Der er for alvor kommet gang i DM i Poker 2026. Alle startflights er udsolgt og flere af sideevents er ligeså udsolgt eller tæt på. Skynd dig at sikre din plads. Der er stadigvæk få muligheder tilbage, hvis du vil være med til det som ligner det største DM i poker nogensinde.
I dag spilles dag 1A2 på Casino Munkebjerg, og samtidig tikker nedtællingen videre mod Casino Copenhagen. Om præcis tre dage – onsdag den 2. september – går kortene nemlig i luften til dag 1A i København.
Men inden vi for alvor vender blikket mod årets felt, er det værd at kigge tilbage. For DM i Poker er ikke bare en turnering. Det er en del af dansk pokerhistorie, og siden 2005 har en lang række profiler skrevet deres navne på trofæet.

21 år med danske mestre
DM i Poker blev første gang afviklet i 2005, hvor Janus Gringer blev den første Danmarksmester og kunne tage 431.194 kroner med hjem.
Siden er det blevet til nogle af de største navne i dansk poker – men også til flere historier, der viser, hvorfor poker netop er så fascinerende.
I 2007 vandt Søren Kongsgaard hele 1.274.400 kroner, mens Søren “Carlsberg” Larsen gentog den store førstepræmie på 1.274.400 kroner i 2009
Rasmus “Jungleras” Nielsen vandt i 2010, Simon Ravnsbæk tog titlen i 2011, og listen fortsætter med en lang række af de profiler, som gennem årene har været med til at forme dansk poker.
Måske mest interessant: Historien viser igen og igen, at DM-titlen ikke nødvendigvis går til den spiller, som på forhånd er den største favorit.
Tidligere Danmarksmestre og førstepræmier
| År | Vinder | Førstepræmie |
|---|---|---|
| 2025 | Mads Dahlstrøm 🇩🇰 | 1.100.000 kr. |
| 2024 | Mads Wissing 🇩🇰 | 792.510 kr. |
| 2023 | Torben “Basse” Tvede Gøttler 🇩🇰 | 1.052.860 kr. |
| 2022 | Thomas Hølmer 🇩🇰 | 1.000.000 kr. |
| 2021 | Fidan Zahiti 🇸🇪 | 850.000 kr. |
| 2020 | Aflyst (Covid-19) | – |
| 2019 | Alexander Hansen 🇩🇰 | 747.450 kr. |
| 2018 | Martin Vallø 🇩🇰 | 708.000 kr. |
| 2017 | Paul Kristofferson 🇸🇪 | 604.040 kr. |
| 2016 | Lasse Syndergaard 🇩🇰 | 620.520 kr. |
| 2015 | Daniel Petersen 🇩🇰 | 609.400 kr. |
| 2014 | Tim Jaksland 🇩🇰 | 546.800 kr. |
| 2013 | Rasmus Agerskov 🇩🇰 | 524.000 kr. |
| 2012 | Kristian Kofoed 🇩🇰 | 663.000 kr. |
| 2011 | Simon Ravnsbæk 🇩🇰 | 455.184 kr. |
| 2010 | Rasmus “Jungleras” Nielsen 🇩🇰 | 814.200 kr. |
| 2009 | Søren “Carlsberg” Larsen 🇩🇰 | 1.274.400 kr. |
| 2008 | Johnny Jensen 🇩🇰 | 1.150.000 kr. |
| 2007 | Søren Kongsgaard 🇩🇰 | 1.274.400 kr. |
| 2006 | Stefan Raffay 🇩🇰 | 1.053.697 kr. |
| 2005 | Janus Gringer 🇩🇰 | 431.194 kr. |
Oversigten over de tidligere vindere og præmier er baseret på Dansk Pokers historiske oversigt samt Danske Spils opdaterede DM-side.
Mads Dahlstrøm skrev det vildeste kapitel
Sidste års DM fik en vinderhistorie, der næsten er for god til at være sand.
Mads Dahlstrøm havde nemlig aldrig spillet en live pokerturnering før DM i Poker 2025.
Han havde kvalificeret sig gennem Hold-DM online på Danske Spil, hvor hans hold var sluttet på andenpladsen. Turen gik derfor til Casino Copenhagen – og det, der skulle have været hans første rigtige liveoplevelse, endte med at blive en tur direkte ind i historiebøgerne.
Dahlstrøm gik hele vejen gennem et felt på hele 1.320 entries og endte med at slå Martin Hofmann heads-up. På toppen ventede trofæet, titlen som Danmarksmester og hele 1.100.000 kroner.
Historien blev kun endnu bedre af, at Mads undervejs måtte kæmpe sig tilbage i heads-up. På et tidspunkt var han nede på bare ni big blinds, men fik spist sig ind på Hofmann og vendte matchen.
Den afgørende hånd kom som nummer 177, hvor Mads gik all-in preflop og Hofmann kaldte. Da riverkortet faldt, var DM-titlen afgjort.
En hobbyspiller, der aldrig havde spillet live før, var pludselig Danmarksmester.
Det er præcis den slags historier, der gør DM til noget særligt.

Følg med hjemmefra med chipcounts.io
DM handler selvfølgelig om at være med ved bordene – men for alle dem, der sidder hjemme, er det mindst lige så spændende at følge med i, hvordan det går med venner, familie og favoritter.
Derfor bliver chipcounts.io igen en oplagt måde at holde øje med spillerne undervejs.
På chipcounts.io kan spillerne selv indtaste deres aktuelle chipcount fra telefonen, hvorefter deres placering på leaderboardet bliver opdateret. Det tager kun få sekunder, og folk derhjemme kan følge udviklingen i realtid i stedet for at vente på næste officielle chipcount.
Det er supernemt at komme i gang: Registrér dig, find turneringen, og tast din stack ind undervejs. Chipcounts.io gemmer samtidig historikken, så man efterfølgende kan se, hvordan stacken udviklede sig gennem turneringen.
Kom i gang på chipcounts.io
Og der er faktisk en ekstra grund til at få sig registreret.
Hver dag trækker Dansk Poker lod om en præmie blandt de spillere, der har registreret sig på chipcounts.io den pågældende dag.
Det gør vi hver dag helt frem til søndag, hvor dag 3 spilles.
Så står du med chips på DM, er der med andre ord ingen grund til ikke at få dem tastet ind. Måske er det netop din stack, som folk hjemme i sofaerne følger – og måske er det dig, der løber med dagens præmie.

Alle flights er udsolgt – men døren er ikke helt lukket
Interessen for årets DM har været enorm, og alle startflights er nu udsolgt.
Det betyder dog ikke, at den sidste chance for at komme med er forsvundet.
Tirsdag den 1. september klokken 19.00 spilles den sidste live-kvalifikationssatellit på Casino Copenhagen.
Buyin er blot 950 kroner, og der er plads til 200 spillere. Lige nu er der fortsat 33 ledige pladser.
Satellitten giver mulighed for at spille sig til et sæde til dag 1A, så hvis DM-drømmen stadig lever, er det altså sidste livechance for at kvalificere sig på den billige måde.
Derudover er der mulighed for at købe sig direkte ind på dag 2 for 21.200 kroner.

Sidste onlinechance i aften
Hvis Casino Copenhagen er lidt for langt væk, er der også en sidste mulighed hjemme fra computeren.
I aften (søndag) klokken 20.00 spilles årets sidste online DM-kvalifikationssatellit til €109 på Danske Spil Poker.
Det er den absolut sidste chance for at kvalificere sig online til årets DM, og med hele DM-feberen i gang må man forvente, at det bliver en kæmpe stor satellit.
Danske Spils onlinekvalifikationer har gennem sommeren sendt spillere videre mod DM for langt mindre end et direkte buyin, og nu er det altså sidste udkald. Den sidste €109-satellit spilles altså søndag den 30. august klokken 20.00.
Læs mere om DM hos Danske Spil Poker




