Hvis der var en publikumsfavorit i poker, så ville Steen Siebert med garanti være en god kandidat. Altid i godt humør med en masse spas og sjov. Sådan kender vi Steen og poker kan han også spille.
På Casino Munkebjerg torsdag den 6. november 2025 blev der grint og snakket trash hele vejen til slutningen. Ikke mindst fordi Steen Siebert var med hele vejen.
Der var udsolgt med 40 spillere til start denne efterårstorsdag. Der blev foretaget 29 re-entries og lavet 32 add-ons. Sammenlagt så bragte det præmiepuljen op på 45.955 kr.

Fuldt hus i pokerkælderen
Cruiser mod finalebordet
Det var en lang sej kamp mod finalebordet denne torsdag. Ingen vilde historier eller store setups at fortælle om. Dog så vi en enkelt hånd, hvor en floppet flush taber til et “turnet” fuldt hus. Se selv her:

99 vs. KQ på 96555 board
Dagens finalebord
Det blev en smule sent, da folk var ekstra forsigtige op til finalebordet. Til slut lykkedes det dog at finde de sidste ti spillere. Heriblandt en del “Munkebjerg-regulars”, men også et par nye ansigter.

Nu bliver det spændende!
Afsluttende hænder
Der var et setup lige inden pengene. Her var det tre store hænder der clasher, hvor kongerne vinder:

All-in AJ vs. AK vs. KK på K824T board
Efter de sidste otte spillere besluttede sig for at lave en 1.000 kr. trøsteboblepræmie, så ryger Lars Vestergaard i et flip, hvor han har 15 outs på floppet (too-many-outs) mod John Sørensen:

All-in KT vs. AQ på 6323Q board
Lige derefter ryger John Højbjerg (vinder 2.100 kr. som nr. 7) i endnu et flip med 9erne til Catalin Burtan:

All-in JT vs. 99 på J546K board
Siebert tager over
Så blev Steen Siebert varm og byggede stacken.
Først tager han en shortstack Catalin Burtan ud (blev nr. 6 til 2.500 kr.):

All-in QJ vs. 95 på AT3K5 board
Herefter gør han det onde mod Max Hansen (nr. 5 til 3.400 kr.) med en broadway-straight:

All-in QT vs. AK på AK4J8 board
Tid til deal?
De sidste fire spillere ender med at indgå en ICM-deal, som betyder at John Sørensen bliver nr. 4 til 7.300 kr. Pham Huy Than bliver nr. 3 til 8.200 kr., mens Remus Magdas bliver nr. 2 til 9.200 kr.
Det efterlader Steen Siebert øverst med 1. pladsen, titlen og 12.100 kr.

Steen Siebert – dagens vinder
Torsdagsturnering NLH-deepstack – startstack 30.000 – buy-in 590 kr. (500 kr. + 90 kr.)
Præmiepulje: 45.955 kr.
Totale entries: 69 stk. (40 unikke, 29 re-entries og 32 add-ons)
Placering nr. 1: Steen Siebert – 12.100 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 2: Remus Magdas – 9.200 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 3: Pham Huy Than – 8.300 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 4: John Sørensen – 7.300 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 5: Max Fisker Hansen – 3.400 kr.
Placering nr. 6: Catalin Iulian Burtan – 2.500 kr.
Placering nr. 7: John Højbjerg – 2.100 kr.
Bubbleboy: Lars Vestergaard – 1.000 kr.
Tillykke til vinderne!
Næste gang der spilles ugentlig turnering på Casino Munkebjerg er på søndag den 9. november kl. 18.30, hvor der igen står 590 kr. deepstack poker på programmet. Se mere her.
Bemærk, at Mega November til 2.000 kr. er om under ti dage. Dag 1A spilles den 13. november, dag 1B den 14. november og dag 1C den 15. november – alle dag med start kl. 18.30. Finalen spilles søndag den 16. november kl. 18.00, hvor Dansk Poker laver liveblog direkte fra Casino Munkebjerg. Se mere her.



