Dansk Poker Tour 2026 på Casino Marienlyst er nået til dag 2, og efter to startdage er der lagt op til en spændende lørdag.
Hele 245 entries blev det til i DPT NLH Main Event, og 37 spillere har sikret sig en plads på dag 2. Jonas Hansen sluttede dag 1B som den store chipleader med 397.000 chips.
Der var igen godt gang i den på Casino Marienlyst, da dag 1B af Dansk Poker Tour Main Event blev spillet fredag.
I alt 74 unikke spillere fandt vej til filten, mens der blev foretaget yderligere 51 re-entries. Det gav dermed 125 entries på dag 1B.
Sammen med gårsdagens 120 entries lander Main Eventet dermed på 245 entries i alt.

Jonas Hansen tæt på rekordstacken
Efter en lang dag var det Jonas Hansen, der kunne pakke flest chips sammen. Jonas sluttede med imponerende 397.000, hvilket næsten var nok til at overtage den samlede chiplead.
Den tilhører fortsat Martin Ox, som i går sluttede dag 1A med hele 412.000 chips.
Dermed er Jonas Hansen blot 15.000 chips fra Ox, når de 37 tilbageværende spillere vender tilbage til Casino Marienlyst lørdag.

Dag 1B chipleader: Jonas Hansen
19 videre fra dag 1B
Dag 1B sendte 19 spillere videre til dag 2, mens 18 spillere overlevede gårsdagens dag 1A.
Det betyder, at 37 spillere vender tilbage lørdag, hvor spillet fortsætter med blinds på:
2.000 / 4.000 / 4.000
Der er dermed stadig masser af spil tilbage, inden årets DPT Main Event skal finde sin vinder.
Endnu en dramatisk bubble
Boblen blev også fredag en dramatisk affære.
Oliver Hagemann skubbede sine chips til midten med A8, og han fik et kald fra Michael Dam, der sad med TT.
Det så dermed ud til, at Hagemann var på vej mod eliminering og Dam mod at sikre sig en plads på dag 2. Men et es på boardet ændrede det hele.
Hagemann ramte sit es, mens Dam måtte forlade turneringen som bubbleboy.
Dermed blev der endnu en gang fundet en bubble gennem et vaskeægte badbeat, og de resterende spillere kunne pakke chips sammen og sikre sig deres plads på dag 2.

Dagens uheldige bubbleboy: Michael Dam
102.840 kroner til vinderen
Præmiepengene er nu klar, og der er noget at spille om, når de 37 spillere vender tilbage lørdag.
Et minimumscash er 4.000 kr., mens den kommende DPT-mester kan se frem til hele 102.840 kr.

DPT Marienlyst 2026 – DPT NLH Main Event dag 1B – Startstack 20.000 – Buyin 2.000 kr.
Dato: 2. oktober 2026
Entries: 125 stk. (74 unikke og 51 re-entries)
Spillere videre til dag 2: 19 stk.
Færdigsspillet: Cirka kl. 01.40
| Placering | Navn | Chipcount |
|---|---|---|
| 1 | Jonas Hansen | 397.000 |
| 2 | Hans Wikander | 232.000 |
| 3 | Thomas Quaade | 185.000 |
| 4 | Peter Sørensen | 147.000 |
| 5 | Nikolai Tofte | 139.000 |
| 6 | Dennis Meyer | 136.000 |
| 7 | Alexander S. Lund-Larsen | 131.500 |
| 8 | Ovidiu Leucutia | 122.500 |
| 9 | Oliver Hagemann | 120.000 |
| 10 | Frederik Krebs Jensen | 115.500 |
| 11 | Ken Graversen | 110.500 |
| 12 | David Rosé | 110.000 |
| 13 | Morten Mathiesen | 103.500 |
| 14 | Nicolai Wiese | 102.000 |
| 15 | Jordancho Kocevski | 95.500 |
| 16 | Julian Andersen | 91.000 |
| 17 | Kaboush O. | 82.500 |
| 18 | Martin Andersen | 40.500 |
| 19 | Thomas Holm | 40.000 |



