WSOP Europe er allerede en kæmpe succes. Der bliver slået rekorder i alle events. En af disse er €2.200 Turbo Bounty NLH, hvor danske Frederik Reinert fik et flot finalebord.
Dansk Poker har stødt på Frederik Reinert i Las Vegas, hvor han ofte spiller med ved WSOP. Nu er karavanen flyttet til Prag og Frederik er selvfølgelig med.

Fin gevinst
Frederik Reinert gik videre fra WSOP Europe Main Event fra dag 1A, så der skulle dræbes et par dage inden dag 2 starter i dag. Derfor prøvede han sig i sideevents i mellemtiden.
Det skulle vise sig at være en god beslutning.
Han ender nemlig med at blive nr. 5 til €36.400 i den €2.200 store WSOP Europe #7: Turbo Bounty NLH.

Dansk Poker fangede Frederik ved starten på Main Event og han fortæller, at han er glad for resultatet og fik udover de €33.400 for 5. pladsen blot tre bounties á €1.000. Derfor endte præmien totalt med at blive €36.400.
Turneringen blev vundet af den dygtige bulgarske spiller Fahredin Mustafov.
🥇 Fahredin Mustafov takes down Event #7: €2,200 Turbo Bounty NLH at WSOPE Prague for €142,420 and his first WSOP bracelet!
— WSOP – World Series of Poker (@WSOP) April 6, 2026
Congrats Fahredin! pic.twitter.com/FV9LXijrLZ



