Dansk Poker kigger i denne artikel nærmere på Nordic Open 2025 – en livepoker turneringsfestival på Casino Copenhagen den 20-25. maj 2025. Det er en turnering, der har haft en del forskellige navne gennem årene og som startede som en turnering for nordmænd, der ikke måtte spille poker i hjemlandet og via et livstilsmagasin, Vi Menn, fik arrangeret pokerturneringer på Casino Copenhagen.

Artikelfoto: Daniel Strøm til MPT 2025 – den første vinder af Vi Menn i 2017
Mens vi venter på foråret kan vi glæde os over den kommende turneringsserie på Casino Copenhagen. Nordic Open er tilbage og det er en turnering, hvor mottoet er “En pokerfestival, hvor det sociale vejer tungt”. Vi skal nemlig hygge os mens vi spiller poker, er tanken bag denne turnering, da den blev startet. Poker og hygge går ganske godt hånd i hånd og netop derfor er netop denne turneringsserie normalt velbesøgt at en større skare skandinaviske pokerspillere og ikke mindst de norske pokerspillere, der fylder godt op ved en event som denne.
Den danske pokerelite plejer også at deltage i Nordic Open som til de andre store events som MPT og DM. Turneringen har samme strukturformat med bl.a. muligheden for at købe sig ind til en gennemsnit-stack på dag 2 og derfor appellerer den til såvel den professionelle pokerspiller, som til et hav af danske hobbyspillere, der med et lille pokerbudget stadigvæk kan være med og spille om store penge.

Historikken bag Nordic Open
Undrer man sig over, hvorfor der deltog så mange norske pokerspillere i turneringer i Danmark, så har det faktisk været sådan i mange år, at poker har været ulovligt i Norge på grund af strikse spilregler. Mange nordmænd tog derfor til Danmark, hvor reglerne var mere lempelige. De danske kasinoer blev populære samlingspunkter for nordmænd, der ville spille lovligt. Samtidig opstod der en slags pokerkultur med nordmænd, der krydsede grænsen for at spille større turneringer. Nordmændene er vant til at rejse ud for at spille poker, så der var en garanti for at møde norsk modstand lige meget om rejsen går til Bratislava, Tallinn, Barcelona, Prag eller Las Vegas.
Vi Menns pokerturneringer har gennem årene tiltrukket mange skandinaviske pokerspillere og er blevet afholdt i forskellige europæiske byer som London, Tallinn og Barcelona. Første gang Vi Menn afholdte pokerturnering på dansk grund var i 2017. Vi Menn er et livsstilsmagasin, som har rødder i Norge.
Vi Menn Open 2017 hed turneringen det første år og blev afviklet på Casino Copenhagen. Der deltog over 425 spillere og den samlede præmiepulje var på 950.000 kr. Vi Menn Open 2017 havde dansk vinder i form af Daniel Strøm, der i den afgørende heads-up slog den norske pokerlegende Johnny Lodden. Daniel fik 195.000 kr. for førstepladsen.
Det skandinaviske event har siden haft mange forskellige navne, dog har Vi Menn været indover i starten. I 2018 og 2019 hed eventet Nordic Poker Championship. I 2020 og 2021 blev eventet ikke til noget på dansk grund grundet Covid-19 men vendte dog tilbage i 2022. Undervejs blev navnet ændre til Aces og der var også kommet en Guldhånd med. Sidste år i 2024 ændrede man navnet til Nordic Open, som turneringen også hedder i 2025.
Der har været en stabil deltagelse med omkring 400 spillere hvert år siden 2017. Det er blevet til yderligere to danske sejre siden Daniel Strøm vandt i 2017. Johnny Mehl Hansen vinder i 2022 og med sejren får Johnny 435.000 kr. Senest vandt Mads Laursen i 2024 og kunne sikre sig trofæet og en præmiecheck på 475.000 kr.

Artikelfoto: Sidste års vinder af Nordic Open; Mads Laursen til MPT 2025

Artikelfoto: Casino Copenhagen
Interview med den første vinder
Dansk Poker har fanget Daniel Strøm her i weekenden, for at høre ham lidt om hans karriere som pokerspiller og ikke mindst sejren i Vi Menn Open 2017.
”Jeg blev først præsenteret for poker, da jeg var omkring 15 år, af en ven som var omkring et år ældre. Han havde lige fået et debit kort, og vi oprettede os på Full Tilt (dengang blev der ikke tjekket alder) og fik lidt at spille for med en 100% start bonus”, mindes Daniel.
“Jeg husker ikke præcis hvordan det gik, men mon ikke vi tabte det hele?“, funderer Daniel. “Efter det fik jeg spillet lidt løst online, ikke noget voldsomt, indtil jeg flyttede hjemmefra fra Holbæk til København”.
Daniel fortsætter “Et års tid efter havde jeg spillet lidt mere poker mest bare lidt for sjovt. Men så vandt jeg en turnering på PokerStars til omkring 50.000 kr. Jeg kan stadig huske rushet og adrenalinen. Det var midt om natten, omkring ved 3 tiden, og der var ingen at fortælle det til fordi alle sov. Så jeg måtte gå i seng med adrenalinen pumpende og jeg fik måske 1-2 timers søvn”.
Derefter begyndte Daniel at teste livepoker-scenen nogle år efter og begyndte at spille mere og mere på Casino Copenhagen. Han fik droslet lidt ned på onlinedelen, da han havde mistet tålmodigheden der. “Jeg havde fået en masse ny erfaring og selv om jeg aldrig rigtig har arbejdet off-table med min poker, følte jeg at værktøjskassen var blevet godt fyldt op og at jeg var klar til større opgaver”, fortæller Daniel.

Artikelfoto: Daniel Strøm – til MPT 2025
“Jeg havde ikke haft det bedste pokerår i 2017 op til at Vi Menn Open 2017 skulle afvikles. Som tidligere nævnt, var det kun de ugentlige turneringer på Casino Copenhagen, som var min ballast og da det var den første større turnering, som jeg skulle prøver kræfter med, var jeg vel ikke jubeloptimist” mindes Daniel.
Turneringen havde to startdage og indskuddet var 2.200 kr. med mulighed for et enkelt rebuy. Daniel endte med at benytte alle kuglerne i pistolen. “De fire skud viste sig at være godt givet ud, da jeg sidenhen tog turneringen ned og vandt næsten 200.000 kr.“, smiler Daniel.
”Det var jo en megafed oplevelse, især fordi det var heads-up mod Johnny Lodden og jeg kørte ham rundt. Jeg fik lidt ekstra blod på tanden og man fik den der følelse, at det måske ikke kun tidligere havde været held” griner Daniel.
Efter sejren mod Johnny Lodden havde Daniel et godt 2018 med mange gode resultater i de ugentlige turneringer på Casino Copenhagen. Det år fik han endnu et finalebord i Vi Menn Open, men måtte tage til takke med en 7. plads. Daniel mener selv, at han kunne have forbedret den placering, hvis det ikke var for en specifik hånd:
”Jeg husker tydeligt, at jeg sad ok med chips, og kom all-in pre-flop med kongerne og fik et kald af chipleaderen, der sad med A3o. I mine øjne et sindssygt (dårligt) kald, men han ramte sit es og jeg var bust”, mindes Daniel.
Dansk Poker spørger indtil Daniels strategi og han fortæller “Jeg har ikke rigtigt nogle specifikke strategier og gør ikke så meget i, hvad der er “rigtigt” at åbne med. Jeg elsker at “åbne op/raise med mærkelige hænder, hvor man virkelig kan hive chips ind hvis man rammer godt. De hænder, hvor modstanderen tænker “WHAT, hvordan kan du nogensinde spille den hånd, den burde slet ikke være i din range?”. Når de siger det, så ved jeg, at jeg har spillet rigtigt. Det var nok også, hvad Jacob Velling sikkert tænkte med A3o i den ovenstående hånd”, siger Daniel.
Efter 2018 er Daniel blevet gift og har fået børn, så der er ikke helt så meget tid til pokeren på samme måde mere. Han prøver dog at spille de lidt større turneringer, hvis der er mulighed for det som DM, MPT, 4-seasons tours og lignende.
“Jeg har da haft et par forskellige længere runs, senest i MPT 2025, men DM er min kryptonit og jeg har stadig til gode at klare mig videre til dag 2, så det er målet i år!” slutter Daniel af.
Tak til Daniel Strøm for fint interview.
Tilmeldingerne er åbnet
Nordic Open 2025 har et varieret program med buyins fra 750 kr. til 10.850 kr. Det er muligt at kvalificere sig via Danske Spil Poker. Kvallerne er der ikke endelige datoer på endnu.
Man kan allerede tilmelde sig Main Event Dag 1A live-satellit for bare 750 kr. Satellitten spilles på åbningsdagen den 20. maj 2025 kl. 19.00 – der spilles med 30 min levels i satellitten.
Til Main Eventet er der tre startdage (onsdag den 21. maj, torsdag den 22. maj og fredag den 23. maj). De koster 2.850 kr. at spille med i. Der er mulighed for at lave unlimited re-entries indtil slutningen af level 6.
Der spilles ned til gennemsnit stacken er 100.000 og ens stack videreføres til dag 2, som vi kender det fra MPT og DM. Dag 2 spilles lørdag den 24. maj kl. 14.30. På dag 2 rulles strukturen tilbage til level 7, så der bliver godt med deepstack poker om lørdagen.
Det er muligt at købe sig ind på dag 2 for 10.850 kr. Hvis man vil lave et late registration og/eller købe et re-entry, så kan man det på dag 2 de første to levels på dagen. Dette foregår nede i kasinoet.
Nordic Main Event spilles med 40 minutter levels hele vejen. Alle Main Event startdage og dag 2 forventes at afsluttes omkring kl. 01.00.
Udover Main Event vil der være en daglig turbo turnering, hvor buyin er 900 kr. der starter onsdag, torsdag og fredag kl. 20.30 og spilles med 20 minutters levels – denne forventes at afsluttes omkring kl. 03.00.
Slutteligt er der i programmet også planlagt en 2-dages sideevent, som starter samme lørdag kl. 17.00 og koster 1.750 kr. Denne turnering forventes at afsluttes omkring kl. 02.00.
Læs mere om Nordic Open 2025 her. Se alle strukturerne her.

Bliv coachet og få en gratis billet til Nordic Open
Casino Copenhagen har i samarbejde med Dansk Poker oprettet en konkurrence, hvor en heldig vinder kan vinde en helt speciel pokerpakke. Se mere her og søg ved at sende en email til info@casinos.dk
