Bennie blogger videre efter ankomsten til Estland

Bennie til WSOPC i Tallinn #2: Smagen af østeuropæisk Pepsi Max

Bennie Laursen er hoppet på SAS-flyveren til Tallinn for at spille WSOP Circuit 2026. Der er mange danskere afsted og Bennie har en masse at fortælle fra starten på turen.

God fornøjelse med blog nr. 2 – og skriv gerne i kommentarfeltet på Facebook til Bennie.

—————

Tallinn, 24. juli 2026

Så blev det endelig fredag, og turen skulle have sin begyndelse.

Min ven Thomas, også kaldet “Fagmanden”, og jeg skulle følges ad og bo sammen.

Flyveturen… fuck en lille lorteflyver, som SAS ville forkæle os med. Jeg er ikke glad for at flyve i forvejen, men dette var helt sygt. Til gengæld fik den gamle trænet Fadervor og lidt af hvert.

Velankommet møder vi en klasse-receptionist, som ændrede Hotels.coms plan om, at vi skulle sove i ske i en King-size dobbeltseng, til to enkeltsenge.

Fagmanden skulle have en blunder, og jeg var ude at støvsuge lokalmiljøet for Pepsi Max. Efterfølgende gik turen til kasinoet.

Vi skulle ikke spille det vilde, men ville bare tilmelde os og hygge os med en sideevent €200 bounty-turnering. Deres registreringssystem og cashier var lidt tungt, så jeg missede faktisk de to første levels, men fandt til sidst bord 37, plads 5.

Det første bord og de første villains

Bordet bestod af:

  • Plads 1: Dygtig
  • Plads 2: Dygtig
  • Plads 3: Tight
  • Plads 4: Tight ung kvinde
  • Plads 5: Håbløs
  • Plads 6: Gammelfar (fantastisk fyr)
  • Plads 7: Ung fyr, som spillede sin første live-turnering
  • Sidste mand måtte have nogle bogstaver i sin diagnose, men han var også sjov

Første hånd er i BB, og jeg får K♠️6♠️.

Blinds er 100/300 med 300 i ante. Fire limper, og jeg tænker: “Fuck jer!” og gør det til 1.600.

Alle kalder (jeg vidste ikke, at folk kendte mig ude i Europa).

Floppet kommer Q♠️6♥️5♠️.

Jeg better 5.500, og to spillere kalder.

Turn er en blank, og jeg siger 8.000. De folder.

Ret hurtigt efter får jeg K♥️Q♥️.

Raiser til 800, får én kalder og flopper en konge. Better igen, og han folder.

Frem og tilbage

Næste hånd er øv.

Jeg får A♦️Q♣️ og raiser til 1.200. Blinds er nu 200/500, og jeg får én kalder fra small blind.

Flop A♣️J♦️5♥️.

Han leader og jeg kalder.

Turn er en blank. Han better igen, og jeg kalder.

River er også blank, og af en eller anden grund går den check-check. Han viser A♥️J♠️.

Tilbage i startstack.

Bounty please

Den unge kvinde der spiller lidt tight i seat 4 åbner til 1.200.

Jeg vågner op med K♠️K♣️ og gør det til 3.200.

Underligt nok, så får jeg yderligere to kaldere, inden action kommer tilbage til kvinden, som skubber all-in. Det gør jeg selvfølgelig også, og de sidste to folder.

Hun har 8♥️8♣️ og bliver sendt ud, og jeg får €50 i bounty.

Til pausen har jeg 49.600, og average er cirka 35.000.

Pausetid og strække ben

Fagmanden og jeg får lidt at drikke og snakker nogle hænder igennem, inden vi skal i gang igen.

Første hånd efter pausen har jeg A♦️Q♦️, og plads 1 har 8♦️8♣️.

Kort sagt: Flop Q♠️8♠️3♥️ og vi ender all-in. Jeg er nu nede på 17.000 chips.

Hånden efter får jeg K♦️Q♦️ og ender all-in preflop mod en ny ung spiller ved bordet. Han har 8♠️8♥️ og slår mig ud.

Så snemændene blev min skæbne.

Status på den første dag

Vi kom i gang, det var hyggeligt, og jeg tror ikke, jeg lavede det helt skæve. Jeg er klar til i morgen, hvor vi spiller €355 Mini Main Event kl. 12.

Jeg fik ikke taget så mange billeder, men lover, at det sker i morgen.

Sidste info: Ja, jeg fik dækket en stor del af hullet på et kvarter med en maskine. 😁

Nat nat – og på gensyn.

Bennie

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail