Der blev spillet 1.100 kr. på Casino Odense torsdag og det blev hektisk til sidst

Vild afslutning på “highroller” turneringen

På Casino Odense var der “highroller” ugeturnering: 1.100 kr. var prisen, som de har én gang om måneden på kasinoet. Det hele endte i en 3-vejs ICM-deal, men lige inden da var der nogle vilde all-ins.

I nogle situationer kan man blive nødt til at gå all-in med en “lorte-hånd”. Det kan være fordi man er supershort eller fordi man vil lægge pres på. Når man smider stacken til midten, så forstår man godt, at man er på tynd is.

Sådan var det for Poul Bjerre-Jacobsen denne torsdag, hvor han var igennem noget af en roller-coaster. Mere om det senere.

Dagens tal

Først kan vi berette, at der til 1.100 kr. turneringen var 24 spillere til start. I rebuyperioden blev der spillet yderst forsigtigt, så kun fire gange, præcis som sidste måned, blev der foretaget rebuys. Det bragte præmiepuljen op på totalt 25.480 kr.

Med totalt 28 entries, så var der penge til top-4 med følgende præmier:

1. 10.192 kr.

2. 7.134 kr.

3. 4.586 kr.

4. 3.568 kr.

Frisk spil

Efter den forsigtige start, måske pga. buyin størrelsen, så blev tempoet sat op efter rebuy-perioden og der blev spillet frisk til. Derfor blev de tre borde hurtigt til to inden finalebordet blev fundet lige før kl. 23.00.

Her blev der skiftet tempo endnu engang, hvilket typisk sker på et finalebord. Alle spillede “tight” og slutningen af turneringen trak ud. Først på finalebordet ryger Lars Klinkby, så Christoffer Munk og Lars Broholm.

Da der er seks spillere tilbage, så lykkedes det for bordets to chipleadere at komme all-in mod hinanden. Dan Bentsen har et par – men et lille et af slagsen:

5C5S

og er oppe imod Poul Bjerre-Jacobsen, der havde samlet

ASAD

op, som holdt hjem og Poul sidder nu med næsten halvdelen af alle chips i spil.

All-in 55 vs. AA på KT43A board

Trøsteboblepræmie

Efter Dan Bentsens exit besluttede de sidste fem spillere at lave en fin trøsteboblepræmie på 1.400 kr. Den tog Mogens Adriansen sig af lidt senere.

Derefter ryger Michael Birk så kort tid efter som nr. 4 til 3.368 kr.

Rutschebanen

Det skulle som sagt vise sig, at være noget af en roller-coaster for Poul Bjerre-Jacobsen denne torsdag. Efter den store hånd med esserne, så lå han jo rigtigt godt til. Da de er tre tilbage, så taber han dog en stor hånd med

KCQC

all-in preflop mod

KDKH

til Adam Larsen.

All-in KQ vs. KK på AA834 board

Herefter kommer Poul all-in med

8S2C

mod

2H2D

men Poul rammer en 8er på river og dobler.

Kort tid efter vinder han et flip med

7D6D

all-in mod

3D3H

All-in 76 vs. 33 på AA9J7 board

Deal tid

Efter det flip, så er klokken blevet 01.20 og de sidste tre orker ikke mere. De laver en 3-vejs ICM-deal, som betyder at Torben Radoor bliver nr. 3 til 5.653 kr., Poul Bjerre-Jacobsen bliver nr. 2 til 6.755 kr. og Adam Larsen ender som dagens vinder til 8.303 kr.

Dagens tre vindere: Torben Radoor, Adam Larsen og Poul Bjerre-Jacobsen

Torsdags deepstack NLH – startstack 30.000 – buyin 1.100 kr. (1.000 kr. + 100 kr.)

Præmiepulje: 25.480 kr.

Totale entries: 28 stk. (24 unikke + 4 re-entries)

Placering nr. 1: Adam Larsen – 8.303 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 2: Poul Bjerre-Jacobsen – 6.755 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 3: Torben Radoor – 5.653 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 4: Michael Birk – 3.368 kr.

Bubbleboy: Mogens Adriansen – 1.400 kr.

Tillykke til vinderne!

Næste gang der spilles på Casino Odense er i morgen lørdag den 15. oktober kl. 18.45, hvor der står Texas NL Hold’em – 600 kr. (520 kr. + 80 kr.) på programmet. Se mere her.

Ranglistestillingen kan ses her.

Alle billeder er venligst udlånt af Casino Odense.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail