Med julemåneden lige om hjørnet havde Casino Copenhagen samlet 30 spillere til en hyggelig gang poker. Kasinoet var flot pyntet op til højtiden, og spillerne gav hinanden kamp til stregen.
Turneringen blev spillet som en klassisk freezeout med 15.000 i startstack og et buy-in på 1.150 kr. (1.000 kr. + 150 kr. fee), og med 30 spillere gav det en samlet præmiepulje på 28.800 kr.
Der gik blot ti minutter, før den første spiller måtte forlade turneringen, da KK holdt mod AQ. Tempoet var højt fra start, og der blev spillet med høj intensitet hele aftenen. Spillere røg på railen i et jævnt tempo, og allerede før første pause var der kun to borde tilbage.
Finalebordstid
Finalebordet blev sat kl. 21.45, og allerede i den første hånd kom det første exit. Shortstacken med (K3) kunne ikke stå distancen mod (AK) og måtte forlade turneringen. De sidste otte spillere var nu et skridt tættere på pengene..

AK vs. K3
Spillet bølgede frem og tilbage, og der kom små op- og nedture undervejs. Kl. 22.30 røg endnu en spiller ud i A10 mod A6.

AT vs. A6
Pengeboblen sprang
Spillet var intenst, en af de sidste fire spillere skulle hjem uden penge. Kort efter lykkedes det en shortstack at doble op med AK mod A4, og snakken faldt kort på, om der skulle en trøsteboblepræmie i spil. Det kunne der dog ikke opnås enighed om, så spillet fortsatte. Få hænder senere sprang boblen, og de var nu tre tilbage.

AK vs. A4
Pengene ramt
De tre spillere var nu i pengene og det blev Hamsé Ali Mohamed, som måtte nøjes med trediepladsen til 5.760 kr. og de sidste to præmier skulle nu fordeles.
Lige før midnat faldt afgørelsen, da Roberto Prandini med (33) endte all-in mod Troels Halling Nielsen, der sad med (A10). Der kom ingen hjælp til Troels, som måtte nøjes med en flot andenplads til 8.640 kr. Sejren gik dermed til Roberto, der kunne gå i kassen og hæve 14.400 kr.

AT vs. 33
Lørdagsturnering – Texas Hold’em NL – 15.000 startstack – 1.150 kr. buy-in (1.000 kr. + 150 kr.)
Totale entries: 30 stk.
Samlet præmiesum: 28.800 kr.
Placering nr. 1: Roberto Prandini – 14.400 kr.
Placering nr. 2: Troels Halling Nielsen – 8.640 kr.
Placering nr. 3: Hamsé Ali Mohamed – 5.760 kr.
Tillykke til vinderne!
Næste gang der spilles livepoker på Casino Copenhagen er lørdag den 6. december kl. 18.00. Tilmeldingen kan ske her.

Alle billeder er venligst udlånt af Casino Copenhagen.

