Sikke nogle måneder det har været for pokerlegenden Shaun Deeb. I sommers har han et fantastisk WSOP og ender som vinder af WSOP Player of the Year i et tæt løb med bl.a. Martin Kabrhel. Derefter tager en et smut til Rozvadov og spiller en €777 turnering som opvarmning og er tæt på et finalebord. Hopper direkte i €25.000 turneringen og tager den ned.
Den amerikanske pokerstjerne Shaun Deeb fortsætter sin dominerende stime i 2025 og cementerede i går sin status som en af spillets helt store profiler, da han vandt sit ottende WSOP-bracelet under WSOP Europe på King’s Resort i Rozvadov. Det skete i det eksklusive €25.000 GGMillion-event, hvor Deeb også kunne tage €329.000 med sig i præmiepenge.
Et magisk år for Deeb
Årets World Series of Poker har været intet mindre end magisk for den 39-årige New Yorker. Ikke alene har han nu vundet hele to bracelets i 2025, men han blev også for nylig kåret som WSOP Player of the Year, til trods for visse kontroverser omkring pointtildelingen. Deebs første triumf i år kom i Las Vegas, hvor han tog sejren i $100.000 Pot-Limit Omaha og cashede næsten $3 millioner – karrierens største gevinst.
Et eksklusivt selskab
Med otte bracelets på CV’et skriver Deeb sig ind i et fornemt selskab i pokerens historiebøger. Han er nu på en delt syvendeplads over flest WSOP-titler sammen med navne som Michael Mizrachi og Benny Glaser – kun legender som Phil Hellmuth (17), Erik Seidel og Phil Ivey (begge 11), Doyle Brunson og Johnny Chan (begge 10) samt Johnny Moss (9) ligger foran.
Kritik “et billigt bracelet”?
Trods den imponerende præstation har Deebs sejr ikke været uden kritik. Turneringen tiltrak kun 38 entries, hvilket gør den til en af de mindste bracelet-events i moderne WSOP-historie. Flere stemmer i pokerverdenen har allerede kaldt sejren for “billigt købt” og udtrykt undren over det lave deltagerantal.
Kritikken har især været rettet mod WSOP Europe generelt, hvor interessen – særligt fra amerikanske profiler – synes at være dalende. Mange i pokerkredse mener, at WSOPE er gledet i baggrunden i forhold til den klassiske Vegas-serie, og at mange amerikanske spillere nærmest havde glemt, at den europæiske pendant overhovedet blev afholdt.

Allerede næste år: Deeb i Hall of Fame?
På trods af kritikken er der næppe tvivl om, at Deeb er på vej mod udødelig status i pokerverdenen. Næste år fylder han 40, og dermed bliver han valgtagelig til Poker Hall of Fame – en optagelse de fleste mener blot er et spørgsmål om tid.

Artikelfoto: Tomás Stacha – King’s Resort/PokerNews