World Series of Poker har annonceret nye regelændringer frem mod 2026-serien – og intentionen er klar: sidste års massive kontrovers skal ikke kunne gentage sig. Men selvom fokus er på fair play, er ændringerne allerede blevet mødt med kritik fra pokermiljøet, hvor flere stiller spørgsmålstegn ved både håndhævelse og konsekvenser. Samtidig har WSOP lanceret en ny, forbedret landingpage for årets serie.
Under WSOP 2025 opstod en af de større kontroverser i nyere tid i $1.500 Millionaire Maker.
To spillere blev mistænkt for at samarbejde heads-up, hvor udfaldet potentielt blev påvirket af en ekstern bonus på $1 million fra en tredjepart.
Sagen endte dramatisk:
- Ingen officiel vinder
- Intet bracelet uddelt
- Præmiepuljen delt
WSOP reagerer nu med konkrete regelændringer, der bl.a. skal forhindre dette i fremtiden.
Forbud mod eksterne præmier og aftaler
Den mest markante ændring er en opdatering af Rule 40e:
Spillere må ikke modtage betalinger eller bonusser fra tredjeparter baseret på deres resultat i WSOP-events.
Konsekvensen kan være hård:
- Tab af hele præmiepuljen
- Krav om tilbagebetaling – med renter
Reglen rammer direkte den type aftaler, der lå bag 2025-sagen.
Strammere kontrol med adfærd
WSOP giver sig selv bredere beføjelser til at straffe handlinger, der ikke er i turneringens bedste interesse.
Det giver arrangørerne mere fleksibilitet – men også mere magt i gråzoner.
Kritik: Rammer reglerne for bredt?
Selvom mange bakker op om ønsket om fair spil, er kritikken allerede begyndt at fylde.
På sociale medier peger flere på, at reglerne i praksis kan ramme langt bredere end tiltænkt.
Eksempelvis fremhæves det, at:
- Prop bets, last-longer bets og staking-aftaler nu potentielt falder ind under forbuddet
- Selv små private væddemål kan teknisk set være ulovlige
Det rejser et centralt spørgsmål:
Hvor går grænsen mellem almindelig pokerkultur og regelbrud?
Sponsorer og reklamer i gråzonen
Et andet kritikpunkt handler om sponsorater og branding.
Ifølge analyser af reglerne er formuleringerne så brede, at det i praksis kan blive uklart, hvornår noget er en sponsor-aftale, og hvornår er det bare en spiller med et logo på tøjet?
Der stilles også spørgsmål ved, om WSOP nu i højere grad selv vil kontrollere, hvem der må promovere hvad – og hvordan.
Det har fået nogle til at spekulere i, om vi bevæger os mod en WSOP uden den samme åbne kultur for sidebets og sponsorater, som historisk har været en stor del af miljøet.
WSOP sender et klart signal: integritet kommer først. Men i forsøget på at lukke ét hul, risikerer de nye regler at åbne flere nye spørgsmål.
Især omkring prop bets, sponsorater og private aftaler er der stadig stor usikkerhed – og det kan blive et af de mest debatterede emner, når WSOP 2026 går i gang.
Ny WSOP landingpage og større satsning
Midt i regeldebatten har WSOP også lanceret en ny vildt fed landingpage til 2026-serien.
Den byder blandt andet på:
- Fuldt overblik over programmet
- Information om events og streams
- Nye features som dealer rating via app
Derudover bliver der gratis streaming på YouTube og øget fokus på fanoplevelsen.

Artikelfoto: Poker.Pro


