Der blev railet til den store guldmedalje i går aftes, da Daniel Petersen på Danske Spil Poker skulle spille dag 2 i den store Ring-event WSOP-SC: $10.000 GGMillion$ med $10 millioner garanteret.
Dagen startede med 125 spillere tilbage. Alle i pengene. Daniel Petersen ligger nr. 74 ud af 125 og sikret $27.499.
Det var for Daniel den sidste turnering i WSOP Super Circuit serien på Danske Spil Poker. På hans stream på Twitch/Youtube, hvor der i løbet af aftenen samlet var over 4.000 der fulgte med samtidigt, starter han selv med at sige
“Det bliver enten et meget kort stream eller et meget langt”.
Det skulle vise sig at blive et meget langt stream, for Daniel Petersen spillede noget af det bedste poker i hans liv og sikrede et dansk finalebord kl. 03.20.

Se/gense streamet
Du kan se/gense streamet her: Daniel Petersen Youtube

Masterclass i shortstack-poker
Der er ingen tvivl om, at Daniel Petersen er en af de danske online-turneringsspillere, som spiller på højest niveau og som dagligt kan konkurrere de bedste spillere i verden.
Hvis man vil forbedre sit shortstack spil, så bør man gå ind og tjekke de hænder som Daniel spiller i denne turnering. Han er konstant under 30 big blinds og flere gange tæt på 10 big blinds eller lige under.
Selvfølgelig er han heldig, at der ikke er et dumt setup, hvor modstanderen bare har en bedre hånd eller er heldig mod ham – det er klart. Dog skal man ikke undervurdere den færdighed som det kræves at kunne manøvre en shortstack en hel dag på den måde som Daniel gjorde det på i denne turnering.

Held skal der også til
Daniel er vel all-in cirka 20-25 gange i løbet af dag 2. De 4-5 gange han blev kaldt vinder han alle. To af gangene, i starten af dagen, er det et flip, hvor han f.eks. har 99 vs. AK eller AK vs. QJs. Begge flips vinder han.
Senere har han et suckout i blindbattle, hvor han med A4 rammer esset mod big blinds 9ere. Slutteligt så vinder han et stort flip, hvor small blind sætter ham all-in med A4 og Daniel har KT i spar og rammer en flush på river.
Dansk Poker fik en kommentar fra Daniel sent på natten, hvor han indrømmer ærligt:
“Det er så vildt som jeg løber i den $10.000”.

Finalebord tirsdag kl. 20.00
Det bliver med garanti spændende at følge Daniel Petersen i aften når finalebordet starter. Der var en roll-back (blinds taget tilbage, så spillerne har mere at spille med) – men Daniel har blot 15 big blinds og ligger 9 ud af 9.

Chipcounts på finalebordet
| Placering | Navn | Chips / BBs |
|---|---|---|
| 1 | K Shcherbakov | 38.704.752 (110,6 BB) |
| 2 | Checo Pacheco | 21.831.750 (62,7 BB) |
| 3 | Matheus Machado | 13.318.504 (38,1 BB) |
| 4 | Joshua McCully | 13.012.769 (37,2 BB) |
| 5 | kikilala88 | 10.056.094 (28,7 BB) |
| 6 | Joao Vieira | 9.804.100 (28 BB) |
| 7 | Beriuzy | 9.120.919 (26,1 BB) |
| 8 | littlepapi | 8.211.488 (23,5 BB) |
| 9 | Daniel Petersen 🇩🇰 | 5.258.128 (15 BB) |
Det spiller de om
| Placering | Præmie |
|---|---|
| 1 | $1.702.088 |
| 2 | $1.313.416 |
| 3 | $1.013.789 |
| 4 | $782.745 |
| 5 | $604.586 |
| 6 | $467.206 |
| 7 | $361.272 |
| 8 | $279.586 |
| 9 | $216.597 |

