ICM-deal med fem tilbage, ingen trøstpræmieboble.

Steen Siebert til tops på Casino Munkebjerg

Tirsdag aften og nat var der gang i pokerkælderen på Casino Munkebjerg. På skærmene kunne man samtidig følge August Holmgren, som imponerede ved at slå verdens nummer 46 i tre sæt i sin Grand Slam-debut i Wimbledon. Clara Tauson leverede også en solid præstation og spillede sig videre som forventet.

Turneringen var næsten udsolgt med 39 unikke spillere. Der var fart på fra første hånd, hvilket resulterede i 52 re-entries, som blev rundet af med 33 add-ons, hvilket sendte den samlede præmiepulje op på enorme 56.420 kr. Af puljen blev der taget 4.000 kr. til JULY HIGH.

Næsten fuldt hus på Munken – og dansk tennissucces i Wimbledon

JULY HIGH tilbage 

Sommeren er her igen. Derfor er JULY HIGH tilbage i alle juli-pokerturneringer. Hvad enten du er til “høj cigarføring” eller “højt solskin” i juli, så tilbyder Casino Munkebjerg “høj hånd” i juli-turneringerne. Det betyder, at spillerne med de to højeste hænder pr. aften, vil gå direkte i finalen. Denne tirsdag var det Steen Siebert og Ala Chakar, som sikrede sig de første to sæder til finalen. Finalen er søndag den 27. juli kl. 18.00. Se mere om JULY HIGH.

Steen Siebert floppede quads.

Add-on pausen overstået

Ved udgangen af level 5 gik spillerne til pause, hvor var det muligt at købe et add-on. Tirsdag aften benyttede 33 spillere sig af den option.

Nu blev det koldt, spillerne skulle nemlig spille freezeout – altså ingen mulighed for at købe sig tilbage i spillet. Tempoet fortsatte som før pausen, mon nogle havde glemt, at det var “over and out” hvis man tabte sine sidste chips, eller var det et heftigt cashgame, som lokkede.

Ved midnatstid var feltet reduceret til to borde, som kort efter blev til ét finalebord.

Vivi Jensen og Hanna Heinlo klar til at give mændene tæsk.

Ingen trøsteboblepræmie

Feltet var nu nede på otte spillere – her hvor der oftest bliver “talt” forsikring. Men ikke denne gang. I stedet endte to spillere all-in, med Daniel Nielsen i fare. Daniel var bedst inde, floppede bedst, men kunne ikke gøre noget mod det brutale runout, som sikrede trips til Hussein El-Kassim.

Hussein El-Kassim dræber Trøstepræmieboblen.

Spillerne i pengene, skulle “tøzerne” til tops

Vivi Jensen og Hanna Heinlo havde helt sikkert planer om at slå drengene i afslutningen på tirsdagens turnering. Begge står for solid poker – især har Hanna gjort opmærksom på sig selv de seneste måneder. Hold øje med Hanna til det kommende DM i september.

Det går jo ikke altid, som præsten prædiker, og Vivi og Hanna måtte derfor tage til takke med en 7.-plads til Vivi, som gav 2.360 kr., mens Hanna med en 6.-plads sikrede sig 2.880 kr.

Tak for kampen!

Med “tøzernes” exit spillede de sidste fem videre til udgangen af level 17, hvor de blev enige om en ICM-deal.
Ved denne type deal får spillerne udbetalt præmiepengene i forhold til, hvor stor værdi deres nuværende chipstack har – målt efter den statistiske sandsynlighed for at ende på hver placering.

Det betyder, at præmierne ikke blot fordeles efter chipprocenter, men efter en model, der tager højde for præmiestrukturen og risikoen for at ryge ud.

Aftenens vinder Steen Siebert siger tak for kampen til Young Gun Hussein El-Kassim.

Dansk Poker fangede tidligt Steen Siebert, som havde følgende at sige:

Godmorgen. Lidt travlt her til morgen. I den anden hånd i går floppede jeg quads i seksere. Fik også quads i niere senere. Så første stik i JULY HIGH. Senere var jeg heldig og turnede en straight med KQs, men så det ikke og var på vej hjem. En flink dealer gjorde mig opmærksom på, at jeg vandt mod AK.” fortæller Steen.

Forhåndsfavoritten er vel dit nye nick, Steen?” spørger Dansk Poker.

Kan ikke være mere enig. Jeg havde besluttet mig for at nappe førstepladsen i dag. Vi var fem tilbage, en deal bliver nævnt – ‘nej tak’ herfra, da jeg blot lå toer, 5.000 chips bag den førende og skal jo leve op til mit nye nick.” fortæller Steen.

Vinderbilledet Steen Siebert står ret.

“Vi spillede en hånd mere og Mælkemanden raisede til 40.000 jeg re-aisede til 100.000, med 73o, han foldede face up AJ. Jeg skulle lige foran før vi lavede deal.” afslutter Steen.

Tirsdags Poker Deepstack – startstack 25.000 + 3.000 for online tilmelding – buyin 590 kr. (500 kr. + 90 kr.)

Totale entries: 91 (39 unikke og 52 re-entries og 33 add-ons) 

Præmiepulje 56.420 kr. hvor 4.000 kr. blev overført JULY HIGH.

Placering nr. 1: Steen Siebert – 11.840 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 2: Lars Vestergaard – 11.070 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 3: Hussein El-Kassim – 8.860 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 4: Christian Clemens – 8.020 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 5: Frank Larsen – 7.340 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 6: Hanna Heinlo – 2.880 kr.

Placering nr. 7: Vivi Jensen – 2.360 kr.

Tillykke til vinderne!

Næste gang der spilles ugeturnering på Casino Munkebjerg er i morgen torsdag den 3. juli kl. 19.30. Her står den igen på deepstack poker med 30.000 i stacken og et buy-in på 590 kr. Du kan læse mere her. Ranglisten ses her.

Alle billeder fra aftenens turnering er taget af Casino Munkebjerg

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail