EPT Barcelona spiller i dag de sidste turneringer for i år. Det har været et stor succes for danskerne dernede. Hvad med Dansk Pokers blogger?
I går udkom første blog af tre blogs fra EPT Barcelona. Læs med i dag hvor der både var EPT trofæ og større pengepræmier i vente.
God fornøjelse!
————-
Barcelona, august 2026
Jesper Hansen, Martin “Piraten” Nielsen og jeg selv var videre til dag 2 i €1.100 EPT Seniors på festivalens andendag i Barcelona.
Ved ikke med de andre, men personligt var jeg lidt stresset.
Vi var nemlig sent færdige natten før og jeg kom først i seng 02.30. Op kl. 09.30 og spise morgenmad, som lukker på H10 kl. 10.00. Tilbage på værelset 10.10, tage et hurtigt bad og lave en mental plan for dag 2. Pludselig var klokken 10.40 og dag 2 startede allerede kl. 11.00.
Det blev jeg nødt til at brokke mig over i vores fælles danskertråd, hvorefter jeg hurtigt blev drillet af de andre fordi jeg igen var privilegeret.
Jeg synes nu stadigvæk, at det var noget tidlig starttidspunkt for en dag 2, men ja – selvfølgelig skulle jeg være glad for at være videre og i pengene.
Det var i let løb praktisk talt hele vejen til kasinoet den morgen og undervejs panikkede jeg nærmest over tanken, at der kunne være en længere kø. Heldigvis kom jeg hurtigt igennem og fandt mit bord 1½ minut før startfløjtet.
Skidt start men så…
Måske fordi jeg ankom i sidste øjeblik, så fik jeg ikke 100% orienteret mig omkring mine modstanderes stacks inden vi startede. Så da jeg med 162.000 i min stack fik A♣️5♣️ i en af de første hænder på 6.000/12.000/12.000, så åbner jeg uden at tænke mig om til 25.000 fra tidlig position.
En stram fransk spiller, som jeg spillede mod aftenen før, går all-in med 100.000 og jeg kan med det samme se min gigantiske fejl. Hva fanden tænker du på, bander jeg til mig selv, mens uret tikker to timebanks væk. Jeg burde jo kalde her, men orker ikke at miste 100.000 og efterlade mig selv med så lidt og blinds der kommer lige om lidt.
Eneste scenario der kan bruges her kunne være, hvis han skubber KQ suited eller måske et super lavt par. Umiddelbart så måtte jeg bare sluge min fejl og folde fik jeg overbevist mig selv om til sidst – selvom det godt nok var en stor fejl.
Så jeg foldede – han viste heldigvis et es og jeg fik det en smule bedre.
Kort efter får jeg 8ere og skubber all-in. En meget aktiv russisk spiller, som jeg fik taget mange notater på dagen før, kalder med 7erne og jeg holder hjem. Oppe i 280.000.
Kamikaze all-in
Det var en dejlig dobling og nu havde jeg allerede en average stack.
Hånden efter sidder jeg i big blind. Alle folder til samme russer på knappen, som åbner til 25.000. Jeg kigger ned i T♠️9♦️ og går all-in.
Hvorfor går du all-in med så dårlig en hånd tænker du måske? Jamen, det var de notater jeg fik taget i går. Han tænker sig nemlig rigtigt godt om når han har en stor hånd, og spiller hurtigt når han ikke er så stærk. Samtidigt så åbner han ALT for mange hænder, og det kan man hurtigt straffe på denne måde.
Desuden er der også noget mentalt i, at jeg skubber 22 big blinds der. Han vil ofte tænke, at jeg ikke gør det uden en stor hånd, nu jeg lige har doblet hånden inden.
Den normale tanke vil nemlig være, at man ikke risikerer de chips man lige har vundet – uden en kæmpe handske i hvert fald. Det faktum kombineret med hans høje VPIP, og det tell jeg opsnappede i går fik mig til at udnytte det spot.
Skulle jeg have taget fejl, så spiller T9 faktisk ikke super dårlig mod f.eks. AQ/AK eller mindre par som 7ere eller 8ere. Derudover blocker jeg for 9ere eller 10ere.
Anyways, han foldede.
Fuld fart derudaf
Så åbner jeg fra knappen med Q♠️4♣️. Big blind defender. Lille cbet tager ned på kongehøj board. Vigtige spots på det her stadie i en turnering.
Kort tid efter tager jeg en shortstack ud med A♦️Q♣️ mod hans Q♥️J♦️. Oppe i 550.000.
Jeg er varm – kort tid efter tager jeg en spiller ud med A♣️J♦️ – han har A♦️3♥️ og jeg runder 680.000.
Finalebord i sigte
Vi nærmer os et finalebord. Der er tre borde tilbage. Jeg snitter millionen og kan snuse chipleaderne i turneringen, som blandt andet tæller Piraten, der har 1,5 million. Men så sker det der ikke må ske.
Kortene vil ikke som jeg vil.
Det starter med at jeg sætter en shortstack all-in i et blindbattle. Jeg har K♥️J♥️ og han vågner op med A♣️K♠️. Tillykke.
Kort tid efter dobler jeg endnu en shortstack med J♠️J♥️ mod Q♦️Q♠️.
Så får jeg A♣️Q♥️ og taber til T♠️T♣️. Nede i 400.000. Blinds er 12.000/24.000/24.000.
Så bliver jeg rykket til Piratens bord, da mit bord bliver breaket. To borde tilbage.
Interessante nye regler
PokerStars og EPT’erne har i mine øjne altid været skridtet foran og det var i øvrigt tydeligt, at der var kommet en del nye regler på EPT’erne.
Det hele startede med at man lavede PokerStars Live appen for nogle år tilbage, og introducerede tablets på alle borde til dealerne. Så kom samarbejdet med Luxon Pay og derefter introducerede man Landmark satellitterne. De seneste par år har man f.eks. ændret reglerne for hvordan kortene bliver dealet (sliding) og anti-cheating regler.
Derudover har man ændret, så man får timebank kort når man rammer pengene. I år er det så ændret til at man får timebank kort allerede når late-reg er slut – hvilket er perfekt ift. at folk nu ikke kan trække tiden tæt på pengene.
Samtidigt har man sidste år introduceret, at når man rammer finalebordet, så lader man ikke uret tikke videre, men i stedet trækker man manuelt minutter af uret efter hver hånd.
Samtidigt så har man i år introduceret “random table change order”. Det var helt nyt for mig. Det foregår på den måde, at når der f.eks. er 5-6 borde tilbage, så i stedet for at man har fast besluttet hvilke borde der bliver breaket først, så lader man en tilfældig spiller trykke på Tournament Directors tablet/mobil, som har et “spinning wheel”, der har bordnumrene på de borde, der er tilbage i turneringen. Kort tid efter stopper den ud for et bord/tal, der dermed afslører hvilket bord som bliver breaket.
Dermed kan man ikke længere benytte det som en strategi – f.eks. hvis man ved, at man snart bliver breaket, så kan udnytte det til sin fordel.
En anden ting, som jeg faktisk ikke vidste, er at årsagen til, at man i appen, ikke kan se hvem man sidder på bord med på dag 1 flights, er at de ikke ønsker at spillere, specielt i highrollerne, selektivt beslutter at spille en turnering eller ej ud fra om der er borde som er fordelagtige eller ikke er. Det er derved kun på dag 2 og frem, at man kan se og slå spillerne op på sit bord.
Kom nu med de gode kort
På mit nye bord har jeg heldigvis fået plads på modsatte side af Martin “Piraten” Nielsen og turneringens klart største chipleader, hollandske Antoine Vranken, der spiller frisk til.
De kæmper nogle vilde battles og jeg må tage hatten af for Piraten, der ikke har tænkt sig at lade hollænderen køre bordet over. Det koster dog mange chips for Martin, men tiden går og trods jeg nærmest kun kan gå all-in eller folde, så finder jeg tålmodigheden og disciplinen frem.
Spillerne ryger ud én for én og min stack bliver mindre og mindre. Jeg får dog skubbet to gange inden vi rammer finalebordet, så ankommer der med næstmindste stack på omkring 9-10 big blinds.
Her er et billede af finalebordsdeltagerne og deres startstack ved begyndelsen af dag 2:
Martin Nielsen, Igor Pihela, TQ, Sebastian Lichtle, Dara O’kearney, Christoph Sporri, Antoine Vranken, Yousif Mirjan og Timur Sattarov
Raise og fold
Finalebordet går i gang. Jeg føler mig super godt tilpas. En dobling og så er jeg over average. Vi er tre spillere med mindre stacks. Niveauet er ikke super højt – selvom det nok mere handler om gode kort end så meget andet.
Til at starte med går det dog langt fra som planen.
Antoine Vranken, der har tæt på 3 millioner i stacken og et nærmest gigantisk chiplead, har nok ikke tænkt på, at han ikke på samme måde kan raise hver hånd nu vi er 9-handed, som da vi sad 5-handed for et øjeblik tid siden.
Han åbner nemlig fem hænder i træk. Fire af gangene går en modstander all-in – selvfølgelig alle gangene de andre tre shorties. Hver gang folder han – pænt frustrerende for mig, som kigger ned i trash.
Min tur til at gå all-in
Så stiger blinds til 25.000/50.000/50.000.
Han åbner igen. Jeg har endelig en hånd. A♦️9♦️
Til midten med den. Alle folder og action er tilbage på ham. Han tænker og tænker. Til sidst kalder han og vender 9♠️8♠️. Perfekt når jeg at tænke – inden dealeren vender
K♥️8♦️3♦️
Først ser jeg ikke 8eren, men bare at jeg har fået et flushtræk. Da damen falder på turn, så opdager jeg 8eren og kan se, at jeg er bagud. River er 5♠️ og jeg er bust som nr. 9 til €6.720.
Trøstespise
Efter bustouten får jeg sagt pænt tak til alle ved bordet for en god turnering og ønsket Piraten held og lykke (han ender som nr. 5 i øvrigt efter en flot turnering).
Derefter skulle jeg fejre (læs: trøstespise) på Wynwood Café med en Chili tunsandwich:
Ny turnering – ny chance
Efter min frokost hopper jeg i €550 ITM at 180K turneringen, som var den nye turneringsformat, som jeg beskrev i den første blog.
Her ender jeg på bord med legenden Gisle Olsen og en masse fisk.
Det handler jo om at ramme 180.000, så de 30.000 i startstacken skulle bare derudaf.
Jeg er hurtigt i 38.000, da denne hånd opstår. UTG åbner. Jeg kalder i UTG+1 med K♣️2♣️, cutoff kalder, knappen kalder og big blind kalder. 5-vejs til
A♥️T♠️3♣️
Cbet af UTG. Jeg kalder. Cutoff kalder og knappen raiser nu – men ikke super stort, så vi ender alle med at kalde. Turn er
5♣️
Lige det kort jeg ledte efter. Vi checker alle til knappen, der nu better 5.500. UTG folder og jeg kalder som den eneste. River er en smuk dame
Q♣️
Han ligner en der har en monster, men jeg er ikke 100% sikker på, hvad han vil gøre hvis jeg skubber her. Så jeg checker og han går all-in efter en længere boks. Jeg kalder hurtigt og han vender A♣️T♥️.
Fin stack og dinnerbreak
Det kører for mig og jeg runder 90.000 forholdsvis tidligt. Halvvejs til pengene.
