De danske håb lever stadig med 16 spillere tilbage i feltet

Danskerne klar til afgørelsen i The Festival Main Event

Martin “Franke” von Zweigbergk er manden bag The Festival og en af de største ildsjæle i europæisk poker. De seneste år har han været med til at flytte grænserne for, hvad en pokerfestival kan være, med et øget fokus på mixed games og andre varianter end de traditionelle Hold’em-turneringer. Samtidig fortsætter festivalen med at vokse, og der kommer løbende nye stop på programmet.

På Portomaso Casino har Franke åbnet hver eneste turnering med en kort velkomsttale, hvor han har sat ord på tankerne bag festivalen:

“Som mange af jer allerede har fundet ud af, handler The Festival om mere end bare poker. Det er et sted, hvor gamle venner mødes igen, nye venskaber opstår, og folk, der egentlig kom for at spille poker, på en eller anden måde ender med at bruge halvdelen af natten på at snakke, grine, drikke kaffe, gå ture i Malta eller fortælle historier om bad beats (som vi jo alle elsker, ikke? Ikke?).

Det er de velkendte ansigter, du leder efter, når du ankommer. De tilfældige samtaler, der udvikler sig til venskaber. Det ‘Vi ses til næste Festival!’, som du siger på den sidste dag.

For pokeren er kun en del af det. Resten sker rundt om bordene.”

Martin “Franke” von Zweigbergk

The Festival – Main Event

De to sidste flights blev afviklet, og dermed fik vi yderligere fem danskere videre til dag 2. Det betyder, at 16 danskere er klar, når turneringen genoptages ved frokosttid lørdag. Her spilles der ned til de sidste 16 spillere, som vender tilbage søndag til den afgørende dag 3.

I det næstsidste flight blev der registreret 256 entries, og 32 spillere avancerede. Bedste dansker blev John Sørensen, som pakkede 265.000 chips. Herefter fulgte Farhad Mohamad med 243.000, Dino Ujkabovic med 158.000 og Andreas Zininos med 153.000 chips.

Den jyske kvartet fik selskab af Nikolai Alnor, som var den eneste dansker, der klarede skærene i det sidste flight. Han kunne tage 279.000 chips med videre til dag 2.

Turneringen fik samtidig en ny chipleader i svenske Mehdi Yazdanpanah, som sluttede dagen med imponerende 1.340.000 chips.

I alt gik 104 spillere videre fra det 804 entries store felt, og de kæmper nu om en samlet præmiepulje på €381.900.

Nikolai Alnor

Andreas Thinh Mai fører an blandt de sidste 16 danskere

Andreas Thinh Mai

#SpillerChips
1Andreas Thinh Mai1.250.000
2Sebastian Lund Mortensen678.000
3Phi Vu Nguyen565.000
4Danni Floe Sivebæk Kristensen496.000
5Lars Michael Vestergaard475.000
6Ali Fadavi Houssieni445.000
7Ovidiu-Ionut Lacureanu392.000
8Samoon Quame357.000
9Oliver Kim Hansen328.000
10Nikolai Alnor279.000
11John Sørensen265.000
12Farhad Mohamad243.000
13Dino Ujkanovic158.000
14Andreas Zinonos154.000
15Søren Amirir Rasmussen130.000
16Hanna Heinlo121.000

Hanna Heinlo

Du kan se finalefeltets chipcounts her og deres seatings her.

The Festival – The Queens

34 Queens deltog i festivalens Ladies Event, og her leverede Lea Bolander Krengel det bedste danske resultat med en flot fjerdeplads til €300.

Lea Bolander Krengel

Sejren gik til svenske Christel Louise Sofie Natri, som efter en stærk indsats kunne lade sig hylde som vinder og samtidig sikre sig førstepræmien på €1.500..

The Festival – Mystery Bounty

Ingen danskere klarede skærene til søndagens finale, så indtil videre er Rune Jeppesen den eneste dansker videre i turneringen. Rune har i øvrigt fødselsdag i dag – tillykke!

Lørdag begynder programmet ved frokosttid med en €25-satellit, inden den sidste flight i Mystery Bounty skydes i gang kl. 17.00.

Rune Jeppesen har desuden kvalificeret sig til en af festivalens Cash Challenge-finaler, hvor han søndag har 12,5 % chance for at vinde en pakke til The Festival i Tallinn senere på året.

Rune Jeppesen

The Festival – Big O

PLO High/Low var på programmet fredag aften, og det endte med en flot andenplads til Jonas Schultz Larsen.

I det 104 spillere store felt kæmpede han sig hele vejen til heads-up, hvor han måtte se sig slået af belgiske Achraf El Mouhktari. Jonas fik €2.177 for indsatsen, mens sejren og førstepræmien på €2.560 gik til El Mouhktari.

Jonas Schultz Larsen ved jubilæumsturneringen for sine 25 år på Casino Odense

Billederne er venligst udlånt af The Festival

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail