Alt var ikke som det plejer at være på Casino Munkebjerg denne torsdag – er det mon ”Henrik” som skræmmer alle væk, det vides ikke. Efter fulde huse de sidste mange gange, var der blot 19 spillere med fra start. Der blev foretaget 20 rebuys og efterfølgende 13 addons, hvilket gav en præmiepulje på 23.660 kr.

Foto: Casino Munkebjerg – 19 spillere klar til start i pokerkælderen
Kan det virkelig passe, at ét navn ”Henrik” kan afholde pokerspillere fra at tilmelde sig, det burde ikke være sandt, hvad er så årsagen til, at der blot var 19 spillere med til torsdagens deepstack i pokerkælderen i Vejle?
Dansk Poker mener, at der er en anden årsag til det store fald i deltagerantallet. Nemlig det, at mange pokerspillere har toppet formen til den forestående Easter Tour og derfor lige har brug for en kort pause, så formen er helt i Zenit i næste uge.

Foto: Casino Munkebjerg – der bliver hygget på de to borde
Steen Siebert rammer ikke sit A-Game
Der var fuld damp på maskinen fra start af torsdagens turnering. Det betød en masse all-ins i de første levels. Denne torsdag var der især to spillere, som benyttede sig af denne taktik, ”Go big or go home”. Steen Siebert og Spøgelset var begge inde for det samme antal re-entries og samlet set stod de for 14 ud af 20 re-entries denne aften og begge lavede add-on til at afslutte en hektisk start.
For Steen Siebert sluttede det hurtigt efter add-on, da han måtte forlade turneringen som nr. 15. Herefter faldt spillerne fra i en lind strøm og de sidste ti spillere på finalebordet var klar til at afgøre det imellem sig.

Foto: Casino Munkebjerg – finalebordet er fundet
En hurtig dobling ikke nok for Farhad
Farhad Mohamad havde ikke formået at bygge stacken til meget mere end en average stack, da han tidligt på finalebordet endte all-in med
og er oppe mod

Foto: Casino Munkebjerg – All-in KJ vs 33 – boardet viser K9937.
Farhad vinder flippet og dobler op. Det var en stakkels frist, da Farhad kort efter ryger ud som første mand på finalebordet og dermed får en placering som nr. 10.
Vild all-in hånd
Q10 vs 99 vs 55 vs KK – 5erne vinder hånden. Ser lidt vildt ud og vi missede konteksten, men boardet viser A7257.

Foto: Casino Munkebjerg
Endgame poesi: Big stacks lægger pres på shortstacks
Spøgelset og Andreas Zinonos lagde pres på de øvrige og i løbet af en times tid var feltet skåret ned til seks spillere, som hurtigt blev enige om en trøstboblepræmie på 500 kr.

Spøgelset lægger pres på
Bent Pedersen ryger kort efter ud og må nøjes med titlen som bubbleboy, men får altså en plovmand med sig hjem. John Højbjerg og Ba Vinh Nguyen røg ud i denne rækkefølge og pludselig var de ti spillere reduceret til blot tre.
Halvvejs i level 16 blev de sidste tre enige om at lave en ICM-deal, hvilket betød at Spøgelset vandt titlen og 7.360 kr. for førstepladsen. Lars Vestergaard tog sig af andenpladsen og 6.100 kr. mens Andreas Zinonos vandt 5.500 kr. for tredjepladsen.
Nyde livet med Lars
Dansk Poker fangede Lars Vestergaard til en hurtig kommentar ovenpå nattens strabadser.
“Jo, det er mig der lavede ICM-deal i går” fortæller Lars. “Jeg har 16 års erfaring med poker men spiller kun live – og mest på Casino Munkebjerg og i de to licensklubber; Fredericia Pokerklub og Horsens Pokerklub i Testrup” siger Lars, der fortsætter: “Jeg hygger bare med det sociale samvær og tager ofte ud og spiser sammen med de andre spillere, hvis der er tid inden turneringerne starter”.
Lars fortæller om aftenens spil: “Det gik stille og roligt i aftes. Et re-entry og ingen add-on. Efter pausen sad jeg med dobbelt average og undgik en hjerneblødning derefter. Vi aftalte en ICM-deal og jeg fik næsten det samme som andenpladsen gav, så er godt tilfreds”.
Lars slutter af med at minde os om, at man skal huske at nyde livet og hygge sig. Tak Lars 🙂

Torsdagens vinder: Spøgelset tæller chips
Torsdags Poker Deepstack – startstack 30.000 + 3.000 for online tilmelding – buyin 580 kr. (500 kr. + 80 kr.)
Totale entries: 39 (19 unikke og 20 re-entry og 13 add-ons)
Præmiepulje: 23.660 kr.
Placering nr. 1: Spøgelset – 7.360 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 2: Lars Vestergaard – 6.100 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 3: Andreas Zinonos – 5.500 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 4: Ba Vinh Nguyen – 2.300 kr.
Placering nr. 5: John Højbjerg – 1.800 kr.
Bubbleboy: Bent Pedersen – 500 kr.
Tillykke til vinderne!
Følg med i ranglisten på Casino Munkebjerg her.
Sidste chance for at pudse formen af inden den forestående Easter Tour er på søndag den 13. april kl. 18.30. Her står den igen på deepstack poker med 35.000 i stacken og et buy-in på 580 kr. I skrivende stund er der 32 pladser ledige. Du kan læse mere her.