Femvejs ICM-deal afgjorde det søndag på Casino Munkebjerg.

John Sørensen til tops på Munken

Der var igen udsolgt på Casino Munkebjerg, og én spiller kom ind fra ventelisten. Spillerne havde ladet “kanonen” godt op – hele 46 gange blev der foretaget re-entry, og der blev desuden lavet yderligere 37 add-ons. Præmiepuljen endte på 56.420 kr. – efter 4.000 kr. var taget fra til JULY HIGH.

Også tid til Wimbledon

På skærmene fulgte spillerne med i Wimbledon-finalen mellem Carlos Alcaraz og Jannik Sinner, hvor tempo og præcision var i højsædet. Finalen endte med en triumf til Jannik Sinner efter fire tætte sæt. Sinner blev dermed, den første italiener til at vinde verdens mest berømte tennisturnering.

Og Kassouf ved WSOP 2025

Under spillet – og i pauserne – gled samtalen hurtigt over på noget helt andet: Will Kassoufs seneste eskapader ved sommerens WSOP. Munkens egen snakkefugl, Steen Siebert, skabte som altid god stemning i pokerkælderen.

Modsat Will Kassouf har Steen Siebert altid et smil på munden og glimt i øjet – og han formår at holde sig inden for rammerne uden at træde nogen over tæerne.

Kassouf, derimod, blev igen centrum for ballade i Las Vegas: Et utal af “time” blev kaldt, flere orbits straffe blev givet, og til sidst, havde han, kun ti sekunder til alle sine handlinger.

Martin Kabrhel blegner nærmest i forhold til britens opførsel – denne type spillere, deler virkelig vandene. Hvad tænker du?

Tegning af poker-situation ved WSOP er udført ved hjælp af AI

Historien endte med, at Kenny Hallaert sendte ham ud, da han raise-kaldte med K5 mod Will Kassoufs 77, og ramte en straight på turn. Efterfølgende, eskorterede Security, briten helt ud af spillelokalet.

Tilbage til spillet på Munken

På Munkebjerg slap man heldigvis for dén slags, da Steen fik, hvad han havde brug for: Et smil fra staff – og resten klarede han selv.

Stemningsbilleder fra Munkebjerg

JULY HIGH

Casino Munkebjerg kører deres juli-kampagne, der kulminerer med en finale søndag den 27. juli kl. 18.00 for de spillere, der har kvalificeret sig med en JULY HIGH-hand. Søndag aften sikrede Ghost sig en plads i finalen med en straight flush.

Straight-flush til Ghost

Finalebordet ramt

De sidste ti spillere skulle afgøre det hele mellem sig. Et par af spillerne var pressede, og røg hurtigt ud. Med otte spillere tilbage blev de enige om en trøstepræmieboble på 1.500 kr.

Moneybobletime

Lars Petersen kom til midten med sine sidste chips, og blev kaldt af Brian Madsen, som sad med KQ. Lars blev bubbleboy og fik 1.500 kr.

K8 vs. KQ

Kort tid efter var det slut for Jonas Mortensen, som kom allin 55 vs  T8 mod Jan Storgaard. Jonas cashede 2.400 kr. som syver.

T8 vs. 55

Med seks spillere tilbage endte Dino Ujkanovic mod John Sørensen postflop, John ramte en straight på turn og Dino sluttede, som sekser og fik 2.900 kr.

ICM-del

De sidste fem spillere blev enige om en ICM-deal, som sikrede John Sørensen sejren -og flest point til ranglisten.

Afgørelsen tæt på

Resultatet

Søndags Poker Deepstack – 35.000 + 3.000 for online tilmelding – buy-in 590 kr. (500 kr. + 90 kr.)

Totale entries: 87 (41 unikke, 46 re-entries og 37 add-ons)
Præmiepulje: 56.420 kr.

  • Placering nr. 1: John Sørensen – 11.200 kr. (ICM DEAL)
  • Placering nr. 2: Brian Madsen – 10.000 kr. (ICM DEAL)
  • Placering nr. 3: Bjarke Fohlmann – 8.900 kr. (ICM DEAL)
  • Placering nr. 4: Søren Dam – 8.000 kr. (ICM DEAL)
  • Placering nr. 5: Jan Storgaard – 7.400 kr. (ICM DEAL)
  • Placering nr. 6: Dino Ujkanovic – 2.900 kr.
  • Placering nr. 7: Jonas Mortensen – 2.400 kr.

Bubbleboy: Lars Petersen – ude som nr. 8 med 1.500 kr.

Tillykke til vinderne!

Dansk Poker har, her til aften, kontaktet vinderen. Modtager vi noget, opdaterer vi artiklen..

Næste gang der spilles på Casino Munkebjerg er på tirsdag den 15. juli 18.30, hvor der igen er deepstack poker med 25.000 i stacken og et buy-in på 590 kr. Du kan læse mere her.

Billederne er venligst udlånt af Casino Munkebjerg.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail