Efter søndagens finale i JULI HIGH var der igen kamp om de afgørende point til ranglisten, som slutter midt i august. Pokerkælderen var fyldt til bristepunktet, og det var spændende, hvem der skulle til tops.
Munken skuffer aldrig
Casino Munkebjerg samlede igen et stærkt felt, som leverede en aften med den sædvanlige gode stemning. Den fuldt bookede turnering var endnu et bevis på, at live poker har et solidt fodfæste i Vejle – og at Munken fortsat er et af de steder i Danmark, hvor live poker trives bedst.
Pokerkælderen var fyldt til bristepunktet, og turneringen bød på både gamle gengangere og mange nye ansigter ved bordene.
Der blev spillet aggressivt fra start, og i alt blev der lavet 23 re-entries og 36 add-ons oven i de 40 unikke entries. Det gav en præmiepulje på 45.045 kr.
AA holder
Henrik kom all-in mod Villiam og fik fuld valuta, da esserne holdt hjem.

AA vs 33
3-vejs all-in
Claus sad med esserne i en eksplosiv hånd mod Stefan og Torben – og slap ikke helskindet ud af det.

AK vs 66
Lucky river
Benny kom bagud mod både Kevin og Danni i en 3-vejs all-in, men et heldigt riverkort vendte hånden til hans fordel.

AD vs QQ vs JJ
Runner runner
Alex var bagud postflop mod Bent, men turn og river vendte det rundt.

QJ vs 87
Straight på river
Freddy ramte den afgørende straight på river mod Nicklas.

AQ vs 88
Finalebordet samlet
De ti finalebordsdeltagere kort før afgørelsens start – et stærkt og fokuseret felt, der kæmpede om de afgørende præmier og en topplacering i torsdagsklassikeren på Munken. Der var blot spillet fem hænder på finalebordet før de sidste blev enige om at sikre sig en skilling alle sammen.

Finalebordet
Trøsteboblepræmie
Med otte spillere tilbage blev der indgået enighed om en trøsteboblepræmie på 1.200 kr., som gik til Dan Kruse. Herefter blev der virkelig gået til stålet, og Alex Jensen og Dino Ujkanovic røg som de næste og sikrede sig henholdsvis 2.000 kr. og 2.500 kr. som nr. syv og seks.
Hvert præmietrin sikrede spillerne et betydeligt spring: Hans Erik Svendsen blev nr. fem og vandt 3.400 kr., mens Freddy Madsen som firer sikrede sig 4.500 kr..
Medaljerne skulle placeres
Feltet var nu reduceret til blot tre spillere, og med jævne stacks var der kamp om de store penge. Til sidst måtte Thomas Michalek give fortabt og blev nr. 3 til 6.400 kr. – og kunne tage hjem med en flot bronzemedalje.
Det var blevet sent, og de sidste spillere blev enige om en HU-deal, hvor Hans Bodilsen sikrede sig sejren, guldmedaljen og 13.240 kr., mens Claus Egebjerg fik sølvmedaljen og 11.800 kr.

Torsdags Poker Deepstack – 30.000 + 3.000 for online tilmelding – buy-in 590 kr. (500 kr. + 90 kr.)
Totale entries: 63 stk. (40 unikke, 23 re-entries og 36 add-ons)
Præmiepulje: 45.045 kr.
Placering nr. 1: Hans Bodilsen – 13.240 kr. (DEAL)
Placering nr. 2: Claus Egebjerg – 11.800 kr. (DEAL)
Placering nr. 3: Thomas Michalek – 6.400 kr.
Placering nr. 4: Freddy Madsen – 4.500 kr.
Placering nr. 5: Hans Erik Svendsen – 3.400 kr.
Placering nr. 6: Dino Ujkanovic – 2.500 kr.
Placering nr. 7: Alex Jensen – 2.000 kr.
Bubbleboy: Dan Kruse – 1.200 kr.
Tillykke til vinderne!
Du kan se ranglistestillingen her.
Casino Munkebjerg er på søndag den 3. august, hvor der igen er deepstack poker med 35.000 i stacken og et buy-in på 590 kr. Du kan læse mere her.
Billederne i artiklen stammer fra Casino Munkebjerg.