Michael Falcon opnåede en femteplads ved €888 Main Event ved 888poker LIVE Barcelona

Michael Falcon tog femteplads i Barcelona – Jaksland også i pengene

Det blev ikke til en dansk sejr i €888 Main Event ved 888poker LIVE Barcelona, men Michael Falcon leverede alligevel et stærkt run hele vejen til finalebordet, hvor han sluttede på en flot femteplads til €11.600.

Falcon havde ellers sat sig tungt på turneringen allerede fra Dag 1b, hvor han sluttede som suveræn chipleader med hele 548.000 chips. Danskeren holdt sig helt fremme gennem hele turneringen og startede også finalebordet som nummer tre i chips. 

Ved finalebordet så det længe lovende ud for den danske profil, men den afgørende hånd kom fem-handed mod senere vinder Alvaro Murciano.

Efter et aggressivt preflop-forløb ramte Falcon top par og flushdraw på floppet med AC QH på et AH TH 3H board

men Murciano havde floppet et set i treere. Alle pengene kom til midten på turn, og riveren ændrede ikke noget, hvilket sendte Falcon ud på femtepladsen. 

Peter Jaksland kom også i pengene

Det var dog ikke kun Falcon, der sørgede for dansk succes i Barcelona.

Dansk Pokers egen Peter Jaksland leverede også en solid præstation og kom i pengene efter allerede at have markeret sig på Dag 1a, hvor han sluttede som nummer fire i chipcounten med 219.000 chips. 

Dermed blev det samlet set en stærk dansk indsats ved årets 888poker LIVE-stop i Barcelona, hvor flere danskere viste sig flot frem i et felt på 350 entries. 

Turneringen blev til sidst vundet af spanieren Alvaro Murciano, som tog førstepræmien på €50.000 efter heads-up-sejr over landsmanden German Zafra. 

PlaceringNavnLandPræmie
1Alvaro Murciano🇪🇸€50.000
2German Zafra🇪🇸€30.000
3Jesus Ramos🇪🇸€20.000
4Pol Silva🇪🇸€14.500
5Michael Falcon🇩🇰€11.600
6Florens Feenstra🇳🇱€9.880
7Ryan Dansie🇬🇧€8.400
8Mateo Flament🇪🇸€7.100
9Jordi Conejos🇪🇸€6.100

Artikelfoto: Somuchpoker.com

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail