Dansk Poker har lovet at lave et opfølgende interview med Rasmus “Jungleras” Nielsen ift. den nye pokerklient. I interviewet har vi stillet spørgsmål omkring, hvad man som bruger kan forvente, når der bliver åbnet op for at spille på GGPoker via Danske Spil Poker.
I forlængelse af den første opfølgende artikel har interessen fortsat været stor blandt Dansk Pokers læsere. Vi hører at mange stadigvæk er interesseret i at høre hvornår selve launch bliver. Det kan vi godt afsløre, at vi ikke har svar på endnu.
Mange af spørgsmålene fra læserne går nu mere i dybden og handler mindre om hvornår – og mere om hvad spillerne konkret kan forvente, når den nye platform går i luften.
Derfor har Dansk Poker igen taget fat i Rasmus “Jungleras” Nielsen for at få uddybet, hvilke spil og features der bliver en del af det nye Danske Spil Poker-univers, og hvordan den nye platform adskiller sig fra det, danske spillere kender i dag.
God fornøjelse!
—————–
Interview med Rasmus Hede Nielsen
København, 25. januar 2026
Hvilke spiltyper bliver en del af den nye platform?
På turneringsfronten kommer vi til at have verdens bedste udbud. Alle de største globale serier i verden, satellitter til WSOP-events, suppleret med udvalgte turneringer kun for Danske Spil spillere, som f.eks. satellitter til DM i Poker, Online DM osv.
På cashgame-fronten kommer der nye formater til, men først og fremmest en meget stor fremgang i playerpoolen så det altid er muligt at finde modstandere i de spil man ønsker at spille.
Cashgame spiludbuddet kommer til at omfatte blandt andet No Limit Hold’em, PLO med 4, 5 og 6 kort, Short Deck, All-In or Fold samt Rush & Cash.
Derudover vil der være Danske Spil-borde på udvalgte stakes.

Foto: GGPoker – All-in or Fold Jackpots
Spillerne kan også se frem til Bad Beat Jackpots, AOF Jackpots (All-in or Fold) og muligheden for at kvalificere sig til en daglig $100.000 freeroll, hvis man er heldig eller uheldig nok.
Derudover vil der Spin & Gold, Mystery Battle Royal og Flip & Go.

Foto: GGPoker – Bad Beat Jackpots
Hvad med features som staking?
Der er enkelte features, som vi ikke kan udbyde på det danske marked, og andre hvor vi arbejder på at finde løsninger – men som ikke nødvendigvis vil være klar ved lancering.
Det handler primært om rapportering og datakrav til Spillemyndigheden, hvor nogle features ganske enkelt ikke passer ind i de eksisterende rammer. Her kan blandt andet nævnes “Insurance” i Spin & Gold og Staking.
Jeg kan ikke love, at det lykkes, men vi arbejder videre efter lanceringen for at se om enderne kan mødes.
Vi har også fået en del spørgsmål om raken og rakeback – kan du fortælle mere om det?
I forhold til GGPokers globale model, hvor de tager en høj rake, og fordeler en masse tilbage, har vi justeret ind så det passer ind til lovgivningen i Danmark. Vi fortsætter således med vores 20% rakeback som den kendes i dag, og justerer på raken / rakecap, så vi har et konkurrencedygtigt udbud.
Ekstra spørgsmål omkring indskud og release dato
Når man opretter sig på jeres nye klient. Hvordan foregår det så med de penge man har på Party-klienten hos jer, hvordan foregår det ift. blå konto på DS og hvordan kommer pengene over på den nye klient? Foregår det på samme måde som nu, hvor man både kan indsætte på blå konto men også direkte i klienten?
Ens penge står både i dag og i fremtiden hos Danske Spil. På blå konto. Intet ændrer sig i den henseende. Så den saldo man har på ens blå konto vil afspejle sig uanset hvilken leverandør vi har, og derfor man kan bruge den samme saldo på tværs af f.eks. Oddset og Poker.
Er det korrekt forstået, at årsagen til, at I blev nødt til at breake nyheden omkring GGPoker i efteråret var, at spillemyndighederne lagde nyheden op omkring at I havde fået licens? Der er en del pokerspillere som er meget utålmodige og ikke helt kan forstå, hvorfor der releases en nyhed i oktober og i slut januar er der stadigvæk ingen lyd omkring opstartsdato?
Vi synes at det var passende, da GGPoker fik en licens som udbyder i Danmark, som alle kunne se via Spillemyndighedens hjemmeside, at bekræfte vores samarbejde, velvidende at spillernes tålmodighed derfra blev sat på prøve frem til lanceringen
Vi er nysgerrige om I ikke har et billede af f.eks. et Danske Spil Poker bord på GGPoker – I må da have et lavet allerede?
Det får I her – men det er vigtigt at informere at dette er fra vores testmiljø.

Artikelfoto: Danske Spil Poker
Tak til Rasmus “Jungleras” Nielsen for fint interview. Vi glæder os MEGET til launch.


