Det gik ikke for Peter Jaksland eller de andre danskere i Main Eventet ved No Filter Poker Festival 2025 i Tallinn. Til gengæld så sluttede det for Dansk Pokers egen medejer at lave hele tre store resultater til sidst ved festivalen – heriblandt én enkelt sejr.
Ikke nok med at Peter Jaksland havde succes med resultaterne efter nogle flotte præstationer. Han fik også spillet imod nogle legender af spillet. Der var blandt andet Juha Helppi fra Finland og de to amerikanere Scotty Nguyen og WSOP Main Event 2025 vinderen Michael Mizrachi.

Peter Jaksland og Scotty Nguyen i Tallinn 2025
Et legende finalebord
To af disse fik Peter faktisk spillet mod her i den sidste turnering. En €555 NLH Turbo PKO-turnering, hvor værten, svenske Mounir Tajiou samt Scotty Nguyen, Juha Helppi og MPT 2025 vinder Marcus Hallabro blandt andet var med på finalebordet.
Det endte med endnu en Hallabro sejr til €3.210, mens Peter Jaksland tog sig af en 4. plads til €1.460. Vi har ikke kunne få bounties med, så præmierne oplyst er uden disse.

Stående: Peter Jaksland, Juha Helppi, Bengt Larsson, Scotty Nguyen, Sven Erik Holmgren og Torsti Kettula.
Siddende: Mounir Tajiou og Marcus Hallabro
Lækker dansk sideevent sejr
Det var nu sejren fra forleden som varmede mest. Her blev der spillet en €555 NLH sideevent med 47 entries. Peter Jaksland ender øverst og tager trofæet, titlen og de €7.595 i præmie.
Dansk Poker fangede Peter, som fortalte, at han havde vundet turneringen, da de heads-up endte all-in i en kæmpe pot. Peter havde
mens hans modstander, Darius Narmontas fra Litauen, havde
Floppet slår
Skidt start for vores helt – turn er ikke noget vi kan bruge
men så kommer der en smuk river, som er
Hvorfor Peter Jaksland tager titlen blot dagen efter hans finalebord i €555 PKO-sideeventet, hvor han blev nr. 3 til €2.250 (også her mangler vi bounties desværre).
Så en tredjeplads, en sejr og en fjerdeplads. Det er ganske godt gået.
“Da den 10’er kom, var det “it’s all over baby”, som Scotty siger. I øvrigt var det sjovt at møde ham. Jeg sad ved siden af ham ved to tilfælde – og han siger seriøst “baby” hele tiden”.

Peter Jaksland med trofæ fra No Filter Poker Festival event #19 sejren
Tallinn er en fed pokerby
Peter fortæller videre:
“Tallinn er afslappet med god stemning og de (OlyBet, red.) har styr på deres shit. Alt fungerer lige fra arrangementet til dealers og floor – der er altid turneringer at spille med et god mix af amatører og professionelle. Tallinn som by er hyggelig med et hav af gode fornuftige restauranter og barer. Alt kan stort set nås til fods”.
Vi fik lige en video med Peter og Scotty:
En succesfuld pokerfestival
Turneringsserien/festivalen er nu slut. No Filter Poker Festival var en succes – specielt var det flot at serien havde kunne tiltrække så store internationale navne. Det bliver spændende at se, hvor næste stop er og hvad Mounir Tajiou har oppe i ærmet der.

Marcus Hallabro, Marcus Wuttke og Peter Jaksland ved No Filter Poker i Tallinn