Så er der allerede nyt fra Peter Banke, som er i Las Vegas og nu har blog nr. 2 klar. Peter bor i Dansk Poker Huset, hvor John “Tøms” Petersen er vært en dag mere inden Karina Tvede tager over.
Den første blog fra Peter Banke kan du læse her.
I blog nr. 2 er Peter landet i Vegas og nærmest på vej på MGM Grand inden bagagen er pakket ud.
God fornøjelse!
————
Las Vegas, onsdag den 24. juni 2026
Jeg følte mig rigtig frisk, da jeg ankom til Vegas.
Faktisk var jeg kun lige kort forbi Dansk Poker Huset for at sætte min bagage og tage et hurtigt bad, inden jeg fik lokket John Tøms med ind på MGM for at spille en PLO8-turnering.
Om flyturen inden pokeren
Flyveturen gik, som den plejer. Den er kedelig, og jeg får ondt nogle ret mærkelige steder i kroppen af at sidde i det flysæde så længe.
Det er første gang, jeg flyver med Lufthansa over Atlanten. De sidste par ture har været med KLM, Air France eller Icelandair.
På deres underholdningssystem plejer jeg at kunne brænde et par timer af med Sudoku, Monopoly eller Trivial Pursuit, men den slags havde Lufthansa ikke. Der var kun film og serier, og det er begrænset, hvor længe jeg gider se det, så turen føltes lidt længere end normalt.
Til gengæld lykkedes det mig at få et par timers søvn om bord, og det gjorde helt klart en forskel senere på dagen.
Da det her er en fokuseret pokertur, har jeg også besluttet mig for at forsøge ikke at spille poker, når jeg er alt for træt. Der skal være mentalt overskud, så jeg har de bedste forudsætninger for at træffe de rigtige beslutninger.
På samme bord som Tøms – what’s the chance?
John og jeg kommer med i turneringen omkring en halv time efter start kl. 18.30, og vi ender endda ved samme bord. Ingen af os får rigtig bygget en stak op i de tidlige levels.
Derudover bliver vi begge noget overraskede over, at turneringen har late registration helt frem til kl. 22.30. Havde jeg lagt mærke til det på forhånd, havde jeg nok været mere i tvivl om, hvorvidt jeg skulle spille netop denne turnering.
Apropos tvivl, så er niveauet ved bordet ikke særlig højt, så der er egentlig ikke så meget at være i tvivl om.
Det bliver hurtigt tydeligt, at der sidder en spiller, som er meget glad for at bluffe. Omtrent hver tredje hånd, han er involveret i, ender med et stort bluff ved showdown. Resten spiller rimelig ABC-agtigt.
Der bliver kaldt utroligt meget, og der bliver spillet mange familiepots. Ingen folder til 3-bets, så der er heller ingen grund til at lave dem i de tidlige levels.
Startstack længe
Min stak ligger lige omkring startstacken hele vejen frem til slutningen af late registration. Jeg holder mig kørende, primært ved at læse modstanderne rigtigt og tage halvdelen af potterne ned med den næst- eller tredjebedste low.
Et eksempel på sådan en hånd:
4-vejs limpet pot til dette flop:
A♥️J♣️9♠️
Jeg sidder på knappen med Q♠️T♠️7♦️2♥️
Fire gange check.
Turn: 3♥️
Nu better small blind 2 BB. Fold, kald og kald fra mig.
River: 4♣️
Small blind better 5 BB. Kald, og jeg kalder også.
Small blind viser A♠️J♠️9♦️4♥️
Den anden spiller mucker, og jeg vinder low med A-2-3-4-7.
Heldig mod Tøms
Jeg har også en enkelt heldig all-in tidligt i turneringen, men den involverer John Tøms, så den tænker jeg, at han selv får lov til at beskrive i sin blog 😅
Efter at late registration er slut, bliver blinds så store, at det begynder at give mening at 3-bette og samle potterne op. Så det begynder jeg på.
Jeg har skiftet bord et par gange og har endnu ikke mødt nogen, der skræmmer mig synderligt. Der sidder en dygtig asiat ved bordet, men han er uheldig flere gange mod dårligere modstandere med svagere hænder. Heldigvis har han derfor en mindre stak end mig, hvilket gør, at jeg kan spille lidt mere aggressivt, end jeg ellers ville have gjort.
Tæt på pengene
Der er penge til de tolv bedste.
Fra vi er 15 spillere tilbage, til vi er nede på tolv, bliver der spillet fire hænder. Så der er ikke meget boblespil over det. Heldigvis.
Vi fortsætter på to borde, indtil vi er otte tilbage, og selv om average-stacken nok ligger omkring 22 BB på det tidspunkt, er det stadig én stor limpefest.
Jeg tager nr. 9 ud, og så har vi finalebord.
Første finalebord i Vegas i første skud
Jeg har faktisk ikke så mange hænder at fortælle om fra den periode. Mest fordi det lykkes mig at spille modstanderne ud af de potter, jeg involverer mig i, så vi sjældent får set en river.
Jeg har dog lige denne hånd mod chipleaderen, da vi er syv tilbage.
Han er en cirka 55-årig amerikaner, som niveaumæssigt ligger lidt over gennemsnittet i turneringen.
Han minraiser fra cutoff, small blind kalder, og jeg kalder også fra big blind med J♥️J♠️T♥️6♠️.
Jeg starter hånden med cirka 26 BB. Cutoff har 50 BB, og small blind har 45 BB.
Floppet kommer T♠️T♣️9♦️
Godkendt flop.
Check, check, og cutoff better 3 BB.
Small blind kalder, og jeg kalder også. Jeg blokerer jo mange af de hænder, jeg kan være nervøs for, at small blind trækker til. Og hvis jeg skulle være oppe mod en bedre 10’er, så skal jeg nok finde ud af det på turn, uden at skulle risikere hele min turnering.
Turn er en 9♠️.
Der er kun et flushtræk ude, og det har jeg.
Small blind checker. Jeg checker.
Cutoff better nu lidt under en halv pot, og small blind folder.
Cut til reklamer
Jeg pauser lige hånden her for at følge op på en af de afsluttende kommentarer i min sidste blog:
“At tvivl ikke nødvendigvis behøver at være noget negativt”.
Da jeg kalder floppet, er jeg i tvivl om, hvorvidt han har en 10’er. Derfor kalder jeg bare. Spillere, der er både klogere og bedre end mig til poker, vil måske argumentere for, at det er bedre at raise for at finde ud af, om han har en 10’er.
Min tvivl gør, at jeg bare kalder.
Til gengæld forsvinder min tvivl fuldstændig med hans bet på turn.
For kombinationen af turnbettet og et live tell gør mig meget sikker på, at han har en 9’er.
Jeg er helt bevidst om, at tvivlen lige så ofte kan lamme mit spil, så jeg ikke får nok value ud af mine gode hænder. Men i dette tilfælde tror jeg faktisk, at min tvivl – og den lidt mere afventende måde at spille hånden på – gør, at jeg maksimerer min gevinst.
Han better en tredjedel pot på river, der var blank.
Han er dygtig nok til at folde en nøgen 9’er til et raise, så hvis jeg raiser, bliver jeg sandsynligvis kun kaldt af noget, der slår mig – medmindre han har været heldig og ramt sit sidekort til et fuldt hus.
Derfor nøjes jeg med at kalde.
Han vender A♠️Q♣️9♥️3♣️
Jeg er godt tilfreds med, hvordan jeg spillede hånden. Ikke mindst fordi den får mig op omkring andenpladsen i chips.
Klokken bliver mange
Vi får taget et par små stakke ud, og så er vi fem tilbage.
På det tidspunkt ligger jeg nummer tre i chips. Klokken er 02 om natten.
Jeg stod op i Danmark kl. 22 amerikansk tid – dagen før. Jeg har godt nok sovet lidt i flyet, men da der bliver foreslået, at vi kigger på en deal, er jeg ikke umiddelbart afvisende.
Der er bare det lille men, at jeg faktisk har rigtig godt styr på bordet, og at der måske er to af modstanderne, som jeg vil betegne som halvsvage. Så det kunne da være rart at få en eller to mere ud, inden vi chopper.
Chipleaderen – en ung amerikaner, som insisterer på at blive kaldt “California Rob” – er i første omgang imod en deal. Sjovt nok er han også en af de svage spillere. Jeg forholder mig tavs.
Der bliver diskuteret lidt frem og tilbage, og pludselig skifter han mening og siger ja til en deal.
Floor spørger, om vi alle er enige. Alle andre end mig siger ja, og floor konstaterer, at vi har en aftale.
Indtil jeg forsigtigt nævner, at jeg faktisk ikke har godkendt noget endnu.
Så falder stemningen lige et par grader.
Der er $6.147 til vinderen og $3.526 til nummer to. I ICM-dealen står jeg til at få $2.830.
Hmm…
Hvad gør man?
Jeg er sindssygt meget i tvivl.
Men jeg er ramt af trætheden og er bange for, at den kommer til at påvirke mit spil. Derfor vælger jeg den fornuftige løsning og siger ja til dealen.
ICMizer???
Lige en sjov bemærkning.
Da floor skal regne en ICM-deal ud, beder de om vores chipcounts. Derefter sætter en af dem sig med et stykke papir og en lommeregner og regner løs.
Har de ikke hørt om apps?
Det tager en krig, før de kommer tilbage med det første oplæg.
Det er enormt dejligt at starte turen med et plus. Så er der lidt at give af.
Jeg tror faktisk, det har ret stor psykologisk betydning for mig. Jeg er jo hobbyspiller og har ikke en kæmpe bankroll at tage af.
5-vejs deal deltagerne
Torsdag den 25. juni 2026
Torsdag starter knap så godt.
Jeg er hjemme i sengen lidt før klokken 03. Jeg falder i søvn med det samme, men vågner igen klokken 7 og kan ikke sove mere.
John og Lars tager ind for at spille lidt pensionistpoker på Horseshoe 😉
Jeg bliver lidt længere i huset, får en svømmetur i poolen, spiser frokost og får sørme også klemt en lille morfar på en times tid ind.
Klokken 13 tager jeg mod Orleans for at spille en Big O-turnering til $600.
Fin start i Big-O
Jeg spiller egentlig rigtig fornuftigt og tager ikke unødige risici.
Feltet er blødt, dog ikke helt så blødt som dagen før, og der bliver 3-bettet en del mere fra start.
Vi starter med 40.000 chips, og jeg ser en masse flops uden rigtig at ramme noget. Jeg er helt nede omkring 18.000, før jeg får scoret et par low-delinger og kommer tilbage omkring 30.000.
Så udspiller denne hånd sig.
Jeg sidder i big blind med A♠️Q♥️T♦️5♠️3♣️
Tre spillere limper, og action kommer til mig.
Hånden kan sagtens raises, men jeg har ikke lyst til at spille en stor pot ude af position mod tre modstandere, som jeg er ret sikker på vil kalde alligevel. Så jeg checker bare.
Floppet kommer 9♠️7♠️6♦️
Fire gange check.
Turn er K♥️
Jeg checker.
En aktiv amerikaner better halv pot.
Den skøre australier potter.
En anden amerikaner, som nærmest har en personlig vendetta mod australieren og længe har forsøgt at fange ham i noget skidt, repotter.
Jeg sidder med nut flush draw, nogle outs til nut-straight og A-3 til low.
