Dansk Poker har fundet danske onlineresultater fra søndagens spil

Online søndag: Daniel Petersen tilbage med en $48.297 stor sejr

Det var en rolig onlinesøndag i går. Måske pga. VM-finalen i fodbold eller sommerferie. PokerStars og 888poker havde sat programmet væsentligt ned – måske fordi de forventede lave deltagerantal pga. fodboldfinalen. På Danske Spil Poker var der dog fuldt program.

Reelt set har det været en rolig sommerferie onlinegrind de sidste par søndage i sommerferien. Resultaterne for danskerne har nu været ganske gode trods alt.

Reklame, Morsø Maling

Søndagsresultaterne bliver præsenteret i samarbejde med Morsø Maling (levering i hele landet).

PokerStars lader op til den store $5 millioner garanteret Sunday Million 20 års-jubilæum og har startet sine $109 Phase-turneringer. Udover det, så ligner det lidt at PokerStars-klienten er på sommerferie.

888poker er ikke meget bedre. Her kan man ikke engang finde den store $109 Mystery Bounty Main Event i klienten. Vi spottede i går aftes, at turneringen var blevet ændret til en $25.000 garanteret i stedet for den normale $100.000 garanteret. Men hvor den er i klienten, og om der er nogle danskere der gjorde det godt, kan vi altså ikke se desværre. Faktisk var der ingen nævneværdige danske resultater på sitet overhovedet. Mærkeligt!

Så er det godt vi stadigvæk har Danske Spil Poker der ikke er på sommerferie. De kører derudaf som sædvanligt, hvorfor vi starter der i dag.

Danske Spil Poker – søndag

Hver aften spilles der satellitter til DM på Danske Spil Poker. De koster €11 og kan skaffe dig plads i den store søndagsfinale, som koster €109. Disse køres helt frem til den 30. august, så du har fem uger endnu til at kvalle dig.

Hver søndag, som i går, spilles der kl. 20.00 en kvalifikationsfinale, hvor der garanteres ti pladser á 4.500 kr.

I går, søndag den 19. juli 2026, var der hele 210 entries og 34 DM-tickets. Flot.

Den store $5,40 Bounty Hunters Warm-up med $1 million garanteret spiller “Final Stage” (finalen) i aften kl. 20.30. Der er stadigvæk mulighed for at kvalle sig, se på billedet nedenfor til venstre med blåt skrift for tiderne for de sidste “Stage 1” phase-turneringer.

Der er pt. 12.942 spillere med på dag 2 og der spilles om store penge. Vi krydser for gode danske resultater.

Der har været sommerferie hos en af Danmarks største onlineprofiler, Daniel Petersen. Han var nu tilbage i går med livestreamet på Twitch/Youtube og sikke et comeback.

I $5.250 Bounty Hunters Super Highroller med $75.000 garanteret tog han sejren for 19 andre og vandt samlet $48.297. Stort tillykke.

Se/gense streamet her:

I søndagsflagskibet $54 Bounty Hunters Sunday Main Event med $750.000 garanteret var der 16.600 entries. Smeden71 blev en flot nr. 19 og vandt samlet $2.468.

Der var en 6. plads og samlet $2.435 til SilkRoadRiver i $77 Lucky Sevens Turbo Bounty Edition med $75.000 garanteret.

I 4-kort varianten $88 Omaholic Super Stack med $15.000 garanteret blev Densorteperle nr. 2 og vandt $2.568.

Mere PLO. I den store $55 The Weekender Omaholic Bounty med $100.000 garanteret blev Hapsersnaps nr. 10 og vandt samlet $1.674.

I en af de dyrere turbo buyins: $525 Sunday Heater HR Bounty Turbo med $60.000 garanteret blev dkking6 nr. 8 og vandt samlet $1.948.

DenHurtige havde sidste udvej succes i $215 Sunday Last Call Bounty Hyper med $25.000 garanteret. Her blev det lynhurtigt til en 7. plads og samlet $1.471.

10.111 entries i $10,80 Bounty Hunters Sunday Special med $100.000 garanteret. Her var der én dansker på 11. pladsen. Det var VB12345, der vandt $715 i alt.

Vi slutter af med endnu en flot placering blandt et kæmpe felt. I $8,88 Sunday Bounty Warm-Up med $75.000 garanteret blev Bobs62 nr. 12 ud af 10.533 entries. Præmien endte på samlet $484.

PokerStars – søndag

Som nævnt var det en rolig søndag på PokerStars.

I $11 Sunday Storm med $50.000 garanteret var der 5.511 entries og der er 39 spillere tilbage til dag 2, som starter i aften kl. 20.00.

Her har vi danske marcoharde på en 15. plads. Kom så Danmark.

Det blev til en flot 2. plads til chrilstar i $109 Sunday Wrap-Up 8-max Hyper Turbo med $8.000 garanteret. Præmien endte på $1.596.

I $109 Sunday Fenomeno med $20.000 garanteret var det igen chrilstar der var på spil. Danskeren blev nr. 5 til $1.231.

DONT_STEAL med et moralske nick blev nr. 5, dog uden bounties, i $11 Mini Sunday Cooldown Turbo Mystery Bounty med $25.000 garanteret. Præmien endte derfor på $429.

Danskeren med tallene: 120584, blev nr. 4 til samlet $671 i $55 Bounty Builder med $10.000 garanteret.

BrunoGanz blev nr. 6 til samlet $255 i $22 Bounty Builder med $10.000 garanteret.

Vi slutter af med Scand1n4vi4N, der i $55 Power Path Step 4 finalen blev nr. 1 og vandt et $2.500 Silver Pass. Perfekt her op til EPT Barcelona om en måneds tid. Tillykke.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail