Dansk Poker følger op på mandagens onlinespil

Brendholdt fortsætter og flere danske topresultater online

Dansk Poker skrev i går om Andreas Brendholdt der nuppede en sejr på PokerStars i Sunday Kickoff. I dag var MPT 2026 vinderen igen på spil og med endnu en sejr så viser han, at han er pt. er en af Danmarks bedste turneringsspillere.

Man kan være varm en dag eller en uge måske. Nogle gange en hel måned. Det er dog sjældent man er varm et helt år. Med mindre man hedder Andreas Brendholdt selvfølgelig.

Reklame, Morsø Maling

Søndagsresultaterne bliver præsenteret i samarbejde med Morsø Maling (levering i hele landet).

Andreas har såvel online som live domineret med flotte resultater og mandag var endnu en af de dage. Bevares, det var blot en mindre sejr på PokerStars til et par tusinde dollars, men at den professionelle pokerspiller fra Odense kan spille poker er der vist ingen der tvivler.

Vi starter derfor på PokerStars i dag.

Inden vi finder de danske resultater frem, så kan vi lige fortælle om den store $5 millioner Sunday Million Anniversary, hvor finalen spilles midt under DM, søndag den 6. september kl. 21.05. Så er du blandt de sidste 2-3 borde ved DM, så får du svært ved at spille finalen, der spilles som en phase-turnering.

Der er mange phase 1 muligheder til $109 tre gange om dagen helt frem til finalen. De spilles kl. 17.30, 20.30 og 23.30. På dag 1 turneringerne spilles ned til 3% af feltet, hvorefter der “bagges” til dag 2. Man kan spille lige så mange dag 1 som man ønsker.

Det er 20 års jubilæum for Sunday Million, så en flot milepæl for den vel nok mest kendte onlineturnering i verden, hvor præmierne bliver vanvittigt store for en $109 turnering.

PokerStars – mandag den 13. juli 2026

Vi starter lige hurtigt med opfølgningen på 2-dags turneringen $11 Sunday Storm med $60.000 garanteret. Her heppede vi på PotteLotte, der lå blandt de nederste i chipcounten blandt de overlevende fra dag 1. Det lykkedes dog flot danskeren at spille sig op tæt på finalebordet. Slutresultatet blev en 12. plads og samlet $218.

Økonomisk gik det meget bedre for Andreas “andypr0” Brendholdt i $109 Eliminator High Roller PKO med $10.000 garanteret. Her blev det til endnu en sejr til andypr0, der samlet vandt $3.309. Tillykke.

Mandag var sidste dag i Jet Set Season på PokerStars. En af de sidste turneringer i den serie var Episode 29: $11 NLH Monday Mystery med $40.000 garanteret. Her blev lemonfree123 nr. 6 og vandt samlet $1.278. Ikke dårligt for en $11-turnering.

Danske Spil Poker – mandag

På DSP spilles stadigvæk $80 millioner serien Bounty Hunters serien, der kører frem til den 27. juli 2026.

I går var der en dansk vinder i VarmDiskoGed, der i $54 Bounty Hunters Fifty Stack med $45.000 garanteret nupper sejren og samlet $7.733. Stort tillykke.

Der var en dansk 4. plads til Broooook, der i $200 Daily 7-Max Special med $12.500 garanteret vandt $1.475.

Nikolaj “Mr Side Event” Liljengren, der ofte filmer sine vigtige hænder til hans Instagram-feed, blev nr. 8 i $150 Bounty Hunters Special med $25.000 garanteret. Præmien endte på $824.

Der var 10.510 entries i $15 Mini Monday Monster Stack Bounty Edition med $100.000 garanteret. Her endte Jack-is-back som nr. 10 til samlet $1.061.

Daniel “Guffeligufferen” Bang-Ortmann blev nr. 4 til samlet $647 efter en turnering uden bounties. Det var i $150 Omaholic Bounty Big Bounties med $20.000 garanteret. Så lidt den forkerte turnering ikke at vinde en eneste.

Vi slutter af med en sen hyphest (kært navn for hyper turbo-turnering). I $55 Hyper 5-Max med $30.000 garanteret blev AGA900 nr. 5 til samlet $1.409.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail