Er shot clock en god ide ved Main Event?

WSOP Main Event dag 7: Shot clock og 21 spillere tilbage

En ændring ved WSOP Main Event har skabt stor debat, alt imens turneringen for alvor spidser til.

På dag 7 af WSOP Main Event 2026 blev feltet trimmet ned fra 62 til 21 spillere. Dermed kan de resterende for alvor begynde at mærke at finalebordet i verdens mest prestigefyldte turnering er inden for rækkevidde.

Manden der lige nu topper turneringen er den regerende Aussie Millions vinder, australieren Malcolm Trayner, der samlede lidt over 63 millioner chips sammen på dag 7. Trayner har også skabt ganske god afstand ned til nummer to, canadiske Rami Hammoud, der står med 41,5 millioner chips.

Den store pokerprofil Shaun Deeb ligger pt. nr seks i turneringen med lidt mere end 31 millioner chips. Den tidligere Main Event vinder Hossein Ensan er også stadig med, og har dermed stadig mulighed for at skrive historie som en af de få til at vinde turneringen to gange. Herunder kan du se en vild hånd mellem netop Deeb og Ensan.

Præcis 50 efter farens sidste Main Event sejr hænger Todd Brunson også lige nøjagtig på endnu som 21. mand med 7,8 millioner chips.

Ny regel skaber heftig debat

For første gang i WSOP Main Events 57-årige historie, valgte man her på dag 7 at implementere en såkaldt shot clock.

Det kommer bl.a. på baggrund dag seks, hvor en spillere tankede i et helt kvarter for at nå et money-jump. Det vil man fra arrangørens side gerne undgå sker igen. Derfor har man valgt at indføre en shot clock. Få synes ideen gav mening, men langt de fleste pokerprofiler har været ved tasterne for at fordømme beslutningen og gøre opmærksom på, at den skaber en stor uretfærdighed for især de ikke-professionelle, der måske har brug for længere tid til at tænke over en beslutning. Se nogle af reaktionerne på beslutningen herunder:

Nogle af pokerens helt store profiler er ikke imponeret over beslutningen.

Turneringen spiller nu ned til finalebordet. Der vil dermed blot være ni spillere tilbage efter dagens Main Event session. De tilbageværende ni spillere vil alle være sikre på at gå derfra med mindst $1.000.000. Finalebordet spilles d. 3. august.

Artikelfoto: wsop.com

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail