Klokken 15 tirsdag startede Munkens side event – og der var nærmest fuld booket fra start.
Mange af spillerne, der var røget ud af Main Event, fandt vej ned i den anden ende af pokerlokalerne i kælderen af casinoet, og hurtigt kom der liv i festen. Spillerne fik på ingen tid skrabet over 100.000 kr. sammen til prizepool – for at være helt præcis landede præmiepuljen på 112.240 kr.
Der var en mærkbar anderledes stemning i den ande ende af lokalet end oppe til main eventet – misforstå ej, stemningen var god til main event, men den var nærmere halvfestlig nede til side eventet.

De blev 70 spillere i alt, og der var penge til tolv mennesker.
Det var Kim ‘Fiskerkim’ Bach Jespersen, der løb med sejren 25.500 kr. efter en ICM-deal, der blev indgået med Henrik Lund og Casper Thordal, der fik henholdsvis 21.500 kr. og 20.200 kr.
Generelt var det en ret fed dag for Jespersen, for ikke blot med at han løb med sejren i side eventet, så var det også en ekstraordinært, der imens han spillede finalebordet til sideeventet, kunne se sin søn være dealer på finalebordet til Main Event – og han var da også henne for lige at tage et billede af sønnike i pausen.
»Jeg synes selvfølgelig, det er fedt at lande et win. Men det gjorde mig endnu mere glad, at min søn, Rasmus, dealede finalebordet til Main Event, og så havde jeg både ham og min kæreste på railen‚« siger Kim Bach Jespersen, da vi fanger ham dagen efter sejren.
»Oven i det var det mine gode fiskekammerat Christian Ottesen, der vandt Main Event, så det fuldente bare en aften, hvor jeg var igennem alle strategier og stacksizes gennem dagen. Så er det selvfølgelig vildt fedt at spille på Munkebjerg og få ønsket godt nytår til alle dem, man kender i pokermiljøet«, fortæller Fiskerkim.
Stort tillykke til Kim ‘Fiskerkim’ Bach Jespersen og de andre vindere til årets sideevent ved Munkebjerg Jule Tour.
| Placering | Navn | Præmie |
|---|---|---|
| 1 | Kim Bach Jespersen | 25.500 kr. (ICM) |
| 2 | Henrik Lund | 21.500 kr. (ICM) |
| 3 | Casper Thordal Nielsen | 20.200 kr. (ICM) |
| 4 | Poul Coong | 10.700 kr. |
| 5 | Ib Poulsen | 7.900 kr. |
| 6 | Tommy Vedelfort | 5.900 kr. |
| 7 | Khang Ha | 4.800 kr. |
| 8 | Allan Naghizadeh | 3.900 kr. |
| 9 | Brian Sørensen | 3.400 kr. |
| 10 | Simon Østergaard Hansen | 2.800 kr. |
| 11 | Vivi Jensen | 2.800 kr. |
| 12 | Johannes Maan | 2.800 kr. |



