Præmiepuljen nærmede sig 20.000 kr. lørdag aften på Casino Odense

O’Town varmede op til Dansk Poker DM i Crazy Pineapple

De fynske pokerspillere leverede endnu en lørdagsturnering på Casino Odense med røde lamper, og som så ofte i O’Town var der lagt op til en hyggelig aften i godt selskab.

I pokerkælderen på det stemningsfulde kasino i Odense bestod feltet af en god blanding af faste spillere og nye ansigter i flere aldre. De 24 deltagere stod for i alt 29 rebuys. Til sidst benyttede 22 af spillerne sig desuden af muligheden for at lave et add-on, hvilket sendte præmiepuljen op på 18.590 kr.

Fart på fra start

Der blev lagt ud i et højt tempo i de tidlige levels, hvor flere spillere forsøgte at få opbygget en solid stack, inden alvoren for alvor satte ind – hvilket betød, at en del måtte til lommerne for at købe en ny stack. Spillerne gav hinanden nåle med et glimt i øjet, og stemningen var allerede fra start både livlig og intens.

Efter rebuy- og add-on-perioden rettede fokus sig mod det første – og måske vigtigste – delmål for en pokerspiller: at undgå at blive den første, der ryger ud. En “titel” ingen jagter, og som sjældent bliver nævnt – heller ikke denne aften.

Feltet blev gradvist barberet ned frem mod næste pause, og til sidst kunne de resterende spillere tage plads ved finalebordet.

Finalebordet

Med en plads ved finalebordet i hus var endnu et mål nået. Nu var der kun få delmål tilbage, og det næste på listen var at komme i pengene – noget der kun lykkedes for under halvdelen af spillerne ved lørdagens finalebord.

Finalebordet bestod lørdag aften af:

Hr. Mai

Lars Broholm

John Sørensen

Jesper Milde Dilling-kjær

Stig Howmann

Oliver Kulavig

Poul Bjerre-Jacobsen

Michael Birk

Karolis Freitagas

Andreas Nielsen

Trøsteboblepræmie

Finalebordet var nu reduceret til det halve, og med blot én spiller fra de eftertragtede præmier opstod snakken om en trøsteboblepræmie – og denne lørdag blev spillerne enige om en løsning på 1.400 kr.

Det blev Michael Birk, som var næste mand ude og måtte tage til takke med trøsteboblepræmien.

Pengene ramt

De sidste fire spillere valgte ikke at indgå nogen form for deal – de ville afgøre det ved bordet. Næste mand ude var Poul Bjerre-Jacobsen, som fik 2.403 kr.

Tredjepladsen gik til John Sørensen, som fik 3.046 kr., mens Stig Howmann måtte se sig slået i heads-up og modtog 4.805 kr.

Last man standing var Hr. Mai, der ud over hæder og ære kunne tage 6.937 kr. med sig – og natten var stadig ung.

Lørdags poker – NLH-turnering med rebuy – Startstack 2.500 – Buyin 400 kr. (320 kr. + 80 kr.)

Totale entries: 53 stk. (24 unikke, 29 rebuys og 22 add-ons)

Præmiepulje: 18.590 kr.

PlaceringNavnPræmie
1Hr. Mai6.936 kr.
2Stig Howmann4.805 kr.
3John Sørensen3.046 kr.
4Poul Bjerre-Jacobsen2.403 kr.
BubbleboyMichael Birk1.400 kr.

Tillykke til vinderne!

Statistik for ugeturneringerne på Casino Odense 2026
NavnAntal cashesSejreTop-3Præmie i alt
Hr. Mai1116.936 kr.
Stig Howmann1014.805 kr.
John Sørensen1013.046 kr.
Poul Bjerre-Jacobsen62630.126 kr.
Michael Birk32211.247 kr.

Der spilles ikke tirsdag i den kommende uge, i stedet afvkles Dansk Poker DM Crazy Pineapple med to startdage og finale lørdag den 2. maj.

Du kan læse mere om Dansk Poker DM Crazy Pineapple her eller tilmeld dig nedenstående link, bemærk det er muligt at købe sig ind direkte på finaledagen:

 Dansk Poker DM Crazy Pineapple – Dag 1A.

 Dansk Poker DM Crazy Pineapple – Dag 1B.

 Dansk Poker DM Crazy Pineapple – Finaledagen.

Billeder venligst udlånt af Casino Odense.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail