Efter en meget travl uge med et veloverstået MPT 2025 er det igen blevet hverdag på Casino Munkebjerg og igen tid til de ugentlige pokerturneringer.
Torsdag aften i pokerkælderen på Casino Munkebjerg spredes hyggen hurtigt på de tre pokerborde klar til aftens strabadser. Selvom de fleste har fået masser af poker under MPT’en, så kan man hurtigt komme til at savne lyden fra kort og chips, samt den livlige pokersnakken med de sædvanlige udbrud ”bad beat”, ”suckout” og ”lucky river”.
Dansk Poker er blevet fortalt, at det var en stille aften, hvor der var begrænset action, mon spillerne var trætte efter den hårde weekend, det vides ikke. Da feltet først var skåret ned til finalebord og pengene var inden for rækkevidde besluttede de sidste 6 om en boble præmie, som sidenhen gik til Jonas Rosenmaj.
Big slick action
Vi fangede Jonas Rosenmaj her til formiddag og han fortæller, at de hænder der gjorde udslaget for hans run, var to gange AKo på finalebordet.
Først med otte spillere tilbage. Blinds var 5.000/10.000/10.000, så 3-better Jonas i CO til 70.000 vs HJ open til 25.000. HJ kalder og floppet slår
Check fra HJ, bet 40.000 fra Jonas. Raise all in fra HJ og betalt af Jonas. Villain har
Turn er
Farvel til 600.000 pot.
Historien gentager sig for Jonas
Med seks tilbage og blinds 10.000/20.000/20.000 åbner Jonas med AKo fra knap til 40.000. Big blind skubber 300.000. Jonas kalder med cirka samme stacksize. Villain viser
Runout er
Jonas er bust men får altså trøstepræmien på de 1.500 kr.
Løber flush holdt Jonas i live
Jonas slutter af med at sige: “Det skal dog siges, at jeg kom ind tidligere på finalebordet med 6♠️6♦️ fra knappen på 7♠️7♦️5♠️ mod A♦️7♥️ fra big blind, hvor jeg løber runner runner for at vinde med en flush, så heldet går begge veje”.

Jonas Rosenmaj til MPT Main Event 2025
Efter Jonas Rosenmajs bustout, spillede de sidste fem spillere lidt videre inden de blev enige om en ICM-deal, dog krævede vinderen lidt mere af de øvrige for at gå med til at lave en deal. Vinderen ønsker at være anonym.
Torsdagspoker Deepstack – startstack 30.000 chips – buy-in 580 kr. (500 kr. + 80 kr.)
Totale entries: 31 (29 unikke og 31 re-entry og 25 add-ons)
Præmiepulje: 38.675 kr.
Placering nr. 1: Spøgelset Ghost – 11.089 kr.
Placering nr. 2: Mike Nielsen – 8.054 kr.
Placering nr. 3: Andreas Zinonios – 7.561 kr.
Placering nr. 4: Abraham Khezr Hardy – 5.549 kr.
Placering nr. 5: Gheorghe Arsenie – 4.919 kr.
Bubbleboy: Jonas Rosenmaj – 1.500 kr.
Tillykke til vinderne.
Næste gang der spilles ugeturnering på Casino Munkebjerg er på søndag den 23. februar kl. 18.30. Her står den igen på Deepstack poker med 35.000 i stacken og et buy-in på 580 kr. I skrivende stund er der 22 pladser ledige. Du kan læse mere her.
Følg med i ranglisten på Casino Munkebjerg her.