Dansk Poker fangede Henrik Hecklen mellem super highrollers på Cypern

Hecklen afslører sine DM-planer

Danmarks førende pokerspiller, nr. 1 ifølge Hendon Mob og nr. 2 ifølge GPI – Henrik Hecklen – spiller lige i øjeblikket en Super Highroller serie på Cypern. Turneringsserien hedder Onyx Club og foregår på det eksklusive hotel og kasino, Merit Royal Diamond på Nord Cypern.

Dansk Poker fangede Facitlisten, som Henrik Hecklen også kaldes, mellem super highroller turneringer. Det hele var startet med en $10.400 GGMillions turnering, fulgt op af $25.750 Main Event, hvor finalebordet spilles i morgen. Turneringen kan følges i Pokernews liveblog her og finalebordene bliver livestreamet (se Youtube video nederst i artiklen).

Turneringsseriens Main Event payouts

Der mangler to store turneringer i serien: $51.000 Championship og $102.000 Invitational. Derudover er der nogle $25.750 turbo én-dags turneringer.

Endnu en stor titel på vej?

Vi spurgte Henrik om hans deltagelse i disse turneringer og til det svarede han, at planen er at spille alle events. Han er også blevet inviteret til den store $100.000 turnering, som man kan læse i interviewet herunder. Det skal blive spændende at se, om Henrik igen kan levere et monster resultat, som da han vandt Main Eventet i en Triton for et par år siden.

Indtil videre har heldet ikke fulgt Danmarks eneste håb i turneringen. Henrik er ikke gået videre til dag 2 i nogle af de to første events. Vi håber, at uheldet er der i “de billige” turneringer, mens skrubbet kommer til de dyrere.

Kort interview med Henrik Hecklen

Dansk Poker fik stillet Henrik et par yderligere spørgsmål:

Dansk Poker: “Hvad kan du fortælle os om den turneringsserie du spiller på Cypern?”.

Henrik: “Det er en ny serie, som Rob Yong har sat i gang. Jeg spiller alle NLH-turneringer under serien – inkl. inviationsturneringen”.

Dansk Poker: “Hvordan ser planerne ud bagefter? Hvad sker der i september for dig?”.

Henrik: “Jeg er ikke 100% sikker på mine planer for september endnu, men det bliver højest sandsynligt Triton i Jeju, Sydkorea, til september”.

Dansk Poker: “Betyder det, at du må misse DM for første gang længe?”.

Henrik: “Ja, desværre. DM bliver uden mig i år”.

Tak til Henrik for hurtigt interview og indsigt i hans kommende pokerplaner. Øv, at vi ikke får ham med til DM i år, men det bliver spændende at følge ham til endnu et Triton event.

Finalebordet fra $10.400 GGMillions:

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail