire Maker ved World Series of Poker 2026, hvor Sebastian Mortensen leverede en stærk præstation på dag 2c.

Sebastian Mortensen sluttede nemlig dagen med turneringens femtestørste stack blandt de 105 spillere, der overlevede dag 2c, og tager dermed et glimrende udgangspunkt med sig til dag 3, som spilles mandag den 22. juni.

Millionaire Maker er et af sommerens meget populære WSOP events, og årets udgave har tiltrukket intet mindre end 11.769 entries fordelt over fire startdage. Hver startflight efterfølges af en separat dag 2, hvorefter de overlevende samles til dag 3.

Flere danskere jagter dag 3

Mens dag 2c er afsluttet, er den sidste flight, dag 2d, fortsat i gang, og her er flere danskere stadig med i kampen om de helt store præmier.

Lars Damgaard måtte dog se sit flotte run slutte på en 464. plads, hvilket indbragte ham $3.020.

Der er dog fortsat danske kort tilbage i bunken. Både John Petersen og Matin Talebi er nemlig stadig i live i turneringen og jagter sammen med Sebastian Mortensen et WSOP-bracelet.

Danske pokerfans kan derfor med spænding følge mandagens dag 3, hvor Sebastian Mortensen går ind til spillet som en af de største stacks i feltet.

Artikelfoto: Pokernews.com

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail