Hvem vinder WSOP Player of the Year og hvad med 25K fantasy?

WSOP 2026 går på hæld – i dag skal de sidste armbånd uddeles

Dansk Poker har kigget lidt på hvad afslutningen ved WSOP. Vi følger selvfølgelig danskerne og arbejder på en samlet oversigt over de danske resultater. Inden da skal I ikke snydes for den spændende afslutning på en fantastisk WSOP-sæson.

Efter næsten to måneders poker i verdensklasse er World Series of Poker 2026 ved at nå sin afslutning i Las Vegas – i dag er sidste spilledag i år.

De sidste bracelet-events er i gang, og selvom Main Event-finalebordet først skal afgøres i begyndelsen af august, er der stadig masser af spænding tilbage i de sidste turneringer på programmet med i alt fem afsluttende events.

Blandt de afsluttende events finder vi blandt andet det traditionsrige $25.000 H.O.R.S.E.-mesterskab, som endnu en gang har samlet et af sommerens absolut stærkeste felter. Her er de nået til dag 3, som starter i aften dansk tid.

Der spilles også $800 Deepstack som spiller dag 2 i dag. Der er også dag 2 i $5.000 8-handed NLH.

Den sidste turnering på programmet i dag, WSOP-event nr. 100, er $1.000 Super Turbo NLH, der er en én-dags event.

Foto: wsop.com

Player of the Year lever stadig

Et af de helt store dramaer i de sidste dage af WSOP handler om kampen om titlen som WSOP Player of the Year.

Alex Foxen har fortsat føringen, men Shaun Deeb er stadig inden for rækkevidde, og med flere pointgivende events tilbage er kampen endnu ikke afgjort.

Fotos: wsop.com – Shaun Deep og Alex Foxen

De to har været de mest stabile profiler gennem hele sommeren, og selv en enkelt dyb placering i de sidste turneringer kan blive afgørende for, hvem der kan kalde sig årets spiller, når regnskabet gøres op.

Selve afgørelsen findes først sted efter WSOP Paradise på Bahamas i december.

I år er der pengepræmier i spil, hvor hovedpræmien er en $100.000 WSOP Paradise pakke og POY-titlen.

Foto: wsop.com

Negreanus 25K Fantasy-hold ser ud til at have afgjort kampen

Der er også stor interesse omkring årets 25K Fantasy Draft, hvor Daniel Negreanus hold ser ud til at have sikret sig sejren. Med kun få events tilbage skal der ske noget ganske ekstraordinært, hvis førstepladsen skal skifte hænder.

Til gengæld er kampen om de resterende præmieplaceringer langt fra slut. De fem bedst placerede hold deler præmiepuljen afhængigt af placering, og flere mandskaber har stadig mulighed for at avancere i de sidste bracelet-events. Derfor følger fantasy-spillerne fortsat hver eneste eliminering med stor interesse.

25K Fantasy gælder kun de events i sommerens WSOP og ikke WSOP Europe og WSOP Paradise som Player of the Year-titlen gør.

Herunder top-10 ud af de 24 hold i ligaen. Læs mere her.

PlaceringHoldScore
1Team DNegs / Daniel Negreanu1.272
2Team Spitework / Wantman1.050
3Team Glue Factory / Sepiol1.012
4Team Banana / David Baker985
5Team Lang Gang / Mike + Josh947
6Team Verderamo / Nick + Jake933
7Team Browndog / Andrew Brown920
8Team Chocolate Factory / Frederic916
9Team Blez/NGNF / Hanks897
10Team Very Handsome Horses/PhilS 894

En af Daniel Negreanus bedste WSOP-somre i mange år

Selvom Daniel Negreanu måske ikke ender øverst på Player of the Year-listen, har canadieren haft en af sine mest imponerende WSOP-somre i lang tid.

Han har leveret dybe runs på stribe, samlet en lang række cashes og været med helt fremme i flere af de største turneringer.

Kombinationen af stærke resultater ved bordene og en dominerende præstation i 25K Fantasy gør, at 2026 uden tvivl bliver husket som et af Negreanus mest succesfulde WSOP de senere år – og ikke mindst et år, hvor han vinder sit 8. WSOP-bracelet.

Daniel Negreanus vlogs er nået til afslutningen i denne omgang – her er næstsidste afsnit:

David Peters føjede endnu et armbånd til samlingen

En af de seneste bracelet-vindere blev David Peters, som tirsdag kunne løfte sit femte WSOP-armbånd efter endnu en stærk præstation.

Peters har gennem mere end et årti været blandt verdens mest stabile turneringsspillere, og endnu et bracelet understreger blot hans plads blandt den absolutte elite i moderne turneringspoker.

Foto: wsop.com – David Peters og hans kone Hayley Hanna (kendt pokerinfluencer)

Gus Hansen tog to skud i 25K H.O.R.S.E.

Set med danske briller var der også fokus på Gus Hansen, som valgte at fyre to bullets af i det benhårde $25.000 H.O.R.S.E.-event.

Første forsøg sluttede hurtigt, men andet forsøg så længe lovende ud.

Gus kæmpede sig godt ind i turneringen og lignede på et tidspunkt en spiller med realistiske chancer for et dybt run. Desværre ebbede det ud inden pengene med en 28. plads, og den danske pokerlegende måtte forlade turneringen uden et cash.

Foto: Daniel Negreanu vlog

Nu venter Main Event-finalen i august

Selvom bracelet-programmet nu lakker mod enden, er der stadig ét gigantisk højdepunkt tilbage.

Main Event har fundet sine ni finalister, men afgørelsen er som bekendt udskudt til begyndelsen af august, hvor finalebordet spilles over tre dage. Det er et finalebord, vi allerede har sat fokus på her på Dansk Poker, og som vi naturligvis glæder os til at følge, når verdensmesteren i poker 2026 skal kåres.

Når de sidste bracelet-events er færdigspillet, vender vi naturligvis tilbage med en samlet afslutning på WSOP 2026. Her vil vi blandt andet gøre status over danskernes præstationer i Las Vegas og bringe en komplet oversigt over de danske resultater fra årets verdensmesterskaber.

Artikelfoto: wsop.com

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail