Det evige spørgsmål: “Hvor meget har highrollerne egentlig tjent på deres millioner af dollars i turneringsindtjeninger?”. Det fik vi måske svaret på i en en brønd som Stephen Chidwick var i på Reddit.
Stephen Chidwick, en af de mest stabile og succesfulde turneringsspillere i verden, skød for nylig lys ind bag facaden på highstakes poker ved at svare på spørgsmål fra pokerfans i en stor Reddit brønd (Ask me anything).
Her afslørede den britiske pro, at hans enorme $76 millioner+ i live-cashes langt fra afspejler, hvad han reelt har tjent efter alle omkostninger.

Foto: reddit.com – Brønden med Chidwick er for at gøre reklame for Octopi Poker, hvor han er co-founder/ambassadør

Kun en brøkdel — måske ~10 % — ender som egentligt profit
På spørgsmålet ”Hvor meget af dine $76 millioner i live-cash er egentligt profit?”, svarede Chidwick uden præcise tal, men med en ærlig vurdering: han mener, at hans egentlige gevinst sandsynligvis ligger et sted mellem $5–10 millioner — altså omkring 6–13 % af det, der står på The Hendon Mob-listen. Chidwick understregede, at han ikke har et eksakt tal fra hele sin karriere, men at det er et realistisk estimat, når alle omkostninger trækkes fra.
Hvorfor er tallet så lavt? Chidwick pegede på flere faktorer, som aldrig fremgår af offentlige earnings-lister:
- Buy-ins til turneringer i topklassen (ofte $25.000 – $250.000+)
- Rejseomkostninger til festivaler og events over hele verden.
- Swap-aftaler og action-salg — mange highrollere sælger en del af deres action til backing-partnere og tager selv kun en procentdel af eventuelle gevinster.
- Skatter og afgifter, afhængigt af hvor man spiller / bor
Det betyder, at selv en af verdens mest vindende og stabile turneringsspillere kun sidder tilbage med en forholdsvis lille del af sin samlede præmieindtjening i ren profit – en realitet, som mange fans og amatører aldrig rigtig tænker over.

Foto: reddit.com – en af de sjovere spørgsmål i brønden
Hvorfor virker det så modintuitivt?
Hvis man som mange almindelige spillere kun ser en liste med otte-cifrede tal, virker det som om Chidwick har tjent $76 millioner. Men som han forklarer i brønden, er det meste af det blot “penge gennem hans hænder” snarere end penge i lommen.
Dette understøttes også af kommentarer fra flere pokerprofessionelle highrollere, der har fortalt, at ja det ser godt ud med mange millioner dollars i turneringsindtjening – men når man fratrækker buyins og udgifter, så er billedet ikke lige så smukt. De siger samtidigt, at de bedste spillere har haft en pænt overskud trods alt – specielt dem som har været dygtige til bankrollmanagement og sælge/købe procenter med god timing.
Antonio Esfandiari, en anden veteran med mange millioner i turneringsindtjeninger, svarede i en tidligere Reddit-brønd spøgende, at han ikke selv vidste, hvor meget han havde tilbage efter omkostninger og foreslog at spørge sin revisor.

Foto: reddit.com – Chidwick ville spille PLO live cashgame hvis han skulle bygge en rulle i dag
Hvad siger tallene om Chidwicks karriere?
Selvom profitten måske ser beskeden ud i forhold til cashes, er Chidwicks præstation stadig enestående: han ligger ofte i toppen af både live-turnerings- og PGT-listerne, med hundreder af cashes og adskillige store sejre i highroller-feltet.
Chidwick gav også mere farvede svar i brønden om sin spillelivsstil, træning og forberedelser — men det vigtigste takeaway for mange fans var netop hans transparente snak om økonomien i highstakes-poker.
Et andet interessant svar i brønden var, at Chidwick fortæller, at han typisk har omkring 2-3 spillere i turneringen som har en har købt en del af eller byttet procenter med.
Læs hele brønden her.
Artikelfoto: Octopi Poker Youtube video



