Den danske online succes fortsætter

Vild dansk online søndag: Sejre og flotte resultater

24 lobbys i dag. Det er mange – men en positiv udfordring. Danskerne kører bare med klatten online i øjeblikket, så det virker til, at de danske ip-adresser stadigvæk er brændende varme. Resultater er der i hvert fald nok af.

Hold på hat og briller. For om lidt går det stærkt. Vi skal have fyret 24 danske resultater afsted i én artikel. Lad os hoppe ud i det.

Reklame, Morsø Maling

Søndagsresultaterne bliver præsenteret i samarbejde med Morsø Maling (levering i hele landet).

Vi kan tage den nemme først:

Danske Spil Poker – søndag

Der var en person ved navn Pokerjern, der vandt en turnering på Danske Spil Poker til $5.889. Det var i $215 The Big Sunday. Vi var tæt på at tage den med – men kan jo desværre ikke se flag/nationaliteter i den nuværende software (det bliver bedre på den nye GGPoker-klient), så endte med at lade være. Men er det en dansker, så tillykke herfra.

Det vi til gengæld kunne se med sikkerhed var, at der i den ugentlige søndagskval til MPT var hele 200 entries og derved 33 MPT-billetter at spille om. Det er et ganske fint antal entries helt sikkert, men faktisk en smule mindre end de sidste to søndage.

Næste søndag, den 1. februar 2026, er næstsidste online kval til MPT. Så mangler du en billet, så skynd dig at få spillet en af de to sidste kvaller. Husk, at du kan spille billige satellitter ind til kvalifikationssatellitten – helt ned til €5,50. Læs mere her.

888poker – søndag

Der spilles stadigvæk XL Winter Series på 888poker og den store Mystery Bounty Main Event med $500.000 er i aften. Der er stadigvæk phase 1 kvaller til denne. Men selvfølgelig sidste chance i dag.

Faktisk så spottede vi hele 16 danskere, der allerede har sikret sig en plads i finalen. Lasse “Slikkelade” Sonberg er en af dem. Han vandt jo den store $888.000 Mystery Bounty Main Event for præcis ét år siden og tog den store $100.000 bounty tilmed.

Andreas “andybooo9” Brendholdt ligger bedst til af danskerne – tæt forfulgt af Frederik “Dvingminator” Dvinge.

Der var ellers et par flotte resultater på 888poker søndag. Blandt disse var to danskere på finalebordet i $55 XL Winter: Mystery Bounty med $30.000 garanteret. Det var TheSpirit der blev nr. 4 og vandt samlet $1.773, mens UCchef trak bedre bounties og vandt samlet $3.464 på en 5. plads.

I $109 XL Winter: The PKO Rumble vandt AceOnTheFlop samlet $1.379 på en 6. plads, mens Gostfromeast blev nr. 6 og vandt samlet $727.

Andre resultater på 888poker søndag

PokerStars – søndag

Der blev ikke afviklet nogen Sunday Million i går, men den var så erstattet af den lidt “billigere” version; $75 NLH Sunday Special med $400.000 garanteret. Der er 73 spillere tilbage og fire danskere. Øverst er frederikcito69, der ligger 2er, mens HansDenSvans ligger nr. 6. Cheezybobby ligger nr. 34 og Superficious ligger nr. 72.

Der var ingen danskere videre i Mini Sunday Million, men i $11 Sunday Sorm PKO med $80.000 garanteret ligger TheFulg nr. 2 ud af 72 resterende spillere. “There is another….” dansk håb i muchokuzzan, som ligger nr. 36.

Søndagens helt store PokerStars nyhed med danske briller er vores kvindelige superstjerne nicelilleært. Hun havde en over middel søndag med følgende resultater.

Først blev hun nr. 2 i $215 Sunday StacKOsaurus PKO med $60.000 garanteret og vandt samlet $6.374.

Så blev hun nr. 7 i $109 Sunday Warm-Up med $50.000 garanteret til $1.456.

Søndagen sluttede sent 02.38 for nicelilleært, da hun vinder $109 Sunday Wrap-Up Hyperturbo med $10.000 garanteret til hele $2.831. En sammenlagt godkendt dag på kontoret for danskeren. Iøvrigt blev chrilstar nr. 4 i denne turnering til $1.209.

Sørme om der ikke var dansk sejr i $5,50 Micro Bounty Builder HR PKO med $25.000 garantereret til joeybech. Sejren bragte totalt $2.715 til danskeren.

Det blev også til en sejr til Razkaz55 i Hotter $22 PKO med $10.000 garanteret. Samlet blev præmien på $1.597.

Frederik “Troll4You” Dvinge blev nr. 7 i $109 Sunday Kickoff med $25.000 garanteret og vandt $915.

Der var en andenplads til samlet $772 til laptopnogood i Hotter $22 PKO med $7.000 garanteret.

I $44 Red Lotus Mystery Bounty med $70.000 garanteret blev jontenlol nr. 4 til samlet $2.394.

FidoTheHound vandt samlet $1.065 i $16,50 Bounty Builder med $25.000 garanteret.

Der blev trukket flotte bounties for Scand1n4vi4n i $44 Mystery Express Hyperturbo med $20.000 garanteret. Samlet vinder danskeren, trods en 53. plads, $1.244.

Søndagen sluttede for muchokuzzan med en 2. plads i $11 Mini Sunday Wrap-Up Hyperturbo med $6.000 garanteret til $783.

Andre danske resultater på PokerStars søndag
Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail