Marienlyst markerer sig igen med ny turneringserie kaldet September Stack i slutningen af september 2025.
Casino Marienlyst oplever de seneste måneder fulde huse til deres ugentlige onsdagsturneringer. Spillet minder igen om de gyldne dage, hvor bordene altid var fyldte, og stemningen helt i top.
Efter succesen med både Re-launch og Pinse Poke turneringen har spillere og staff i fællesskab arbejdet på at justere strukturen. Resultatet er en fladere struktur, der giver plads til endnu mere poker og flere timers spil for pengene.
Nu tager kasinoet skridtet videre – og i slutningen af september venter et stort event, som mange længe har efterspurgt. Turneringen indledes med to startdage, mens finalen spilles søndag aften.
Der er mulighed for re-entries i de første seks levels, og spillet stopper efter level 12, hvorefter de resterende spillere bagger deres chips. Det er tilladt at spille begge startdage, men kun den største stack tages med videre til finalen.
“Alle er ivrige efter mere poker”
Dansk Poker har fanget en af de ægte regulers, som snart kan holde sølvbryllup med Lysten. Holger Peter Johansen, der har spillet på Casino Marienlyst siden slutningen af 1990’erne, fortæller:
– Jeg har været med fra start på Lysten. Dengang stod vi i kø for at komme ind, fordi der endnu ikke fandtes online-tilmelding. Der var kun ét pokerbord i starten – og da der begyndte at komme flere spillere, hjalp vi personalet med at bære et ekstra bord ind.
Holger har gennem årene deltaget i ranglisteturneringer på stedet, hvor de bedste på ranglisten vandt rejser til internationale destinationer. Selv har han flere gange kvalificeret sig og spillet poker i Las Vegas, Barcelona og Baden i Østrig.
I dag ser han lyst på fremtiden:
– September Stack er præcis det, vi har savnet. Et event, hvor strukturen giver masser af spil, og hvor man kan mærke turneringsstemningen over flere dage. Det glæder jeg mig virkelig til.
Billetsalget er åbent – vent ikke for længe. De første pladser er allerede solgt på Casino Marienlysts hjemmeside.
Artikelfoto: Bo Dons efter sin sejr ved Pinse Poker turneringen på Casino Marienlyst.
