Jamie Sheavel har et helt særligt mål, når det kommer til underbukser i WSOP

Familiefaren, cash game-specialisten og underbukseritualet

For de fleste pokerspillere er vejen til et WSOP Main Event-finalebord brolagt med hundredvis af turneringer hvert år. Sådan er det ikke for Jamie Shaevel.

Den amerikanske familiefar spiller stort set aldrig turneringspoker. Faktisk består omkring 99,9 procent af hans pokerliv af cash games, mens den eneste turnering, han år efter år prioriterer, er WSOP Main Event. Nu har den usædvanlige strategi sendt Jamie Shaevel hele vejen til finalebordet i verdens største pokerturnering.

Familielivet passer bedre til cash games

Der er en ganske simpel forklaring på, hvorfor Shaevel holder sig fra turneringerne. Turneringspoker kræver ofte flere dages spil uden garanti for gevinst, mens cash games giver langt større fleksibilitet. Det passer langt bedre til livet som ægtemand og far for Shaevel.

Alligevel har han gjort én undtagelse gennem årene. WSOP Main Event. Den turnering vil han ganske enkelt ikke gå glip af.

Selvom han kun spiller den ene store turnering om året, har han imponeret med en bemærkelsesværdig stabilitet. Årets Main Event-markerer ottende gang, han slutter i pengene, men hans hidtil bedste resultat var en plads som nr. 100 tilbage i 2011. Nu har han endelig brudt den barriere – og gjort det med manér.

Vennerne fra skoletiden følger stadig med

Poker har fyldt en stor del af Shaevels liv siden skoletiden. Her opbyggede han et stort netværk af venner gennem spillet, og mange af dem følger stadig hans pokerrejse tæt. Det samme gør familien, som har været en vigtig del af hans Main Event-eventyr i Las Vegas.

Fra railen har de skabt en festlig stemning og fulgt hver eneste hånd, mens Shaevel har kæmpet sig tættere og tættere på pokerens største præmie. Det har inspireret ham utroligt meget.

En speciel regel om underbukser er blevet en fast tradition

Når man når så langt i WSOP Main Event, begynder overtroen ofte at snige sig ind. For Jamie Shaevel har det betydet, at et ganske særligt stykke tøj har fået en hovedrolle.

Hans underbukser.

De er blevet en fast del af rutinen gennem Main Event, og selvom Shaevel tager det hele med et glimt i øjet, så køber han naturligvis ikke nye ind, når han er løbet tør på Main Event-rejsen. Om underbukserne faktisk har en effekt, må stå hen i det uvisse. Men indtil videre har ritualet i hvert fald ikke gjort ham nogen skade.

Beviset på, at der er mange veje til toppen

I en tid, hvor mange af verdens bedste pokerspillere rejser fra turnering til turnering året rundt, er Jamie Shaevel et bevis på, at der stadig findes andre veje. Han lever ikke af at jagte den næste turneringsscore.

Han prioriterer familien, spiller primært cash games og vender kun tilbage til turneringsbordene én gang om året. Nu er han blot ni spillere fra at skrive sig ind i pokerhistorien med en sejr i WSOP Main Event.

Optakt til WSOP Main event finalebordet

Læs alt om WSOP-finalebordet her

Spillerne:

Lucas Jumalon

Rami Hammoud

Jamie Sheavel

Greg Mueller

Michael Gagliano

Mario Boos

Lauri Saaskilahti

Han Feng

Evagoras Evagorou

    Læs også: Supercomputer forudsiger finalebordet

    Artikelfoto: wsop.com

    Læs også

    Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

    Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail