Femvejs ICM-deal på Casino Munkebjerg søndag aften

De sidste fem fandt regnemaskinen frem

På Casino Munkebjerg blev der søndag aften spillet endnu en omgang 30K Deep Stack, og med superligasæsonen vel overstået var der igen god søgning mod pokerkælderen. Det udløste et ekstra bord på casinoet med den flotte udsigt over Vejle Fjord.

I alt stillede 46 spillere til start fordelt på fem borde, og der var fart over feltet fra første hånd. Re-entry-knappen blev trykket flittigt med 52 re-entries, mens 35 spillere benyttede sig af muligheden for et add-on ved pausen. Det sendte præmiepuljen op på respektable 60.515 kr., som skulle fordeles mellem de ni bedste spillere.

Søndagens felt

Søndagens felt

Kongernes fald

Kongerne holdt ikke for Andreas Zinonos, som fik alle chips til midten mod esserne hos Karim Barka. Andreas kunne ikke forbedre sig, og dermed var turneringslivet slut.

AA vs. KK

Finalebord

Da klokken rundede 23.15, var feltet reduceret til ti spillere, og dermed var finalebordet en realitet. Kun én eliminering skilte nu spillerne fra pengene, og denne søndag blev der ikke uddelt nogen trøsteboblepræmie. Dansk Poker har derfor heller ikke navnet på aftenens bubbleboy.

Søndagens finalebord

Afgørelsen

Da boblen var sprunget, blev Saulius Vecky den første spiller i pengene på niendepladsen til 2.100 kr., mens Peter Borring fulgte efter på ottendepladsen til 2.400 kr. Kort efter stoppede turneringen for Thomas Hinze, som kunne notere sig for 2.700 kr. på syvendepladsen.

Som den sidste spiller før ICM-dealen måtte Ib Poulsen forlade turneringen. Hans korte stack kom til midten mod Ken Egeland, som ramte en flush på riveren og sendte Ib ud på sjettepladsen til 3.300 kr. Herefter var scenen sat for den efterfølgende 5-vejs ICM-deal.

KQ vs. Q6

ICM-deal

Dermed var de sidste fem spillere tilbage, og da stacks samtidig var forholdsvis jævnt fordelt, valgte de at indgå en ICM-deal.

Aftalen betød, at Lars Jensen sluttede på femtepladsen til 7.830 kr., Freddy Madsen blev nummer fire til 8.190 kr., Ken Egeland nummer tre til 8.740 kr. og Karim Barka nummer to til 11.010 kr.

Den officielle sejr gik til Rune Risom, som havde flest chips på tidspunktet for aftalen. Dermed kunne han lade sig hylde som vinder af søndagens 30K Deep Stack og samtidig sikre sig 14.240 kr. i præmiepenge.

Rune Risom

Søndags poker – 31. maj 2026 – NLH Deepstack – Startstack 30.000 – Buyin 590 kr. (500 kr. + 90 kr.)

Totale entries: 98 stk. (46 unikke, 52 re-entries og 35 add-ons)

Præmiepulje: 60.515kr.

PlaceringNavnPræmie
1Rune Risom14.240 kr. (ICM-deal)
2Karim Barka11.010 kr. (ICM-deal)
3Ken Egeland8.740 kr. (ICM-deal)
4Freddy Madsen8.190 kr. (ICM-deal)
5Lars Jensen7.830 kr. (ICM-deal)
6Ib Poulsen3.300 kr.
7Thomas Hinze2.700 kr.
8Peter Borring2.400 kr.
9Saulius Vecky2.100 kr.

Tillykke til vinderne.

Statistik for ugeturneringerne på Casino Munkebjerg 2026
Samlet placeringNavnCashesSejreTop-3Præmie i alt
47Rune Risom11114.240 kr.
42Karim Barka30119.610 kr.
44Ken Egeland20215.790 kr.
7Freddy Madsen111456.986 kr.
5Lars Jensen63563.380 kr.
60Ib Poulsen3009.500 kr.
8Thomas Hinze Eegholm62238.200 kr.
54Peter Borring20117.400 kr.
72Saulis Veckys2005.100 kr.

Næste pokerturnering på Munken

Næste gang der spilles turneringspoker på Casino Munkebjerg er i morgen tirsdag den 2. juni kl. 18.30, hvor der spilles normal ugeturnering. Se mere her.

De næste tre uger i træk spilles der poker tre gange ugentligt som sædvanligt (tirsdag, torsdag og søndag) frem mod 1.500 kr. Mystery Bounty turneringsserien den 18-21. juni 2026. Her er der 70 pladser pr. dag og der er allerede røget lidt over en tredjedel. Sikre dig din plads her.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail