Der var igen udsolgt på Casino Marienlyst, da spillerne onsdag aften tog plads i pokerrummet med Sverige i baggrunden. Mens store fragtskibe passerede forbi i begge retninger, satte spillerne sig til rette til endnu en hyggelig aften, hvor den bedste forhåbentlig ville stå tilbage med sejren.
Aftenens turnering samlede 20 spillere fra start, og med en enkelt ekstra fra ventelisten landede feltet på 21 entries. Undervejs kom der yderligere syv re-entries, hvilket bragte totalen op på 28 og sikrede en samlet præmiepulje på 26.880 kr.
Casino Marienlyst har valgt at flytte deres populære Pop-Up-turneringer fra mandag til fredag, hvor flere har mulighed for at deltage. Samtidig skiftes der format til Pot Limit Omaha, og den første PLO-turnering spilles fredag den 7. november kl. 19.30.
Re-entry-perioden slut
Efter re-entry-perioden var afsluttet, stod den på klassisk freezeout. Nu var der ikke flere skud i bøssen, og enhver fejl kunne få fatale konsekvenser og betyde exit. Der blev spillet mere tight, og spillerne tog sig lidt længere tid til at finde den rigtige beslutning.
Blinds steg i takt med tiden, mens feltet samtidig blev mindre og mindre. Da der var ti spillere tilbage, var det finalebordstid.
Finalebordet ramt
Finalebordet var sat, og de sidste ti spillere tog plads med fokus på næste mål – at ramme pengene. For de store stacks handlede det om at lægge pres på og samle de nemme blinds op, mens de mindre måtte vente på det rigtige spot – det øjeblik, hvor de kunne få deres sidste chips til midten som favorit. Bedre selv at skubbe med en nier end at kalde med den samme hånd.
Én efter én måtte spillerne forlade bordet, og feltet blev gradvist reduceret, indtil de sidste fire var tilbage og klar til at snakke forsikring.
Trøsteboblepræmie – ja tak
Da der var fire spillere tilbage, blev man enige om at lave en forsikring i form af en trøsteboblepræmie, så ingen af de resterende spillere måtte tage hjem tomhændet. Trøsteboblepræmien på 1.200 kr. gik til Sofus Mathiesen, der dermed blev aftenens bobleboy.
Efter en halv times trevejs action var det Mark Fredmark, der mistede sine sidste chips. Som treer fik han 5.076 kr. og en flot bronzemedalje for indsatsen.
Herefter var det Frederik Petersen og Anders Kharoubi, der skulle afgøre turneringen heads-up.
Intens heads-up
Frederik havde en lille føring fra start, da han og Anders tog hul på heads-up’en. Anders forsøgte det bedste, han havde lært, men måtte til sidst se sig slået og tage til takke med andenpladsen til 8.302 kr., mens Frederik med sin anden sejr i oktober sikrede førstepræmien på 12.302 kr.

Frederik Petersen sejrer for anden gang i oktober på Lysten
Onsdagsturnering – Texas Hold’em NL – 15.000 startstack – 1.150 kr. buy-in (1.000 kr. + 150 kr.)
Totale entries: 28 stk. (21 unikke + 7 re-entries)
Samlet præmiesum: 26.880 kr.
Placering nr. 1: Frederik Petersen – 12.302 kr.
Placering nr. 2: Anders Kharoubi – 8.302 kr.
Placering nr. 3: Mark Fredmark – 5.076 kr.
Bubbleboy: Sofus Mathiesen – 1.200 kr.
Tillykke til vinderne!
I den kommende uge spilles der to gange på Casino Marienlyst. Onsdag den 5. november kl. 19.30 afvikles der ordinær Onsdagsturnering – med et buy-in på 1.150 kr. buy-in (1.000 kr. + 150 kr.) – Texas Hold’em NL (unlimited re-entries).
Og to dage senere byder kasinoet på noget nyt på Lysten – nemlig en Pop-Up Limit Omaha Pop fredag den 7. november kl. 19.30, med et buy-in på 2.000 kr. (1.800 kr. + 200 kr.) (unlimited re-entries).
Tilmelding til onsdagsturneringen her Casino Marienlysts hjemmeside og PLO her Casino Marienlysts hjemmeside
Alle billeder er venligst udlånt af Casino Marienlyst.



