Verdensmesterskaberne i poker 2026 er overstået. Det sidste flop blev dealet onsdag nat, da unge Lucas Jumalon blev WSOP Main Event 2026 mester og $10 millioner rigere. I dag kigger vi nærmere på de danske resultater.
Lad det være sagt med det samme. WSOP 2026 i Vegas blev desværre ikke danskernes år.
Ja, der var det nogle opløftende resultater. Gus Hansen slog blandt andet sin rekord i WSOP-cashes og Karina Tvede Gøttler havde sin bedste pokerturnering nogensinde. Den tidligere danmarksmester, Mads Wissing, kom længst i Main Event og fik dermed også det største cash af en dansker ved dette års mesterskaber.
Ingen danske WSOP-bracelets
Der var dog ingen danske WSOP-bracelet vindere i år. Vi fik én i Prag under WSOPE med Christian Frimodt – men altså ingen i Vegas.
Måske kan det næste danske WSOP-bracelet blive hentet online, når WSOP Online 2026 starter snart (16. august til 29. september på Danske Spil Poker. Eller der er jo også den sidste chance i 2026 til december når der spilles WSOP Paradise på Bahamas.
Med alt det sagt, så lad os kigge nærmere på de 52 danske resultater ved dette års WSOP i Vegas.
Bemærk, at vi blot har taget cashes fra de 100 WSOP-bracelets events og ikke fra hverken sideevents (som dailys eller satellitter) eller danske cashes fra andre kasinoer. Der kan være nogle få minimumscashes fra de større WSOP-bracelet events som ikke er kommet med, da de ikke var at finde på de officielle resultatlister.