Dansk Poker kunne mærke, at der var noget stort i vente, da vi i går skrev, at vi lige ville holde øje med lobbys fra tirsdag også. Normalt ligger vores fokus på søndagstours og mandags dag 2. Men med store navne dybt, så besluttede vi at kigge med her onsdag.
Det skulle vise sig at være en god beslutning. For Rasmus “Lotto” Larsen var tilbage som SCOOP-vinder under sit berømte nick: skattefar
Længe siden sidst
Dansk Poker fangede Rasmus til en kort kommentar her onsdag eftermiddag. Han fortæller:
“Jeg vandt $1.000 Main Event for nogle år tilbage – den var lidt sjovere. Men det har faktisk gået rigtig fint i tours på det sidste. Måske tricket var at droppe to-korts turneringerne”.
SCOOP-titlen i går var altså Rasmus Larsens anden titlen i den eftertragtede Spring Championship of Poker på PokerStars.
Turneringen han vandt var en SCOOP 49: $1.050 5-Card PLO 6-Max 2-dags turnering med $50.000 garanteret. Rasmus bor i England, hvorfor flaget er engelsk. Sejren gav $24.614. Stort tillykke.

Next stop: PLO Main Event champ
Dansk Poker var nysgerrig hvad planen var nu for skattefar. Rasmus forklarer:
“Jeg håber selvfølgelig bare at varmen fortsætter, og jeg enten vinder $1.000 eller $5.000 PLO Main Eventet”.
Det gør vi også. Held og lykke til Rasmus og tak for snakken.

Rasmus “Lotto” Larsen ved MPT Main Event 2026 dag 3