Så er det spisepause tid. Vi tager på fiskerestauranten Barnabier, som ligger på den anden side af vejen fra kasinoet. Det er ikke noget super fint sted og lidt turistet, men går absolut an og vi ender otte mand til middag, hvor vi efter lidt forretter deler en ægte spansk paella:
To fine bluffs
Tilbage i turneringen propmæt begiver jeg mig ud i kampen om at ramme de 180.000 chips.
Islandske Daniel Pålsson er ankommet til vores bord inden pausen og jeg kender ham fra turneringerne hjemme i Danmark og ved, at han er en dygtig spiller, som også har spillet Tritons.
Vi ender i en hånd mod hinanden, hvor jeg misser straight og flushtræk med K♥️T♥️ på Q♥️J♣️2♥️4♠️7♦️ board, hvor han på river, trods jeg har bettet alle streets, finder et flot kald frem med A♥️2♣️.
Imponerende – specielt da jeg better 10.000 på river, som er tæt på 75% pot.
Jeg holder stacken ved live tre levels mere og har 64.000 at lege med, da vi kommer tilbage fra næste pause. Her har en ny italiensk spiller sat sig lige til venstre for mig. I den allerførste hånd efter pausen folder alle til mig i small blind. Jeg kalder med K♥️9♠️ på 500/1.000/1.000.
Han raiser til 3.500 og jeg kalder, da det jo kan være hvad som helst.
Flop kommer 6♥️4♥️2♣️
Han better nu 3.000 og jeg skal ingen vegne med to overkort og et bagdørs farvetræk. Desuden kan min konge-høj være god. Turn kommer
A♦️
Her får jeg nok overtænkt det hele lidt – set i bagspejlet.
Min første tanke var at check-raise, men jeg kunne også leade tænker jeg. Gør jeg det så folder han sandsynligvis størstedelen af sine hænder som har mig slået. Det vil kun være hvis han har ramt esset og i få andre situationer, at han kan blive hængende. Så jeg better 8.000.
Nu går han i den dybeste boks. Han ligner en som virkelig vil folde, men til sidst kalder han.
River kommer 7♥️
Hans kald bekymrer mig en del, men nu kommer der et kort som virkelig rammer mit leads range.
Det er mig der har en flush nu og med hjerter konge i min hånd, så vil det spil give god mening. Det kunne også have været at jeg ramte to par her eller måske en sjælden gang en straight.
Mulighederne er mange og jeg er nærmest sikker på, at han, fordi han tænkte så lang tid på turn, vil folde de fleste esser mod mig her – med mindre han har to par eller et rigtigt godt es, som f.eks. AJ, AQ eller AK.
Jeg går derfor all-in med 39.500 ud i cirka 31.000.
Det er et ret vildt skub og selvfølgelig ekstremt polariseret. Enten har jeg en monster eller også har jeg luft. Han tænker og tænker og tænker. Den dybeste boks længe.
Til sidst kalder han med A♣️Q♣️ og han har mig lige akkurat dækket, så jeg er bust.
En ny dag truer
På vej hjem til hotellet tænkte jeg over mit bluff.
Når man ryger ud af en turnering, så er det aldrig sjovt og det gør ondt. Måske mere når man har haft en større stack og en god chance for at komme langt.
Først var jeg lidt skuffet over det, men desto tættere jeg kom på hotellet desto bedre havde jeg det. Ja, det var måske et punt. Men hvor intet vover intet vinder – som man siger.
I en normal turnering havde jeg nok bare check-foldet turn. Men i en landmark-turnering, så er det bare en anden strategi der skal til.
Da jeg trådte ind i elevatoren på hotellet var jeg sådan set blevet enig med mig selvom om, at det var et okay bluff. Men så stiller min samvittighed lige et sidste spørgsmål. “Havde jeg lavet det bluff, hvis jeg ikke havde vundet de penge i seniors turneringen?”.
Thomas
