Vildt finalebord på Danske Spil Poker tirsdag aften. Det hele skulle afgøres i den store Main Event i Bounty Hunters onlineserien – med dansk chipleader endda.
Dansk Poker var med på railen hele vejen. Vi skrev om det inde og heppede løs på vores Discord-server.
Det var en spændende afslutning og et kæmpe skud for danske Vierbareinde. Et slags “once in a lifetime opportunity” for danskeren.
På Dansk Poker forudså vi, at der ville blive lavet en deal med 3-4 spillere tilbage. Det kom aldrig på tale. Kun en enkelt spiller havde “Deal” skiltet oppe – lidt ærgerligt skulle det vise sig for danskeren.
Vi har lidt fra PokerStars også, hvor Frederik “Troll4You” Dvinge var på spil. Men vi starter med Danske Spil Poker og spoler tiden tilbage til starten af finalebordet.
Danske Spil Poker – tirsdag
Det var en vildt spændende finaledag i $108 Mystery Bounty Main Event med $5 millioner garanteret. 63.029 entries og blot ni tilbage på finalebordet. Alle sikret $38.737 og dansk chipleader i Vierbareinde.
Det var en dominerende start af danskeren, der øgede stacken mens spillerne røg ud. Med fem spillere tilbage er Vierbareinde chipleader og ligger godt til at tage titlen ned. Men så taber danskeren først to all-ins og derefter ændrer dynamikken på bordet med en ny chipleader.
I den afgørende hånd med fire spillere tilbage 3-better Vierbareinde med kongerne fra big blind – kald af CheeDDou fra Brasilien med AQ. Dame på floppet og de kommer naturligvis all-in. Turn er et klamt es og Vierbareinde bliver nr. 4 til samlet $165.485. Stadigvæk et imponerende resultat og en flot præstation.

Kæmpe stort tillykke herfra – tag gerne fat i os på tq@danskpoker.dk, så vi kan lave et interview.

I $54 Bounty Hunters Daily Main Deepstack med $250.000 garanteret blev SemperFortis nr. 4 og vinder samlet $9.391.

PokerStars – tirsdag
Det var en stille og rolig tirsdag på Stars. Frederik “Troll4You” Dvinge sikrede en flot titel i det han vandt den traditionelle $109 Super Tuesday med $20.000 garanteret. Sejren gav Frederik lidt at skyde med til Nordic Open i næste uge. Præmien lød på $4.040. Tillykke.

Vi spottede et enkelt nævneværdigt resultat mere i det, at dedusea2 blev nr. 485 i Mystery Bounty Series: $11 NLH Mostly Mystery med $40.000 garanteret. Det er ikke så nævneværdigt tænker du måske?
Jo, når man trækker den største Mystery Bounty der findes i turneringen – specielt når man kun har én enkelt Mystery Bounty. Den højeste Mystery Bounty var på $3.170. Den nappede dedusea2 altså og vinder samlet $3.179. Godt trukket!




