En lang dag i Estland for Bennie slutter med et dybt run

Bennie til WSOPC i Tallinn #3: Helten rammer første finalebord

Bennie Laursen er i Tallinn med sin gode ven Thomas. Det er lørdag og Bennie er ved at blive varm. Måske har han vænnet sig til de estiske Pepsi Max eller også har han udregnet de estiske modstandere. Der er i hvert fald forbedring og succes i lørdagens spil.

God fornøjelse!

————–

Tallinn, lørdag den 25. juli 2026

Efter en god nats søvn stod vi op til morgenmaden, som måske ikke kan være med i programmet “0 stjerner”, men absolut ikke er værd at stå op for.

Kl. 12 gjaldt det €350 Mini Main Event for mig, og fagmanden valgte at spille en satellit.

Stilhedens evighed

Mit bord var ultimativt det mest stille bord, jeg nogensinde har været på.

Ikke én sagde noget før efter 45 minutter. Alle spillere ved mit bord virkede gode og rutinerede. Dog sad der en ukrainsk spiller ved min side, som spillede 5♠️3♠️ i big blind, og en raiser, hvorefter han så kalder.

Floppet hedder K♠️5♥️3♥️, og han kalder i bund, og på riveren er potten ca. 50.000.

Nu vælger så en helt tredje spiller verbalt at gå efter ukraineren, som vælger det fedeste modsvar:

“HVAD??? Jeg vidste slet ikke, vi to var på fælles økonomi.”

Hvorefter bordet sov videre.

Jeg har været ude i nogle jagter, og min stack er dumt reduceret til halv-average.

Får A♦️K♠️ og raiser, og der bliver kaldt. Floppet er lave kort, jeg c-better, og der bliver kaldt.

Turn er igen blank, og jeg giver op, hvorefter skurken sætter mig all-in. Efter jeg folder, viser han trods alt, at han har ramt en streg.

Til sidst sidder jeg med en lille stack og ender all-in med Q♠️T♣️ på et K♥️J♣️4♦️ flop.

Får ingen hjælp, og ukraineren har ramt sit top par.

Finn Larsen og Bennie Laursen i en pause

Reklamepause i Tallinn

Nyt skud, og den bedste måde at forklare det skud på er: “Vi stiller om til reklamer.”

Jeg tænkte, at en ny stil ville være klog, og får et rigtig dejligt bord. God stemning, god blanding af dygtige og ikke så dygtige spillere, men jeg får aldrig fat og bliver rykket, da jeg har 11.000 tilbage, og de blev givet til velgørenhed.

Turbo Mini

Hjem på hotellet og lidt at spise. Efter at have slappet af på værelset er vi tilbage på kasinoet.

Planen er at kl. 16.30 giver både fagmanden og jeg et skud i Mini Main Eventen, og så må vi krydse fingre for mere succes der. Vi får tilmeldt os 1D, som er turbovarianten af Mini Main Eventen med 20 minutter levels fremfor 30 minutter i det tidlige flight.

Mit bord er fantastisk og består af fem lokale, to fra Finland og en tosse fra Roskilde. Spillet minder om en blanding af homegame, Club Tour og et polterabend i Las Vegas.

Could have, would have, should have

I får tre hænder.

Sidder i small blind med 7♠️7♣️. Blind er 300/600/600.

En raiser til 1.500.

En anden re-raiser til 7.200.

Tredje mand kalder.

Jeg folder, da jeg slet ikke kan se, hvad dette ender i.

Sidste mand kalder naturligvis også.

Flop A♠️7♦️7♥️ (jeg lader den lige stå et øjeblik).

De ender all-in alle tre og viser AK, AJ og A5 op.

Hvis den gamle ikke havde været en lille pige, så havde han haft over 160.000.

Tømmermænd i Tallinn part 2

Næste hånd er lidt skør.

Blind 500/1.000/1.000.

Får Q♦️5♥️ i big blind.

Knappen siger 2.500.

Jeg tænker tyv og siger 7.000, som han kalder.

Flop A♦️K♣️5♦️

Jeg har en historie og siger 7.000, og han kalder igen.

Turn er blank, og jeg fortsætter med 7.000, og han kalder.

River 5♣️ (weeeeeee). Jeg skubber de sidste 17.000, og han kalder hurtigere, end Rasmus Paludan kan skabe splid i en bazar i Istanbul.

Nu hører jeg rigtig mange ord, som jeg ikke er i nærheden af at kunne forstå, men hans venner sætter ham på plads verbalt på engelsk og siger, at han snart må lære, at man straffes for at passivt spil.

What goes up, must come down

Nu er jeg ustoppelig og klar til næste udfordring. Ny mand ved bordet med startstack på 40.000, og i sin første hånd angriber han mig. Jeg har esserne mod hans 10´ere, og vi kommer all-in preflop, og selvfølgelig en rød tier på riveren.

Tilbage i virkeligheden og average stack på 57.000. Får drysset mig ned i 17.000 og skubber med Q♣️J♣️. Exit.

Zombiefilm som godnatlæsning

I en tilstand af trance går zombien mod €200 Deepstack-området, og i appen tilmelder jeg mig, selvom jeg reelt ikke gider spille. Jeg får min plads, og seriøst, jeg har aldrig før siddet så tæt. Det får metroen i København mandag morgen til at ligne et wellnessområde.

Jeg sidder dårligt og gider ikke, taber på nogle skøre kald osv. og kommer ned i 15.000 inden pausen.

Pausen varer 15 minutter, og jeg tænker ned til “psykologen” alias maskinen. €20 puttes i, og efter elleve tryk siger psykologen: “Du har brug for 18 super bonus spins.” Og fandme, det hjalp. Jeg havde det ekstremt godt og var klar til at spille poker igen.

Oppe ved bordet annoncerer jeg, at uanset hvad der sker, så er jeg all-in pre i de første tre hænder.

Første hånd: AA.

Anden hånd: QQ.

Tredje hånd: JJ.

Alle hænder kaldes af 1-3 spillere, og jeg går fra 15.000 til 125.000 på under et kvarter.

Jeg indrømmer, at jeg ikke fik lavet nogle notater, men prøver at huske så godt, jeg kan.

Finalebordstid og billede

Får nyt bord, som jeg styrer 100%,.

Reelt kører det rigtig godt, indtil finalebordet er fundet, og vi til sidst flyttes til et finalebordsområde (uhhhh, fint lyder det da).

Dem, som kender mig, ved, at jeg ikke går op i ICM, da jeg hellere ryger ud af en tour, end jeg varmer chips på grund af et prishop, så udgangspunktet er vind eller forsvind.

Første hånd raiser jeg til 85.000 (blinds er 15.000/25.000/25.000), og big blind vælger så at gå all-in. Jeg kigger på A♠️5♠️ og kommer frem til, at jeg sparer de sidste 215.000 til et bedre spot, og han viser da også K♦️K♠️ op.

Næste hånd er der en limper, og jeg har A♥️Q♥️ og skubber. Limperen har dog A♦️A♣️, og festen slutter på en 9. plads.

Kort evaluering

Jeg havde en fest i den sidste tour. Ikke fordi jeg vandt og ramte finalebordet, men fordi stemningen sgu var fed, og vi grinte, og ja, det er derfor, jeg elsker poker.

Søndag er hviledag, og fagmanden spiller dag 2 i minien, så jeg går 10-12 km, sover til middag, skriver bloggen, og hvis jeg spiller, bliver det kl. 18 i €200 Texas, ellers cash. Tiden må vise det.

God dag til alle.

Bennie

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail