Det var tæt på, at den røde lampe kunne tændes til torsdagens turnering på Casino Munkebjerg i Vejle. Foråret viste sig fra den kølige side, og det trak spillerne indenfor – og ned i pokerkælderen.
Feltet var igen tæt på at være udsolgt med 39 unikke spillere, og som altid i ugeturneringerne blev der ikke holdt igen i rebuyperioden. Chipsene fløj til midten, og med 42 re-entries og 33 add-ons voksede præmiepuljen til 51.870 kr.

Tæt på udsolgt torsdagsturnering
Udvalgte hænder
Hans Bodilsen floppede gin mod Iulian Catalin Burtan, som havde ramt to par og endte med at vinde hånden med en flush i en all-in pot, sur hånd for Hans.

AA vs. K8
Walid Ibrahim Lala samlede en fin pot op med “Kongen med øksen” mod Finn Borring, hvor de endte all-in preflop i rebuyperioden.

K7 vs. AJ
Andreas Zinono vandt et klassisk flip ved at ramme på river mod Walid Ibrahim Lala.

AK vs. JJ
Martin Almind Frederiksen havde den bedste starthånd mod Daniel Leon Boc og vandt – han ramte endda en dame på turn, som betød, at Daniel var drawing dead.

AQ vs. AJ
Knægtene holdt hjem for Walid Ibrahim Lala i en all-in mod Jonas, som postflop havde masser af outs, men blev ramt af “too many outs-syndromet

JJ vs. AT
Domination-nation – ingen hjælpende femmer for Martin Almind Frederiksen mod Walid Ibrahim Lala i en stor all-in pot.

K5 vs. KJ
To borde tilbage
Feltet var nu reduceret til de sidste tyve spillere, som blev samlet på to borde. Den første halvdel klarede – med én enkelt undtagelse – det første delmål: at undgå at ryge ud som den første.
Herefter ventede næste udfordring. Yderligere ti spillere skulle ud, før resten kunne indfri det næste delmål – en plads ved det eftertragtede finalebord.

Tyve spillere tilbage
Finalebordstid
Tæt på midnat sprang finalebordsboblen, og de sidste ti spillere skulle nu afgøre det indbyrdes.
Efter et par orbits ved finalebordet var feltet reduceret med to spillere, og de sidste otte var nu snublende tæt på at ramme pengene – mon der, som så ofte i pokerturneringer, ville komme en eller anden form for sikring i spil.

Torsdagens finalebord
Trøsteboblepræmie
Det tog ikke lang tid, før snakken begyndte – og spilleren, der netop var slået ud, kunne ikke undgå at høre det: “Skal vi lave en boble?”
Ikke altid sød musik i ørerne for spilleren på vej ud, men en del af pokeren. Alle stemte i, og der blev sat 1.200 kr. af til en trøsteboblepræmie til den næste mand ude.
Finn Borring fik titlen denne gang, og kort efter fulgte Ara Jamalzade som nummer syv til 2.300 kr., mens Andreas Zinonos sluttede på sjettepladsen til 2.900 kr.
Fem spillere skal afgøre det
Spillerne var tilbage fra den sidste pause, og de store penge ventede. Stackene var forholdsvis jævne, og spændingen steg i takt med, at afgørelsen nærmede sig.
For Daniel Leon Boc sluttede det på femtepladsen til 3.900 kr., mens Jonas Erichsen tog skridtet videre og sikrede sig fjerdepladsen til 5.200 kr.
De sidste tre spillere havde nu sikret sig en plads på podiet, og på nederste trin endte Martin Almind Frederiksen, som efter en aften med flere store pots kunne tage 7.500 kr. med sig.
Heads-up blev de sidste to enige om en deal. Der var 800 kr. mere til Iulian Catalin Burtan på andenpladsen, mens Walid Ibrahim Lala nappede sejren og de ekstra point til ranglisten.

Walid Ibrahim Lala
Torsdags poker – NLH Deepstack – Startstack 30.000 – Buyin 590 kr. (500 kr. + 90 kr.)
Totale entries: 81 stk. (39 unikke, 42 re-entries og 33 add-ons)
Præmiepulje: 51.870 kr.
| Placering | Navn | Præmie |
|---|---|---|
| 1 | Walid Ibrahim Lala | 14.000 kr. (HU-deal) |
| 2 | Iulian Catalin Burtan | 14.800 kr. (HU-deal) |
| 3 | Martin Almind Frederiksen | 7.500 kr. |
| 4 | Jonas Erichsen | 5.200 kr. |
| 5 | Daniel Leon Boc | 3.900 kr. |
| 6 | Andreas Zinonos | 2.900 kr. |
| 7 | Ara Jamalzade | 2.300 kr. |
| Bubbleboy | Finn Borring | 1.200 kr. |
Tillykke til vinderne!
Statistik for ugeturneringerne på Casino Munkebjerg 2026
| Navn | Cashes | Sejre | Top-3 | Præmie i alt |
|---|---|---|---|---|
| Walid Ibrahim | 8 | 3 | 6 | 70.963 kr. |
| Iulian Catalin Burtan | 1 | 1 | 14.800 kr. | |
| Martin Almind Frederiksen | 1 | 1 | 7.500 kr. | |
| Jonas Erichsen | 2 | 1 | 10.400 kr. | |
| Daniel Leon Boc | 1 | 1 | 3.900 kr. | |
| Andreas Zinonos | 3 | 7.500 kr. | ||
| Ara Jamalzade | 1 | 1 | 2.300 kr. | |
| Finn Borring | 4 | 2 | 16.900 kr. |
Kommende pokerturneringer på Munken
Næste turnering på Casino Munkebjerg er på søndag den 19. april 2026 kl. 18.30. Her spilles normal 590 kr. ugeturnering med 30.000 i stacken. Tilmeld dig her.
Ranglisten, som føres af Farhad Mohamad, med Steen Siebert lige efter, er opdateret pr. 13. april og kan ses her.

Billeder venligst udlånt af Casino Munkebjerg