Den eneste, som jeg tror kan have A-2, er spilleren bag mig, som endnu ikke har ageret. De to andre ville helt sikkert have raiset deres A-2-hænder preflop, sådan som de har spillet resten af dagen.
Hvis han ikke kommer med, har jeg sandsynligvis outs til mindst halvdelen af en rigtig stor pot.
Jeg ender med at kalde.
Australieren viser 8-5.
Den anden amerikaner har to par og A-4.
Jeg er godt inde.
River er T♠️
Jeg scooper.
Dejligt.
Efter optur kommer nedtur
På min venstre side sidder en ung amerikaner.
Han fortæller, at han arbejder som floormanager på et stort kasino i Texas.
På grund af de mange turneringer i Vegas lige nu er der en del urutinerede dealere, og Jeff – som han hedder – er virkelig god til at hjælpe dem med både potberegninger og fordelingen, når en pot bliver quartered.
På et tidspunkt kommer der et Volt-bud med mad til Jeff.
Han har bestilt rigeligt.
Han fortæller, at det egentlig var til ham og hans makker, men makkeren er røget ud af turneringen og taget hjem. Derfor spørger han, om jeg ikke vil spise med.
Don’t mind if I do.
Flink fyr.
Jeff med ekstra mad
En dygtig spiller og en flink mand
Jeff spiller virkelig god poker.
Jeg har faktisk ikke set ham lave en eneste fejl.
Derfor er det også en kæmpe fejl, jeg selv laver i min exithånd.
Tvivl får ofte mig til at stoppe op og tænke.
Derfor er tvivl også – nogle gange – med til at gøre mine beslutninger bedre.
Når jeg ikke oplever tvivl og bare handler impulsivt, ender det sjældent godt.
Late registration er slut.
Vi er omkring 60 spillere tilbage, og der er penge til 25.
Jeg ligger præcis average.
Jeff har pottet fra UTG.
Alle folder til mig i big blind.
Jeg kigger ned i en rigtig god hånd:
A♣️K♥️4♣️4♦️2♥️
Min taktik indtil nu har været at holde potterne små og minimere risikoen.
Jeg har tidligere slowplayet en god hånd mod Jeff, så jeg tænker, at han har respekt for mine reraises. Måske kan jeg endda få ham til at folde preflop.
Jeg reraiser.
Han tænker mindre end ét sekund, før han skubber all-in.
Det er her, tvivlen burde have hjulpet mig.
Hvis jeg folder her, er jeg kun et enkelt steal eller to fra at være tilbage på average.
Jeg kommer til at få langt bedre spots end det her.
For hvad er det egentlig, han kan skubbe med?
Kun én type hånd.
A-A med mindst én low-kicker.
Mod den type hånd er jeg laaaaangt bagud.
Hele den tankeproces når jeg aldrig.
Jeg skubber bare stakken ind, mens jeg tænker, at jeg jo på et eller andet tidspunkt skal have alle chipsene, hvis jeg vil vinde turneringen 🙂
Jeff vender A♥️A♠️T♥️T♣️2♦️
Samme suit som mig.
Jeg trækker ekstremt tyndt og får ingen hjælp.
Bagklog og ærgerlig
Ude som nummer 59.
Jeg er rigtig ærgerlig over, at jeg ikke fik taget den rigtige beslutning.
Til gengæld gjorde jeg det bagefter.
Jeg var nemlig i tvivl om, hvorvidt jeg skulle hoppe ind i den $250 Fixed Limit PLO8-turnering, der allerede var i gang – og som nok først ville være færdig omkring klokken 03 – eller om jeg skulle finde en anden turnering på et andet kasino.
Jeg valgte at tage en Uber hjem til huset.
Her tog jeg imod Rune, som netop var landet fra Danmark.
Rune og jeg er til gengæld overhovedet ikke i tvivl om, hvad vi skal.
I dag fredag står den nemlig på WSOP’s gigantiske $1.000 Mystery Bounty.
Peter
