Daniel Petersen fortsætter med at være brandvarm på DanskeSpil Poker

Daniel Petersen gør det igen: $40.000 i profit på endnu en vild lørdag

Daniel Petersen fortsætter med at imponere på de virtuelle pokerborde. For anden lørdag i træk kan den danske grinder gøre status over en dag med omkring $40.000 i profit – denne gang efter to store resultater på DanskeSpil Poker/GGPoker.

Hvis Daniel Petersen overvejer at gøre lørdag til en fast pokerdag, er der i hvert fald gode argumenter for det.

For anden lørdag i træk har den danske pokerspiller nemlig haft en dag, der har kastet omkring $40.000 i profit af sig.

Det sker efter endnu en imponerende omgang onlinepoker på Danske Spil Poker/GGPoker, hvor Petersen denne gang kunne notere sig en sejr og en andenplads i to af de større turneringer.

Sejr i $3.000 Prime Time

Det bedste resultat kom i $3.000 WSOP HR: Prime Time.

Her stillede 33 spillere til start, og Daniel Petersen viste endnu en gang, at han kan begå sig blandt de bedste, da han spillede sig hele vejen til toppen af feltet.

Danskeren endte som nummer ét og kunne dermed notere sig en præmie på hele $35.746. Du kan se vinderhånden herunder:

Det var dog ikke dagens eneste store resultat.

Andenplads i $5.250 Bounty Hunters Super HR

Samtidig spillede Petersen med i den endnu dyrere $5.250 WSOP HR: Bounty Hunters Super HR.

Her var feltet på 19 entries, og igen var den danske spiller med helt fremme.

Petersen endte på en imponerende andenplads, hvilket udløste yderligere $23.813.

Dermed hentede han alene i de to turneringer præmiepenger for $59.560.

Og det var altså oveni en række andre resultater i løbet af lørdagen, som gjorde, at dagen samlet set endte med omkring $40.000 i profit.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail