Torsdag den 7. august 2025 blev endnu en tydelig påmindelse om, hvorfor Casino Munkebjerg – med sin smukke beliggenhed – er et af landets stærkeste samlingspunkter for live poker. Pokerkælderen var fyldt til bristepunktet med en blanding af rutinerede gengangere og nye ansigter, alle på jagt efter en bid af den attraktive præmiepulje.
Mens kortene fløj over filten, kunne spillerne følge aftenens fodboldkampe på storskærmene. FC Midtjylland leverede en sikker sejr, Silkeborg IF måtte se sig slået – og Brøndby IF rejste hjem fra Island med et nederlag i bagagen.
Turneringen samlede 40 unikke spillere, 45 re-entries og 36 add-ons, hvilket pustede præmiepuljen op til 55.055 kr. Spillet var intenst fra første hånd, og de mange re-entries afslørede et felt, der ikke var bange for at satse stort.
Action fra start
De sidste spillere havde knap nok sat sig til rette, før de første var på vej til at lave re-entry. Floppet rammer alle – bortset fra Lars, som havde “med hjemmefra” – og alle chips ryger ind. Ingen straight eller dobbeltparring, og chipsene bliver skubbet i retning mod Lars.

Foto: Casino Munkebjerg – 77 vs. QT vs. KK vs. AT
Farhad flopper gin
Farhad Mohammad, Torben “Basse” Tvede Gøttler og Henrik Bernth Larsen kolliderede i en hånd, hvor det var svært ikke at få alle chips til midten. Floppet gav Farhad quads, og med en K på turn samt par esser i hulen måtte det gå, som det gik.

Foto: Casino Munkebjerg – 66 vs. AA vs. KQ
Straight på boardet
I en 5-vejs pot havde alle snittet floppet eller haft noget med hjemmefra, og derfor endte alle chips i midten. To af spillerne ramte en straight på river, men den var ikke god nok mod nutflush til Gustav.

Foto: Casino Munkebjerg – A7 vs. AT vs. JJ vs. 94 vs. TT
Quads baby
Føring fra start til mål, da Bjarne ramte quads på river, hvilket samtidig gav Bjarke et fuldt hus. Det kostede en stor luns af Bjarkes stack, mens stacken hos Bjarne blev fordoblet.

Foto: Casino Munkebjerg – JJ vs. 88
Finalebordet
Lige over midnat var feltet på 40 spillere skåret ned til ti, og det var blandt disse, at vinderen skulle findes. På finalebordet sad søndagens vinder Kristian Herman Vullum, tirsdagens bubbleboy Alex Jensen samt den ferierende sjællænder Per Laursen. Med tre stærke profiler i spil var spørgsmålet, om én af dem kunne gå hele vejen – eller om en underdog ville snuppe sejren i sidste øjeblik.

Foto: Casino Munkebjerg – Finalebordet
Pengene indenfor rækkevide
Med kun ti spillere tilbage og penge til de syv bedste var spændingen til at tage og føle på. Hver beslutning kunne være forskellen på at gå tomhændet hjem eller sikre sig en del af præmiepuljen.
Alex Jensen måtte desværre forlade finalebordet uden gevinst, mens Bozena Skalska tog 7. pladsen til 2.500 kr. Kristian Herman Vullum sluttede som nummer 6 til 3.000 kr.
Herefter indgik Per Laursen en ICM-deal, der sikrede ham selv 7.100 kr., mens de øvrige finalister – Dino Ujkanovic (9.400 kr.), Jens Jensen (10.300 kr.), Kim Bentzen (10.500 kr.) og vinderen Ovidiu Lacureanu (12.250 kr.) – fordelte resten af præmiepuljen.

Artikelfoto: Casino Munkebjerg – Dagens vinder: Ovidiu Lacureanu
Torsdags Poker Deepstack – 30.000 + 3.000 for online tilmelding – buy-in 590 kr. (500 kr. + 90 kr.)
Totale entries: 85 stk. (40 unikke, 45 re-entries og 36 add-ons)
Præmiepulje: 55.055 kr.
Placering nr. 1: Ovidiu Lacureanu – 12.250 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 2: Kim Bentzen – 10.500 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 3: Jens Jensen – 10.300 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 4: Dino Ujkanovic – 9.400 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 5: Per Laursen – 7.100 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 6: Kristian Herman Vullum – 3.000 kr.
Placering nr. 7: Bozena Skalska – 2.500 kr.
Tillykke til vinderne!
Du kan se ranglistestillingen her.
Casino Munkebjerg er på søndag den 10. august kl. 18.30, hvor der igen er deepstack poker med 35.000 i stacken og et buy-in på 590 kr. Du kan læse mere her.

Billederne i artiklen stammer fra Casino Munkebjerg.