Der er nu blot syv spillere tilbage i kampen om verdens mest prestigefyldte pokertitel.
Første dag af finalebordet ved WSOP Main Event 2026 bød på næsten otte timers intenst pokerspil, hvor feltet blev reduceret fra ni til syv spillere. Samtidig blev chipforskellen mellem de resterende deltagere markant mindre, hvilket lægger op til en særdeles spændende afslutning på turneringen.
Finalebordet blev sparket i gang med maner af selveste Bruce Buffer. Det kunne selvfølgelig ikke være andre, nu når vi er i Las Vegas.
IT’S TIIIIIME! 🎤🔥@brucebuffer just delivered a “Shuffle up and deal!” for the AGES.
— WSOP – World Series of Poker (@WSOP) August 4, 2026
The atmosphere inside the WSOP Main Event Final Table is absolutely ELECTRIC. pic.twitter.com/cmwvNzwrYK
Evagorou blev første offer

Evagorou var stolt men også tydeligt skuffet, efter et tabt flip sendte ham ud
Finalebordets første eliminering blev cypriotiske Evagoras Evagorou, der på forhånd var den klart mindste stack med blot 15 big blinds. Evagorou gik all-in preflop med JJ mod AQ – et es på floppet afgjorde hånden.
Evagorou havde allerede skrevet historie som den første cypriot nogensinde på et WSOP Main Event-finalebord, men eventyret sluttede på niendepladsen. Dermed måtte han nøjes med en præmie på én million dollars.
Farvel til det franske håb

Der var kæmpestor opbakning til Boos på railen
Til sidst var det også slut for det franske håb Mario Boos.
Boos var den første franskmand i mange år med en reel mulighed for at skrive historie i Main Event, men hans drøm om at blive landets første verdensmester lever ikke videre i år. Han forlod turneringen på ottendepladsen og modtog 1,25 millioner dollars.
😭 Le flip de la survie pour Mario Boos, ALLEZ MARIO ! pic.twitter.com/NDXorXLjPx
— Winamax Poker 🔞 (@Winamax) August 4, 2026
Han Feng fløj frem i chipcounten

Feng var gået all-in i mere end en forstand til WSOP Main Event finalen
Ikke kun på den flamboyante tøjstil men også i chipcount blev aftenens helt store vinder Han Feng.
Efter at være startet finalebordet blandt de mindste stacks leverede amerikaneren en imponerende præstation og sluttede dagen som nummer to i chipcounten. Feng vandt en række store pots uden showdown og udnyttede tålmodigt de muligheder, der opstod ved bordet.
Samtidig løb han også ind i en stor portion held, da han var all-in med A4 mod Mario Boos AQ.
😱 Mario Boos peut éliminer Feng sur cette main à tapis, il est devant !
— Winamax Poker 🔞 (@Winamax) August 4, 2026
📺 Le stream de la finale est encore en cours ️ https://t.co/ijynwFUisz pic.twitter.com/2UbrO8peEL
Det betyder samtidig, at historien om spilleren, der først tidligere i år fortalte sine forældre, at han levede af poker, fortsætter mindst én dag endnu.
Iskold Saaskilahti
Vi så også et par store bluffs på finalebordets førstedag.
Her var især Lauri Saaskilahti iskold. Han kom bl.a. til river uden at have ramt noget med sin Q8 mod Greg Muellers KJ, der havde ramt en konge på floppet. Det stoppede dog ikke finnen i at smide et tungt riverbet, der fik Mueller til at folde.
Saaskilahti river-bets 35 million into Mueller and gets a fold 🤮@WSOP Final Table pic.twitter.com/wsDmfOtbG0
— Poker Org (@pokerorg) August 4, 2026
Jumalon holder fast i føringen

Det ligger stadig til den 22-årige amerikaner
Selvom Han Feng tog et stort spring frem, er det fortsat Lucas Jumalon, der sidder i den bedste position.
Den blot 22-årige amerikaner startede finalebordet som massiv chipleader og formåede at bevare førstepladsen efter første spilledag, selv om forspringet til konkurrenterne er blevet mindre.
Det betyder, at der fortsat er pres på resten af feltet, men ingen af de syv tilbageværende spillere er længere ude af kampen.
Alt ligger åbent før afgørelsen
Mens Jumalon fortsat fører feltet, er forskellen mellem de største stacks blevet væsentligt mindre end ved dagens begyndelse.
Player of the Day: Han Feng.
— MTT Database Review (@MTT_Data_Review) August 4, 2026
More than quadrupled his stack on Day 1 of the WSOP Main Event final table. pic.twitter.com/8vs1qkpFrM
Det giver et usædvanligt åbent udgangspunkt før anden dag af finalebordet, hvor syv spillere fortsat drømmer om førstepræmien på 10 millioner dollars og den eftertragtede verdensmestertitel.
Du kan se alle highlights fra førstedagen via YouTube-linket herunder:


