Danske Ken "Svenne7" Svensen er vinder af Danske Spil Pokers store Main Event

Svenne7 vinder $15.000 i Turbo Series Main Event

Dansk Poker skrev tidligere i dag en opfølgningsartikel omkring onlineresultaterne fra dag 2 events. Her var der blandt andet flotte danske resultater samt store scores fra Daniel “starwins” Petersen. Der var nu én spiller som slog dem alle.

Ken “Svenne7” Svensen endte nemlig øverst på Danske Spil Pokers $33 Turbo Series Main Event Mystery Bounty, der var en to-dags event med 666 spillere på dag 2.

Reklame, Morsø Maling

Søndagsresultaterne bliver præsenteret i samarbejde med Morsø Maling (levering i hele landet).

Flotte bounties og præmie

Sejren indeholdt blandt andet en $3.000 Mystery Bounty til Svenne7 og samlet $4.144 i bounties.

Totalt set blev præmien efter sejren på hele $14.876.

Ikke dårligt for en $33 turnering.

Ken Svensen i håndboldtrøjen i midten til DM Main Event 2025 dag 1B

Interview med Svenne7

Dansk Poker har fået et par ord fra vinderen selv.

Tillykke med sejren Ken. Hvordan føles det at vinde så stor en turnering?

“Mange tak, det føles godt endelig at gå hele vejen til ende, men samtidig var det også lidt turbulent, da jeg var på arbejde og blev nødt til at sidde ude den første time af turneringen (på dag 2). Heldigvis havde jeg en god stack med videre til dag 2, så det gik alligevel. Selvfølgelig ekstra træls når det er en Mystery Bounty, men jeg endte med at trække $4.100 alligevel”.

Var der nogle nøglehænder du kan huske fra turneringen?

“Alt flaskede sig bare når vi kom ind var jeg foran og holdte hjem, så det var bare en af de dage. Dog har jeg en hånd på finalebordet, hvor jeg har AA på knappen
UTG+1 (22bb stack) raiser til 2.3 bbs
Cut off (58bb stack) går all-in. Jeg kalder mens UTG+1 folder.

AA mod JJ.

Flop: 8 3 2
Turn: K
River 5

Den hånd sendte mig til tops med mange længder ned til de andre. Derfra var det bare autopilot og max pres med de fleste hænder derefter.

Da vi heads-up tog det 10 minutter. 350 milloner chips mod 100 milloner chips. Blinds niveau var 3/6m”.

Er det dit største cash eller har du haft andre der var større?

“Har haft et par stykker mellem $2-5.000, men har også spillet min andel af turneringer. Så det er klart det største cash jeg har haft med længder”.

Ser vi dig til DPT eller MPT eller spiller du hovedsageligt kun online?

“Plejer hovedsageligt at spille online. Har deltaget i DM sidste år uden succes, men man skal da aldrig afvise at jeg pludselig sidder blandt feltet til MPT eller DM senere på året. Vi må se om tiden er til det”.

Stort tillykke til Ken “Svenne7” Svensen ønskes fra Dansk Poker. Håber vi ser ham til DPT i uge 4.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail