Dansk Poker har en drøm om at flere skal spille poker i Danmark. Hvis der skal flere nye spillere til, så er det vigtigt, at de har et sted de kan spille de første par gange. Det er her at licensklubberne kommer ind. Buyins er billige, her er masser af hygge og nye spillere kan blive lært op/blive inspireret af de rutinerede i klubben.
Der er pt. ni registeret licensklubber i Danmark. Syv af disse kan du læse om på Dansk Pokers hjemmeside her.
En af disse klubber er Horsens Poker Klub, som ligger i Tebstrup – ikke langt fra Horsens.
Hos HPK spilles der livepoker hver onsdag kl. 19.00 og den første lørdag i måneden kl. 14.00. Derudover er der nogle turneringsserier i løbet af året. Se programmet her.
Blog fra en turneringsdag
Dansk Poker har sendt hobbyspiller ambassadør, Karina Tvede Gøttler, afsted sydpå nedad motorvejen til Tebstrup for at spille en turnering i klubben. Karina tog selvfølgelig hendes mand, Torben “Basse” Tvede Gøttler med på turen.
Her er bloggen de fik lavet efter en hyggelig tur.
God fornøjelse!
——————-
November 2025 – På besøg i HPK
Så er vi på vej til Horsens Poker Klub, som er en hyggelig klub, der ligger i et forsamlingshus på Horsensvej 117 i Tebstrup.

Det var faktisk her i denne klub og i Randers Cardroom, at vi startede med at spille DAPT-turneringer. Dengang havde vi Morten Panduro (Panda) med – så han er med på mindetur fra de gamle dage.
Horsens Poker Klub ligger fem minutters kørsel fra motorvejen.


Klubben er altid vært for en bid mad til spillerne – mod betaling i en madtråd på deres Facebook side. I dag står den på smørrebrød og en sodavand for blot 100 kr.
Der er en lille bar hvor man kan købe sodavand og snacks.


Halloween og poker
Klubben er startet for 10½ år siden med 6-8 spillere der mødtes til aftensmad og et hyggeligt slag kortspil. Lige siden er klubben vokset og har i dag cirka 1.300 spillere, som følger klubben via Facebook.
Heraf er der omkring 40-50 aktive spillere i hver turnering. Ud af dem er der mellem 5-10 aktive kvinder i turneringerne.
Der er turnering hver onsdag kl. 19.00
En vigtig detalje for os der ikke kan lade være: Man kan gå lige udenfor døren og ryge og dampe.


Der er pyntet op til Halloween, som man kan se på billederne ovenfor.


Klar til dagens turnering
Da vi ankommer bliver vi taget godt imod og kan se, at der er gjort klart til dagens 100.000 deepstack turnering. Der spilles 30 minutter levels og blinds starter på 100/100.
Vi samler 42 spillere i dag.


Stemningen er helt i top


God start men ingen skrub
Jeg får en godkendt start på turneringen, mens Basse ikke er lige så heldig.
Faktisk ryger Basse ud af turneringen, allerede som den anden spiller, lige efter første pause.
Basse kommer ellers bedre ind end normalt med
mod to spillere. Den ene har
mens den anden har
Der kommer et es på floppet og ingen hjælp på turn eller river til Basse, der må kigge på fra sidelinjen.
Jeg er på det her tidspunkt stadigvæk okay med.
Det stærkeste køn i kamp
Efter noget tid, med 21 spillere tilbage, ser jeg et flop mod Linda Christensen. Jeg har
Floppet kommer
Vi ender all-in. Linda vender dog desværre
Ingen mirakel runner runner til mig, så jeg må tage plads hos Basse i baren.
Dagens finalebord
Så var det tid til at tage finalebordsbilledet – det var godt at se, at Linda havde taget mine chips hele vejen dertil.

Hvem skal i pengene i dag?
Med syv spillere tilbage laver de en trøsteboblepræmie, hvor der bliver taget 550 kr. ud af præmiepuljen fra de forskellige præmier.
Inden længe så er det Christian M. Jensen, der bliver nr. 7 til 550 kr.
Så er det Lars Damsgaard, der bliver nr. 6 til 1.000 kr. Herefter ryger først Søren Kejser til 1.100 kr. som nr. 5, og Mads Bo Røgind-Bach som nr. 4 til 1.600 kr.
Her med tre spillere tilbage hænger Linda i mod Bjørn Sand og Naweed Ashrafi, der er chipleader:

Lidt senere ryger Bjørn som nr. 3 til 2.350 kr.

Det efterlader Linda heads-up mod Naweed. Der battles frem og tilbage. Til sidst får Linda overtaget. De ender all-in med
til Linda og
til Naweed
på et
board. Det betyder at Naweed Ashrafi bliver nr. 2 til 3.300 kr., mens Linda B. Christensen tager sejren og de 4.800 kr.

En kvinde på førstepladsen – se det kan vi godt lide.
Vi ses forhåbentligt snart igen
Basse og jeg vil gerne sige tusind tak for en hyggelig aften i Horsens Poker Klub. Tak til alle for at tage så godt imod os, og skønt at se så mange pokervenner i klubben denne aften. Jeg håber, at vi ses snart igen.
Karina


