Kan kunstig intelligens forudsige, hvem der bliver den næste verdensmester i poker?
Det spørgsmål har et hold hos Advanced poker training forsøgt at besvare ved hjælp af en AI-model, som har simuleret finalebordet i 2026 WSOP Main Event intet mindre end én million gange. Resultatet er en rangliste over de ni tilbageværende spilleres sandsynlighed for at vinde den mest eftertragtede turnering i pokerverdenen.
The WSOP Main Event Final Table starts on Monday!
— Coolbet Canada 🇨🇦 (@CoolbetCanada) July 30, 2026
Lucas Jumalon +150
🇨🇦 Rami Hammoud +400
Jamie Shaevel +600
Michael Gagliano +600
🇨🇦 Greg Mueller +800
Mario Boos +800
Lauri Saaskilahti +1100
Han Feng +1400
Evagoras Evagorou +2000
Who's walking away the WSOP bracelet? 👀 pic.twitter.com/VaEWzNjMa6
Chipleaderen er også computerens favorit
Det kommer næppe som den store overraskelse, at amerikaneren Lucas Jumalon topper AI-modellens beregninger, ligesom han også har de laveste odds blandt bookmakerne.
Jumalon går ind til finalebordet med en massiv chiplead på 194 millioner chips, hvilket svarer til omkring 35 procent af alle chips i spil. Ifølge simuleringerne omsætter det sig til en vinderchance på cirka 35 procent – markant højere end resten af feltet.
Bag ham følger canadieren Rami Hammoud, mens profiler som Michael Gagliano, Greg Mueller og Jamie Shaevel udgør det næste lag af favoritter.
Én million simuleringer – men ingen garanti
En million simuleringer lyder voldsomt, men betyder det så, at AI ved, hvem der vinder? Bestemt ikke.
Simuleringerne tager udgangspunkt i spillernes aktuelle chipstacks og turneringsstrukturen. Derefter afvikler modellen finalebordet igen og igen for at beregne, hvor ofte hver spiller ender med sejren. Det giver et statistisk bud på spillernes vinderchancer – ikke en forudsigelse af, hvad der faktisk kommer til at ske.
Poker er trods alt stadig et spil med ufuldstændig information, tilfældighed og menneskelige beslutninger.
Ikke kun chips afgør det
Selv om chipstacken er den største faktor, fortæller historien gang på gang, at den største stack langt fra altid ender med at vinde.
WSOP Main Event har budt på adskillige comebacks gennem årene, hvor spillere med ganske få big blinds har kæmpet sig hele vejen til titlen.
Netop derfor er der stadig håb for de mindste stacks ved årets finalebord.
Den cypriotiske spiller Evagoras Evagorou starter eksempelvis som nummer ni i chips, men AI-modellen giver ham stadig en – om end lille – mulighed for at skrive pokerhistorie.
Computerens simulationer WSOP 2026
| Spiller | 1. plads | 2. plads | 3. plads | 4. | 5. | 6. | 7. | 8. | 9. |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Lucas Jumalon | 40,4% | 20,4% | 13,1% | 9,0% | 6,4% | 4,6% | 3,1% | 2,0% | 1,0% |
| Rami Hammoud | 13,2% | 15,3% | 14,2% | 13,2% | 11,8% | 10,5% | 8,9% | 7,5% | 5,4% |
| Jamie Shaevel | 11,3% | 13,4% | 13,7% | 13,2% | 12,2% | 11,2% | 10,1% | 8,4% | 6,5% |
| Greg Mueller | 10,9% | 13,5% | 13,5% | 13,0% | 12,4% | 11,3% | 10,1% | 8,6% | 6,7% |
| Michael Gagliano | 7,0% | 10,0% | 11,3% | 11,9% | 12,6% | 12,7% | 12,4% | 11,8% | 10,3% |
| Mario Boos | 6,5% | 9,4% | 10,9% | 11,7% | 12,1% | 12,6% | 12,9% | 12,5% | 11,4% |
| Lauri Saaskilahti | 5,2% | 7,9% | 9,8% | 10,9% | 12,0% | 12,7% | 13,5% | 13,9% | 13,9% |
| Han Feng | 3,0% | 5,3% | 7,2% | 8,9% | 10,6% | 12,5% | 14,4% | 17,3% | 20,8% |
| Evagoras Evagorou | 2,5% | 4,7% | 6,3% | 8,2% | 10,0% | 11,9% | 14,5% | 17,9% | 24,0% |
Om AI får ret, finder vi snart ud af, når de sidste ni spillere vender tilbage til Las Vegas for at kæmpe om 10 millioner dollars, WSOP-armbåndet og en plads i pokerhistorien.

Artikelfoto: wsop.com



